Regnskabet

Den florissante handelsperiodes regnskab lader sig ikke opstille præcist, men en skitse er det dog muligt at give.

Beskæftigelsesmæssigt var handelen vigtig, idet mange fandt arbejde både om bord på skibene og i land, og handelen for egen regning afkastede betydelige indtægter både direkte og indirekte. Kun for en enkelt handelsgren – den asiatiske – er det muligt konkret at angive omsætningens størrelse.

I årene fra 1772 til krigsudbruddet i 1807 blev der losset asiatiske ladninger i København til en samlet salgsværdi af 135 millioner rigsdaler. Til sammenligning kan tjene, at kongeriget Danmarks statsindtægter i 1772 kun udgjorde omkring 3 millioner rigsdaler, og at dette beløb omkring 1800 ikke var steget til mere end mellem 4 og 5 millioner.

Den florissante handelsperiodes regnskab er først og fremmest en opgørelse over, hvad samfundet og staten direkte og indirekte tjente. Men regnskabet rummer også vigtige usynlige poster. Handelens og søfartens organisation og teknik undergik en modernisering, som skulle få betydning for udviklingen i 1800-tallet. Velstanden inden for det københavnske borgerskab satte sig tillige politiske og kulturelle spor.

Borgerskabet fik en øget bevidsthed om eget værd. Det nøjedes ikke med at give sit besyv med omkring klubbernes punchebowler, men udtalte sig også offentligt og direkte i tidsskrifter og pjecer og tog del i tidens debat om væsentlige samfundsforhold. Hér udtalte borgerne sig med den vægt, deres økonomiske og sociale anseelse gav dem.

Samtidig var de modtagelige for den vågnende nationale selvforståelse, og de var kritiske over for den herskende godsejerklasse med dens aristokratiske tyskkulturelle præg. På kreditsiden i den florissante handelsperiodes regnskab står derfor også et politisk og nationalt vågnende borgerskab, som enevælden ikke kunne tillade sig at ignorere.