Den første mejemaskine, der kom til Danmark, var bygget af firmaet McCormick i Chicago i 1851 og blev udstillet på verdensudstillingen samme år i London. Det eksemplar, der blev købt til Danmark, opbevares nu på Landbrugsmuseet på GI. Estrup. Bortset fra knivene var den bygget af træ.

.

Annoncen fra Vejviser for Lolland-Falsters Stift for 1879 viser, at der var et stort udvalg af landbrugsmaskiner til rådighed på det tidspunkt. De fleste af de viste maskiner var oprindelig udenlandske patenter, som med lette ændringer blev kopieret af danske maskinfabrikker.

.

Centrifugen fra Maglekilde ved Roskilde, konstrueret 1878 af L. C. Nielsen. Oprindelig blev denne separator eller centrifuge drevet af en hestegang uden for lokalet. Siden anskaffede mejerierne en opretstående dampmaskine til at drive centrifugen og smørkærnen.

.

Lige så vigtig som omlægningen fra kornavl til animalsk produktion var den mekanisering af landbruget, der fandt sted i disse år. Her var Danmark med i en international udvikling med centrum i USA, hvor der i forbindelse med opdyrkningen af prærien foregik en mægtig teknisk forbedring af landbrugsmaskiner. Store kapitaler opstod, fordi præriejorden var frugtbar og ernæringsværdien pr. enhed i den producerede majs og hvede større end i de andre, europæiske kornarter. Store kapitaler blev sat ind på dette landbrugstekniske udviklingsarbejde. De nye redskaber blev med amerikansk effektivitet også markedsført i Europa gennem de store verdensudstillinger og nationale varemesser, der spillede en stor rolle som stimulans for den industrielle udvikling. Forbavsende hurtigt kom de nye mekaniske landbrugsredskaber til Danmark. Og de mange danske jernstøberier stod parat til at efterligne dem, når de var afprøvet og beskrevet i landboforeningernes tidsskrifter.

Størst og mest larmende var de store tærskeværker, mægtige kasser på høje jernhjul drevet af sorte, ildsprudende damplokomobiler. De begyndte at vise sig i Danmark i 1860'erne, ofte indkøbt i fællesskab af en kreds af gårdmænd. Disse støvende og rygende anlæg øgede landbrugernes selvrespekt – her kunne enhver se, at det industrielle mirakel var nået ud på landet. I løbet af nogle dage kunne uhyret tærske hele høsten, et arbejde, som før med plejl og håndkraft i loen havde taget det meste af vinteren.

Mere overkommelig, men ikke mindre revolutionerende var tilkomsten af de såkaldte aflæggere, mejemaskiner trukket af heste. Den første klodsede konstruktion, helt igennem bygget af træ bortset fra kniven, kom til Europa fra USA i 1851 og blev udstillet på verdensudstillingen i London samme år. Den både driftige og dristige godsejer August Bech fra Valbygård ved Slagelse købte et eksemplar i London, som han afprøvede, men hurtigt blev ked af og forærede bort. En mere brugelig type i støbejern kom først til Danmark ti år senere. Men det var ikke før i 1870'erne, at mejemaskinen slog igennem på det danske marked. Prisen på det mekaniske mirakel var også faldende, medens arbejdslønnen for tyende omvendt var stigende, og mange karle og piger forlod landbruget på vej til byerne eller til Amerika. Mejemaskinen var altså ved at blive uundværlig. Nu kunne den f.eks. aflægge kornet i bunker på størrelse med et neg, som pigerne bandt og stillede op i traver.

Et tusindårigt billede af det danske høstlandskab ændrede sig, da de lange rækker af mænd, der svang leerne time efter time gennem markerne gradvist forsvandt i løbet af et par årtier. Ligeså også rækkerne af piger med river, der rev op, efter at kornet var stillet i traver. Den amerikanske hesterive med dens vægtstangssystem, der kunne få rivens tænder til at løfte sig med mellemrum, gjorde arbejdet i en håndevending. Også såmaskiner begyndte at komme frem i firserne, selvbindere i halvfemserne.

Industrialismens mekanisering var altså ved at nå ud til landbruget. Markarbejdet blev væsentlig lettet. Det skete samtidig med, at landbrugets interesse flyttede sig stadig mere fra markens produkter til staldens. Overgangen fra kornproduktion til animalske produkter er en af de store begivenheder i nyere dansk historie, på mange måder mere skelsættende end forfatningskampen og andre larmende hændelser.

Først og fremmest var omlægningen imponerende, fordi den var frivillig og kollektiv og skete, næsten uden at det offentlige dirigerede eller støttede initiativet. Den var også interessant, fordi den var en spontan dansk reaktion og ikke som de fleste andre af tidens store fornyelser resultatet af en almindelig europæisk bevægelse. Den var virkningen af den forholdsvis gode danske folkeuddannelse og det stille politisk-økonomisk-kulturelle samarbejde på lokalt plan i årtierne efter 1850.

Groft sagt skete ændringen og den tilhørende modernisering i to tempi afbrudt af den økonomiske nedgangsperiode 1877-79. I halvfjerdserne foregik omlægningen på de større landbrug, i firserne overtog de mindre gårde og husmandsbrugene metoderne og føjede dertil den gode, hjemmegroede organisations- og produktionsform, som blev det berømte særkende for dansk landbrug: andelsfællesskabet. Det var et system, som opstod spontant i den konkrete situation.

Selve den idé at satse på forbedring af animalske produkter frem for korn var derimod ikke bøndernes egen. Den var opstået blandt handelsfolk, der fulgte med i forholdene på det internationale marked. De bemærkede tidligt nedgangen i kornprisen, som havde ramt andre lande, bl.a. Sverige, så hårdt. Nu ville det sikkert også ramme Danmark og gøre kornavl urentabel. Men dertil kom også interne forhold i England, med hvem vi havde en stadig stigende samhandel via Esbjerg. England var dengang i hastig opgang som verdens førende stormagt, herre over det halve af verden og ledende som industrination. Men det engelske landbrug havde længe været i tilbagegang. Bønderne forlod jorden til fordel for minerne og byernes fabrikker. Landet kunne slet ikke brødføde sig selv med landbrugsprodukter. Den stærke efterspørgsel efter fødevarer derovre mærkede man i Vestjylland allerede omkring 1850. Dampskibslinierne fra Hjerting og siden anlægget af Esbjerg havn var udtryk for denne efterspørgsel. Det var i de første år hovedsagelig korn og levende kreaturer og grise, der blev transporteret. Siden, da tolden blev afskaffet i 1855, blev også smør med stigende succes sendt derover.

I løbet af 1870'erne undergik det engelske marked en ændring. Industriens store succes på verdensmarkedet skabte en stærkt stigende velstand i befolkningen. Det ændrede også smagen og efterspørgslen. Så længe fattigdommen herskede, var det mest korn til brød og grød, der var brug for. Men med rigdommen fik befolkningen råd til bedre kvaliteter kød og forarbejdede landbrugsprodukter som smør, æg og siden bacon. Det var denne stærke stigning i den engelske levestandard, der satte gang i dansk erhvervsliv. Danske forretningsfolk var tidligt repræsenterede ved agenter i England og var meget velorienterede om udviklingen. Storkøbmænd som Niels Munk Plum i Assens, Philip W. Heyman og C. F. Tietgen i København fattede betydningen af denne handel og satte system i eksporten og skabte salgsled helt ud i detailhandelen i England, hvor butikskæder og brugsforeninger, modsat her støttet af arbejderbevægelsen, dominerede hjemmemarkedet.

Da smørret fra herregårdene ikke længere kunne klare efterspørgslen, satte storkøbmændene en kampagne i gang, der opmuntrede bønder til hjemmekærning af smør i større målestok. Handelshusene gav råd om redskaber og teknik og indsamlede, pakkede og eksporterede siden varerne. Flere af de anerkendte videnskabsmænd fra landbohøjskolen, der skabte de praktiske forudsætninger for produktionen, fandt, at handelshusene var de eneste, der kunne udvikle denne virksomhed. Det var da også som led i virkelig stordrift, at flere private forretningsfolk allerede tidligt var med til at bekoste anlæg af „fællesmælkerier” på basis af mælk fra et antal lokale bøndergårde. Omkring 1880 var der oprettet 500 af dem. Men kvaliteten af deres smør var ikke den bedste, og bønderne var lige så skeptiske over for de private mælkerier, som de havde været det ved herregårdsmejerierne, og det både af politiske og økonomiske grunde. De store forretningsfolk, der var med i smørhandelen, lignede til forveksling højremænd, og desuden mærkede man, at en betydelig del af fortjenesten ved smørhandelen gik i købmændenes lommer.

Smørproduktionen var besværlig, fordi det tog tid at få fløden frem. Den nymalkede mælk skulle hældes på store flade kar og stå mange timer, før fløden kunne skummes af. Afgørende var derfor, at en teknisk opfindelse, den motordrevne centrifuge, der eliminerede dette problem, kom frem netop i rette tid. Den mest stabile og billigste var den konstruktion, som ejeren af Maglekilde Maskinfabrik, L. C. Nielsen, udførte i 1878. Hans centrifuge kunne kontinuerligt udskille fløden fra mælken. Betydningen af den revolutionerende opfindelse blev straks forstået. I løbet af de følgende seks år kom ca. 1300 centrifuger af den danske type i brug.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Mekanisering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig