Rigsarkivet er blevet kaldt nationens hukommelse. En del af Rigsarkivet har til huse i det gamle Gehejmearkiv fra 1715. I bygningens øverste hvælvede etage står endnu de gamle egetræsskabe fra Christian 5.s tid, som indtil for få år siden rummede kongehusets arkiv, blandt andet den danske konges traktater med fremmede fyrster og magter.

.

Af nationale grunde har det indtil de seneste år været vanskeligt at beskæftige sig med den gamle helstat, og en helheds-fremstilling savnes stadig. Et beundringsværdigt grundigt og redeligt forarbejde foreligger dog i Edvard Holms monumentale 7-binds værk Danmark-Norges Historie fra Den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse. 1720-1814 (1891-1912), der trods titlen også omfatter hertugdømmerne.

Interesserede er derfor henvist til de senere fremstillinger af de enkelte statsdeles egen historie. Det drejer sig for Norges vedkommende om Ole Feldbæk: Danmark-Norge, bind 4: Nærhed og adskillelse 1720-1814 (1998) og for hertugdømmerne om H.V. Gregersen: Slesvig og Holsten indtil 1830 (1981). En kortfattet skildring af Oldenburgs historie er givet i A. Eckhardt og H. Schmidt: Geschichte des Landes Oldenburg (Oldenburg 1987).

Om de nordatlantiske statsdele foreligger Finn Gad: Grønland (1984) og Bjørn Thorsteinsson: Island (1985), mens en skildring af Færøerne i 1700-tallet findes i N. Djurhuus' udgave af J. Chr. Svabo: Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782 (1959). Om de oversøiske besiddelser findes Ove Hornby: Kolonierne i Vestindien (1980) og Ole Feldbæk og Ole Justesen: Kolonierne i Asien og Afrika (1980).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Staten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig