Historikernes interesse for enevælden som statsform og styreform har været koncentreret om enevældens indførelse og dens afslutning, hvorimod 1700-tallet endnu savner sin historiker. Et grundmateriale til belysning af magten og dens mænd er fremlagt i Edvard Holms Danmark-Norges Historie, og nyere vurderinger af de centrale skikkelser kan findes i Dansk biografisk Leksikon.
For forståelsen af forholdet mellem enevælden og samfundet er det endnu nødvendigt at gå til Edvard Holms grundlæggende artikler Holbergs statsretlige og politiske Synsmaade (1879/1975) og de tre i 1975 genoptrykte afhandlinger Om det Syn paa Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, som udviklede sig i den dansk-norske Stat i Midten af 18. Aarhundrede. 1746-1770 (1883), Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedens Historie 1770-1773 (1885) og Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Stat i Slutningen af det 18. Aarhundrede. 1784-1799 (1888).
I norsk Historisk Tidsskrift (1958-59) har Jens Arup Seip i Teorien om det opinionsstyrte enevelde peget på nogle væsentlige politiske balancemekanismer i revolutionsperioden; og i Dansk Identitetshistorie (1-4. 1991-92. Redaktion: Ole Feldbæk) behandler forskere fra forskellige fag den vågnende nationalfølelse og dens politiske og sociale betydning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.