Danmarkshistorien

Konkurrencen på fornyelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Allerede i begyndelsen af 1980'erne stod det klart, at de næste årtiers store vækstområder lå inden for informationsteknologien, dvs. groft sagt hvad der havde at gøre med computere, og inden for den beslægtede telekommunikation fra satellitter til kabler. Erkendelsen heraf dannede afsæt for skabelsen af EF's indre marked, men allerede nogle år forinden for en kraftig udvikling af de fælles europæiske rumforskningsprogrammer med erhvervsmæssig udnyttelse for øje. Det blev den afgørende forudsætning for den voldsomme udvikling på tv-området.

Talte man i 1985 om elektronik, var giganter som det amerikanske IBM dominerende i Europa, og IBM's konkurrenter var overvejende fremstormende japanske virksomheder. Japansk teknologi blev i det hele taget betragtet med bekymring. Japanske musik- og videoanlæg fortrængte således de europæiske produkter i en sådan grad, at både EF som helhed og flere af fællesskabets lande på egen hånd tog omfattende protektionistiske forholdsregler. Inden for bilindustrien havde massiv indførelse af industrirobotter og automatiseret produktion gjort japanske biler så billige og gode, at de kunne erobre en førende stilling på verdensmarkedet. I 1990 overtog Toyota General Motors' plads som verdens største bilproducent. Også på de europæiske markeder steg salget af japanske biler år for år på bekostning af de europæiske, og skønt det østasiatiske økonomiske sammenbrud i 1997 satte en stopper for ekspansionen, stod det klart, at Europa var i alvorlige problemer i konkurrencen på teknologisk innovation. I 1990'erne var det nemlig USA, som løb foran. Også selvom EU afsatte betydelige beløb i sine rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling.

„Ellerten” er et godt eksempel på det innovative danske produktionsmiljø og på de vanskeligheder, dette havde. Den lille eldrevne bil blev i 1985 introduceret af Randersfabrikken El Trans og opnåede snart international bevågenhed. Men det var for dyrt for det lille firma at overvinde den nye bilteknologis børnesygdomme og oprette det nødvendige servicenet, og det viste sig umuligt at komme ind på de internationale markeder, hvor bilgiganterne herskede. I 1995 blev produktionen flyttet til Tyskland. På det tidspunkt var El Trans for længst blevet historie.

De forskellige nye områder blev ofte befordret af hinanden, og allerede kendte teknologier blev inddraget i fornyelsen, hvorved verden oplevede veritable tigerspring på så forskelligartede dagligdags områder som musikgengivelse, kommunikation, materialer til beklædning og ganske almindelige økonomiske transaktioner. Ikke mindre vigtigt var det, at der undervejs også blev tale om nye måder til at producere, organisere osv., og alt sammen fik det også indflydelse på de sociale strukturer og samfundsopfattelser. De nye kommunikationsvilkår var for eksempel en af de afgørende begrundelser for 1990'ernes udbredte forestilling om „globalisering”.

I Danmark havde man i begyndelsen af 1980'erne stærkt ekspanderende elektronikvirksomheder som Chr. Rovsing og Dansk Data Elektronik. Chr. Rovsings overraskende konkurs i 1984 slog dog koldt vand i blodet på de optimister, som troede, at Danmark på dette nye område nemt kunne hævde sig blandt de store. Et afgørende problem var de store investeringer, der skulle til, og den lange tidshorisont, der var for forrentningen. Et andet var den ofte store nødvendige forskningsindsats, og den kunne kun de færreste danske virksomheder løfte selv. De var gennemgående for små. Højteknologisk forskning måtte i Danmark som oftest ske med et stærkt element af offentlig indsats, men selvom der både under Schlüters og de efterfølgende socialdemokratisk-radikale regeringer blev talt meget om at opprioritere forskningen, var det et faktum, at indsatsen på dette område var noget middelmådig. I 1990 udgjorde det samlede danske forskningsbudget kun 1,5 procent af BNP, mens det i for eksempel Holland, Storbritannien og Frankrig udgjorde et stykke over 2 procent og i Vesttyskland knap 3 procent. I 1998 nåede Danmark med 1,8 procent af BNP næsten op på EU's gennemsnit for forskningsinvesteringer. Men der var stadig langt til lande som Tyskland, USA og Sverige. Inden for informationsteknologien, i daglig tale IT, og kommunikationsteknologien blev specialiserede nicheproduktioner dog udviklet med succes og bidrog til 1990'ernes økonomiske opsving i Danmark. Og hvad der kom af nyt på disse to områder, tog danskerne til sig i rigt mål.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

„Ellerten” er et godt eksempel på det innovative danske produktionsmiljø og på de vanskeligheder, dette havde. Den lille eldrevne bil blev i 1985 introduceret af Randersfabrikken El Trans og opnåede snart international bevågenhed. Men det var for dyrt for det lille firma at overvinde den nye bilteknologis børnesygdomme og oprette det nødvendige servicenet, og det viste sig umuligt at komme ind på de internationale markeder, hvor bilgiganterne herskede. I 1995 blev produktionen flyttet til Tyskland. På det tidspunkt var El Trans for længst blevet historie.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Rovsing
Der findes flere slægter R., således fører den slægt ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Trans
sogn i Vestjylland, sydvest for Lemvig, en saml ...Artikel i Den Store Danske
kommunikation
I 1928 fremsatte den britiske litteraturkritike ...Artikel i Den Store Danske
elektronik
... (sidste led -ik ), teknisk fagområde, som be ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SHR
13/02/2012
  • Læst 415 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki