Landboreformerne

Trods enighed om landboreformernes betydning har begivenhedsforløbet ikke været behandlet som en helhed på et acceptabelt forskningsgrundlag og er ej heller blevet indplaceret i den større europæiske sammenhæng. Indtil begyndelsen af 1970'erne har de generelt været betragtet som reformer fra oven.

I den af Claus Bjørn redigerede Landboreformerne. Forskning og forløb (1988) argumenterer Ole Feldbæk i Kongen bød … Enevælden og reformerne for snarere at anskue begivenhedsforløbet som reformer fra neden, gennemført af godsejere og gårdmænd og med politikerne i begivenhedernes periferi.

Den politiske konflikt er beskrevet af Edvard Holm i Kampen om Landboreformerne i Danmark i Slutningen af 18. Aarhundrede (1773-91) (1888/1974). Godsejermodstanden er perspektivrigt behandlet af Claus Bjørn i Den jyske proprietærfejde. En studie over godsejerpolitik og bondeholdninger omkring 1790 (Historie 13, 1979), og i bogen om Frihedsstøtten (1986) har Karin Kryger indplaceret monumentet i det politisk vågnende borgerskabs reaktion på godsejerprotesten.

Allerede ved hundredårsjubilæet for stavnsbåndsløsningen påviste økonomen V. Falbe-Hansen i Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Standpunkt (1888/1975), de opadgående konjunkturers betydning for reformerne; og i Træhesten, hundehullet og den spanske kappe (1960) satte Gunnar Olsen spørgsmålstegn ved myten om den onde godsejer og den brutale ridefoged.

© Det kgl. Bibliotek

Den marxistisk inspirerede historiker Albert Olsen (1890-1949) gjorde op med liberalismen i synet på 1700-tallets Danmark. Edvard Holm og Aage Friis havde ud fra deres liberalistiske grundholdning haft vanskeligt ved at forstå og vurdere periodens økonomiske politik. Med sit materialistiske historiesyn påviste Albert Olsen overbevisende, at der var tale om en rationel og konsekvent tænkning og politik, der var afgørende for udviklingen fra det middelalderlige feudale samfund til det moderne privatkapitalistiske Danmark.

I 1970'erne rykkede ny forskning derpå sten på sten løse fra fundamentet for myten om reformer fra oven. Lokale undersøgelser påviste således, at gårdmændene principielt var positive over for udskiftning og udflytning og villige til at bære deres del af reformerne.

I Bonde, herremand, konge. Bonden i 1700-tallets Danmark (1980) viser Claus Bjørn, at bønderne gennem hoverisabotage var i stand til at bremse godsejerkrav, der gik ud over, hvad det gamle samfunds gensidighedsbalance kunne bære, og at bønderne kunne være særdeles vel orienterede om politiske konjunkturskift i hovedstaden og udmærket i stand til at få deres klager hørt.

I Konjunkturer og afgifter. C. D. Reventlows betænkning 11. februar 1788 om hoveriet (1980) sætter Thorkild Kjærgaard reformerne ind i en driftsmæssig sammenhæng; og i Den danske revolution 1500-1800. En øko-historisk tolkning (1991) argumenterer han for at anskue 1700-tallets Danmark som et samfund, der overvinder en dyb økologisk krise.

En ledende reformpolitiker er portrætteret af Claus Bjørn i Den gode sag. En biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow (1992).