Fra reaktion til grundlov (1800-1850)

Med det engelske bombardement af København i 1807 var freden forbi for Danmark. Statsbankerotten fulgte i 1813, og i 1814 måtte Frederik 6. afstå Norge. I de næste par årtier kom samfundsøkonomien langsomt på fode igen, men det var et andet - og mindre - Danmark, kongen nu regerede. I 1830 brød impulserne fra Julirevolutionen i Frankrig den politiske stagnation i Danmark. De nyindførte stænderforsamlinger udvikledes en voksende opposition til enevælden, og i 1840'erne truedes den bestående orden både af eksplosive modsætninger melem dansk og tysk i Slesvig og af bøndernes krav om fortsatte reformer. Borgerkrigen og demokratiet kom i 1848 - og Grundloven den 5. juni 1849.

Claus Bjørn beskriver det danske samfund fra toppen til bunden: Dagliglivet som det formede sig i by og på land, hos selvejere og blandt besiddelsesløse. Han fortæller om de mænd, der udgjorde centralstyrets magtapparat i forløbet mellem enevælde og parlamentarisme. Og om det åndelige liv i statskirken og i de gudelige vækkelser, der greb dele af befolkningen. Kunstneriske fortolkninger af universelle og nationale levevilkår - i musik, billedkunst og litteratur - satte sig ligesom videnskaben usædvanligt frugtbare spor i disse årtier, der for eftertiden har fået ry af den danske guldalder.

Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.