Det skrevne ord

I denne billedtid var der en ofte udtalt frygt for de trykte mediers fremtid. For ugebladene, hvis indhold var af underholdende karakter, blev der også tale om en oplagsnedgang fra et historisk højdepunkt midt i 1980'erne på omkring 2.240.000 solgte eksemplarer per nummer til under 1,8 millioner i år 2000. Men faldet i oplag var kraftigst indtil 1993. Mellem år og dag så adskillige nye såkaldte „livsstilsmagasiner” på måneds- eller kvartalsbasis dagens lys, og underholdningspressen klarede sig i det store hele godt.

For aviserne blev der tale om en salgsnedgang fra omkring 1,84 millioner på hverdage i 1987 til knap 1,5 millioner i 2000, over for hvilke en mindre stigning i weekendsalget dog skulle modregnes. Men der var andre trusler mod aviserne end et faldende oplagstal. Med tv-reklamernes indtog blev dagspressen alvorligt truet på annonceindtægterne, og mange af de mindre lokale aviser måtte betale prisen ved at lukke eller lade sig opsluge af de store bladhuse. Ved indgangen til 1990'erne var der i Danmark 45 dagblade, ti år senere kun 34. De landsdækkende var dog ikke uden for farezonen. Det socialdemokratiske Aktuelt havde allerede længe kun overlevet gennem massive tilskud fra fagbevægelsen, da det i 1987 blev relanceret som Det Fri Aktuelt, men lige lidt nyttede det. I 1997 hed avisen igen Aktuelt, var stadig en økonomisk byrde for fagbevægelsen og solgte nu kun 35.000 aviser dagligt. I 2001 bevægede oplaget sig under 25.000, og fredag d. 6. april var Aktuelt på gaden for sidste gang.

Kampen om annonceindtægterne formodedes at blive endnu hårdere i det ny årtusinde, og også andre farer lurede på dagspressen. En af de alvorligste var, at det tilsyneladende var meget vanskeligt at tiltrække unge læsere. Hvor man i 1964 kunne regne med, at næsten 80 % af alle unge mellem 15 og 18 år læste avis dagligt, var der 35 år efter kun tale om hver anden ung. Det så derimod ud, som om læsningen af avisernes „tunge” stof var lige så udbredt som tidligere, mens den vigende interesse ramte tv-programmer, tegneserier, sport, mode og annoncer.

Om tv-eksplosionen så var skyld i alle avisbranchens ulykker, er et vanskeligt spørgsmål. Hvis man sammenlignede antallet af solgte aviser med antallet af husstande i Danmark, måtte det under alle omstændigheder inddrages i regnestykket, at aviserne havde mistet terræn over flere årtier. I 1970 blev der gennemsnitligt solgt mere end én avis per husstand, men allerede i 1985, dvs. mens Danmark stadig befandt sig i tv-monopolets tid, blev der solgt under 0,6 avis per husstand.

Også i bøgernes verden var der over midten af 1980'erne bekymring efter et tiår med faldende bogsalg. Men samtidig blev det årlige antal nyudgivelser fordoblet fra omkring 6000 i slutningen af 1970'erne til 12.000 i 1988. Bibliotekerne klarede sig rigtig godt. Bortset fra et fald i 1988 og 1989, og på trods af betragtelige besparelser på bogkøbskontoen, steg bogudlånene, foruden som noget nyt udlån af videobånd og de ny cd'er. Derimod ændredes bibliotekernes rolle til en vis grad. Hvor det enkelte bibliotek hidtil havde bestræbt sig på at have så mange titler som muligt, og dermed havde bidraget til at garantere for et vist salg af den såkaldt smalle litteratur, rettede de sig nu mere ind efter, hvad lånerne efterspurgte. En situation, der afstedkom diskussioner analoge med dem, der udspillede sig om fjernsynets rolle om, hvorvidt offentlige institutioner først og fremmest skulle opdrage eller imødekomme udtrykte behov.

Litteraturprofessor Hans Hertel talte i 1989 om, at et „generelt kulturskred fra bogstav- til lyd- og billedmedier” var i gang, og at „bogen” her var på vej til at blive detroniseret fra at være kulturens centrale medium til blot at være ét ud af mange. Hertel gjorde sig bekymringer over, at bøgerne var rangeret ind på kulturudviklingens sidespor. Han kunne have trøstet sig med, at gennem tiderne har udviklingen af nye meddelelsesmidler nok ændret på de allerede eksisterendes position og muligheder, og måske også fjernet noget af disses autoritative status, men samtidig har de betinget deres endnu større udbredelse. Til fordel for denne historiske erfaring talte, at de unge, som i 1997 brugte allermest tid på tv, video, radio og computer, samtidig var dem, som læste flest bøger. Set i dette lys kunne man måske mere bekymre sig over, at skellet mellem dem, der mestrede de forskellige medier og dem, der ikke gjorde, tilsyneladende var voksende.