Litteraturvejledning (1985-2000)

Systematisk udforskning af forskellige sider af det danske samfund i perioden mellem 1985 og 2000 findes i en meget omfattende litteratur, hvortil især de samfundsfaglige videnskabsdiscipliner har bidraget. Mere helhedsmæssige fremstillinger er der derimod endnu kun få af.

Ebbe Kühle Forandringer og dilemmaer (2002) og Hanne Rasmussen og Mogens Rudiger Fremskridtets Boulevard (2003) er to vellykkede gennemgange af Danmarks historie i tiden efter 1973. Opmærksomheden er i begge især rettet mod den indenrigspolitiske og den velfærdsstatslige udvikling samt udviklingen i forholdet til EU. Ebbe Kühle beskæftiger sig desuden med de spændinger, indvandringen til Danmark medførte. Jens Bencke og Flemming Schmidt behandler i Danmark 1973-2002 (2002) det samme tidsrum, men med mindre vægt på historiske gennemgange og større vægt på EU-politikken, det politiske systems indretning og de udfordringer globaliseringen medfører. Kortfattet udstikker Søren Hein Rasmussen hovedlinjerne i den nyeste danske historie i Steen Busck og Flemming Poulsen (red.) Danmarks historie – i grundtræk (2002).

Journalisten Malin Lindgren beretter i det tredje bind af Dagligdag i Danmark 1945-2000 (2001) om danskernes liv efter besættelsestidens ophør. Bogen beskæftiger sig ikke kun med dagligliv, men også med den politiske sfære. Stilmæssigt beslægtet, men væsentlig mere omfattende og baseret på en større mængde litteratur er Gregers Dirckinck-Holmfelds trebindsværk Den nye Danmarkskrønike. Bind 2: Det går ufattelig godt 1978-1986 (1998) og bind 3: Danmark dejligst 1986-1993 (1998) forfølger i en frisk, uimponeret stil vigtige forhold inden for politik og kulturliv, oftest med udgangspunkt i forskellige kendte danskeres meritter, og danner således en mosaik af livet i Danmark ind i de første år af 1990'erne. Ole Karup Pedersen Danmark og verden (1991), der udkom som bind 15 i den forrige udgave af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, indeholder omfattende beskrivelser af forhold i 1980'ernes anden halvdel, som stadig er af interesse. Derimod behandler Gyldendals Danmarks historie bind 8 (1990) af Hanne Rasmussen og Mogens Rudiger kun ganske kortfattet forhold mellem 1985 og 1988.

Af en særlig karakter er Søren Mørch Den sidste Danmarkshistorie (1996). Den er forfatterens meget personlige beretning om, hvad han ser som det væsentligste i Danmarks udvikling fra omkring 1800 til årtusindets ende. Der er tale om et polemisk, men velunderbygget og velargumenteret værk, hvis sidste kapitler behandler væsentlige forhold i tiden efter 1985.