Moderne kropspleje i fitness-centeret.

.

„Din krop kan formes.” Reklame for kirurgisk forbedring af menneskekroppens udseende, der vandt stor udbredelse.

.

Kropsidealerne undergik store forandringer. Bodybuilderen Lotte Riis står i positur efter sin tredobbelte sejr ved de nordiske mesterskaber i maj 2002.

.

I takt med at flere og flere mennesker i de rige vestlige lande var blevet federe, var et ideal om at være fast, muskuløs og slank blevet tilsvarende stærkere. Traditionelle aktiviteter som sport og idræt havde åbenbart ikke stærkt nok kunnet bidrage til dets virkeliggørelse, så fra USA blev den såkaldte fitnesskultur fra begyndelsen af 1980'erne udbredt til Europa og dermed også Danmark. Overalt i landet dukkede motions- eller fitness-centre op, der tilbød målrettet kropstrimning under navne som aerobics, styrketræning, callanetics, spinning osv. Fælles for aktiviteterne var, at folk jævnligt, men i kort tid hver gang trænede intensivt efter nøje fastlagte bevægelsesprogrammer og oftest ved hjælp af højt specialiserede apparater. Den trimmede krop krævede en hård indsats.

Opnåelse af sundhed var et vigtigt argument for indsatsen, og en følgesvend til den krævende træning var da også kost- og anden vejledning til styrkelse af et sundere liv uden for træningssalen. Men på samme tid var solariebrun hud, som påviseligt indebar forøget risiko for hudkræft, en vigtig del af fitness-udseendet, og heller ikke træningen i sig selv var entydigt gavnlig for kroppens sundhedstilstand. Det gjaldt snarere om at se sund ud efter de nye normer, fitness-kulturen havde fastsat. Personligt velvære blev snævrere knyttet sammen med udseendet og indbefattet i opfattelsen af, hvad sundhed var.

Kropsdyrkelsen havde naturligvis mange grader. Mest ekstremt kom den til udtryk i bodybuilding. Her var der entydigt tale om beherskelse af kroppen, der blev set som et stykke naturmateriale, som skulle formes gennem vilje, teknologi og medicinske præparater. Kun de færreste delte bodybuildernes kropsidealer, men ønsket om at forme kroppen trivedes også andre steder. Der blev skåret, suget fedt og strammet i slap hud som aldrig før på de nye private plastikkirurgiske klinikker, og også det offentlige sygehusvæsen måtte påtage sig flere opgaver af plastikkirurgisk art.

Stigningen i kosmetiske operationer steg i 1990'erne eksplosivt. Ingen kendte ganske vist det præcise tal, men i branchen blev det i 1998 skønnet, at omkring en halv million danske kvinder inden for de nærmest kommende år ville gennemgå en eller flere fedtsugninger omkring mave og lår, hævning og forstørrelse af brysterne, ansigtsløftninger og fjernelse af rynker. Noget færre mænd forventedes i samme periode også at få foretaget fedtsugninger og ansigtsløftninger samt hårtransplantationer, penisforstørrelser m.m.

Hvis fitness-bølgen var udtryk for en opfattelse af, at man bliver, hvad man gør, kunne den lidt senere vakte interesse for økologiske fødevarer måske ses som en tro på, at man bliver, hvad man spiser. Kriterierne for økologiske fødevarer var, at de var frembragt „naturligt”, hvilket betød uden brug af sprøjtemidler, kunstgødning eller vækstfremmere, og for animalske produkters vedkommende desuden, at dyrene havde fået en opvækst så tæt som muligt på deres naturlige behov. Økologi handlede om forhold som naturhensyn og dyrevelfærd, men det var ikke desto mindre sigende, at den individuelle økologiske forbrugers hensyn til sin egen sundhed ifølge markedsundersøgelser vejede tungest.

Stadig i 1990 havde økologien kun appel til mindre grupper, som frekventerede små specialbutikker i hovedstrøgenes sidegader. I 1997 viste undersøgelser, at omkring 40 procent af de danske forbrugere var villige til at betale en lille merpris for økologiske fødevarer, og i takt med den øgede interesse rykkede de ind på supermarkedernes hylder, ligesom det økologiske varesortiment i samme periode var i konstant vækst. I 1998 købte ikke færre end 48 procent af alle danske husstande hver uge økologiske fødevarer, især mejeriprodukter, og der var forventninger til store stigninger.

Alligevel var der mange paradokser i jagten på sundheden. Økologiske fødevarer, hvis kvalitet ikke behøvede at ligge i bedre smag eller udseende, kostede typisk 25-30 procent mere end sammenlignelige ikke-økologiske. Som konkurrence parameter for udbyderne af forbrugsvarer til det danske marked blev prisen stadig vigtigere. Det bidrog til at trække interessen væk fra økologi, og for den sags skyld fra fødevarekvalitet i det hele taget. I 2003 var Danmark ganske vist verdensmester, da salget af økologiske fødevarer udgjorde 5,4 procent af det samlede salg, men væksten var da stilnet kraftigt af i de seneste tre år. Samtidig steg salget af fabriksfremstillede, billige fødevarer med en fedtenergiprocent på helt op til 90. Fysisk inaktivitet blev også mere udbredt, og derfor steg andelen af overvægtige danskere fra 6 procent til 8 procent i perioden 1987-1994. For tiden herefter forelå der ikke samlede undersøgelser, men stikprøver viste en endnu kraftigere stigning i antallet af overvægtige, især blandt unge. Her lå, som i alle andre vestlige lande, en stærk trussel mod den fremtidige folkesundhed.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Kroppen i centrum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig