Et land i forvandling

Ved midten af det sidste årtusinde f.Kr. var det danske landskab som aldrig før præget af menneskenes indgreb i skoven. Vi har tidligere (se Landet og bebyggelsen) skildret, hvorledes bl.a. en øget jordbundsforringelse, en faldende gennemsnitstemperatur og et voksende befolkningstal måtte give oldtidsmenneskene helt nye livsbetingelser.

Udnyttelsen af græsningsskoven som bronzealderbønderne havde satset på, kunne ikke vare ved. Omlægninger af landbruget blev stadig mere påkrævet og det skete bl.a. gennem en udvidelse af bosættelsen og indførelsen af nye landbrugsformer, som i løbet af de kommende århundreder skabte et helt anderledes Danmark, over store områder præget af et skovløst kulturlandskab.

Tidligere generationer af arkæologer anså jernalderens første århundreder for en krisetid. Man talte om en krisepræget overgang fra en rig bronzealderkultur til en fattig jernalder. Modsat dette synspunkt har vi her beskrevet, hvordan mange faktorer virkede sammen og forårsagede en række samfundsomlægninger, som begynder at kunne ses omkring 500 f.Kr.

© John Jedbo

Hårdt græsset overdrev som dette på Asnæs i Vestsjælland har mange steder omgivet jernalderens landsbyer. I århundrederne f.Kr. var Danmark mange steder ved at blive et skovløst land.

Begrebet krisetid er altså næppe velvalgt, for vi går nu ind i en periode, hvor bondesamfundet ekspanderede som aldrig før. Nyere pollendiagrammer har f.eks. vist, hvordan man nu opdyrker områder af det indre Sjælland, hvor der bronzealderen igennem kun havde været spredt bosættelse.

I diagrammerne er jernalderbøndernes landnam tydelige nok, men fundene af deres landsbyer mangler endnu. Det viser, hvor varsom man skal være med at drage slutninger ud fra mangelen på arkæologiske fund.

I Vestjyllands magre egne kan man derimod direkte fra fundene slutte til en omfattende udvidelse af bosættelsen, hvorfra der er foregået en opdyrkning af den lette jord. Ja, regulære hedeområder bliver netop i denne periode brudt op og taget under plov. Det blev ganske vist til landbrugsjord, men den kunne ikke tåle langvarig eller intensiv udnyttelse. Også det problem søger man igennem den tidlige jernalder at finde en løsning på.

Der tegner sig således i jernalderens første århundreder et billede af et bondesamfund, som nok ikke var præget af det samme overdådige forbrug af kostbart metal som i bronzealderen. Men til gengæld foregår der en kraftig vækst og der forekommer talrige landbrugstekniske fornyelser.