Sønderjylland

Det klassiske værk om den danske bevægelse i Sønderjylland er P. Lauridsen: Da Sønderjylland vaagnede I-VIII (1909-22), mens Knud Fabricius i Sønderjyllands Historie IV (1937-39) giver en bredere og stadig dækkende fremstilling. H. V. Gregersen: Slesvig og Holsten før 1830 (1981) og Lorenz Rerup: Slesvig og Holsten efter 1830 (1982) er de nyeste danske oversigtsværker. Ulrich Lange (udg.): Geschichte Sehleswig-Holsteins (1996) er den nyeste tyske fremstilling af hertugdømmernes historie, hvori Hans Schultz Hansen behandler den politiske udvikling fra 1830. Her kan udforlige litteraturhenvisninger desuden findes.

A.D. Jørgensen havde fremstillet den danske og tyske nationale rejsning som parallelle forløb, mens G. Japsen: Betragtninger over den danske bevægelse i Nordslesvig i Sønderjyske årbøger 1983 argumenterer for, at den danske bevægelse var bredere socialt funderet end den tyske. Det fremgår også af sammes Den nationale udvikling i Åbenrå 1800-1850 (1961).

Henrik Fangel: Haderslev bys historie I (1975) er en meget dybtgående analyse af bysamfundet umiddelbart op til det nationale gennembrud. Anders Pontoppidan Thyssen: Vækkelser, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland 1815-50 (1977) dokumenterer, hvor forskelligartet udviklingen forløb i Sønderjylland. I Dansk og tysk på Als i Sønderjyske årbøger 1965-66 har H. P. Clausen skildret den nationale udvikling på denne ø og i Augustenborgerne (1980) skildret denne slægts politiske historie. Holger Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen (1959-61) er en detaljeret behandling af emnet. Rudolf Oberschmidt: Russiand und die schleswig-holsteinische Frage 1839-1853 (1997) dokumenterer Ruslands altafgørende politiske rolle.