Den døende Galler (Kelter), et af antikkens berømteste vidnesbyrd om de centraleuropæiske folkeslag, der i det 4. og 3. århundrede f.Kr. hærgede Middelhavslandene. Om halsen bærer den døende kriger en torques, dvs. en af de halsringe, som hyppigt findes i samtidige centraleuropæiske fund, og som også kendes fra den tidlige jernalder i Danmark. Musei Capitolini, Rom.

.

Athens Akropolis med bl.a marmortemplerne Parthenon og Erechtheion blev opført i det 5. århundrede f.Kr., samtidig med at de nordeuropæiske oldtidssamfund gik ind i jernalderen.

.

Græsk sølvmønt, præget i Athen i det 5. århundrede f.Kr.; diam. 24 mm. Mønter dukker første gang op i de ostgræske byer i Lilleasien midt i det 7. århundrede f.Kr. I det egentlige Grækenland er det handelsstater som øen Ægina, der først tager det nye betalingsmiddel i brug. Det sker kort efter 600 f.Kr., mens Athen først udsteder sine vidt udbredte mønter senere i det 6. århundrede f.Kr. Den almindeligste mønt var tetradrachmen, 4 drachmer, altså en mønt af høj værdi. Men i løbet af det 5. århundrede f.Kr. opstod et behov for mønter af lavere værdier til brug for markedshandel niv. Obolen, 1/6 drachme, markerer begyndelsen til en egentlig pengeøkonomi. Der skulle gå endnu halvandet årtusinde, for en lignende udvikling fandt sted i Norden.

.

Europa stod ved begyndelsen af det 5. århundrede f.Kr. på tærskelen til en helt ny tid. Den hektiske økonomiske og kulturelle aktivitet, som var foregået i Middelhavsområdet i det 7. og 6. århundrede (se kort) kulminerede nu: den græske civilisation gik ind i sin blomstringstid. Det var ikke blot digterne Aischylos', Sofokles' og Euripides' århundrede.

Det var også tiden, hvor det unge græske demokrati udviklede byen som det sted, hvor en lang række institutioner af politisk, administrativ, juridisk, økonomisk og kunstnerisk karakter samledes. På Athens bytorv Agora opstod f.eks. et marked, hvor penge i moderne forstand, dvs. mønter med både stor og lille værdi begyndte at blive brugt som byttemiddel. Grundlaget for en egentlig møntøkonomi, noget hidtil ukendt i Europa, var hermed skabt.

Med markedshandelen fulgte også andet. At bo i en by betød nu, at man ikke længere levede i et selvforsynende samfund. Handelsbyerne blev således i stigende grad afhængige af importeret korn, navnlig fra de græske kolonier i Sortehavsområdet.

Og endelig var de politiske alliancer imellem bystaterne ved at få et sådant omfang, at man kan tale om begyndende imperiedannelser. Oprindelsen hertil kunne man finde i de forbund, bystaterne fra tid til anden oprettede mod en fælles modstander.

Men med Det Deliske Søforbund (478 f.Kr.), der med Athen i spidsen søgte at befri de græske byer for persisk kontrol, var endnu et skridt taget i retning af de imperier, der under skiftende overherredømme, atheniensisk, spartansk, thebansk etc. kulminerede i Filips og Alexander Den Stores vældige makedonske imperium.

Alle disse træk, byen, markedet, pengeøkonomien, imperiedannelsen og flere til fandt deres form i det 5. århundrede f.Kr. som noget helt nyt i Europas historie. Europa var for alvor på vej ind i en fase, hvor forskellen mellem kontinentets nordlige og sydlige dele blev øget med stigende styrke. Der skulle gå næsten halvandet årtusinde før Danmark kom ind i en tilsvarende udvikling.

Men det 5. århundrede er fuldt af paradokser. For hvor ekspansiv den græske kultur end var, så blev det ikke den men snarere den etruskiske i Italien, som kom til at præge udviklingen i Centraleuropa. Det 6. århundrede f.Kr. havde været en tid med stærk græsk indflydelse i områderne nord for Alperne.

Men efter 500 f.Kr. ændredes billedet. De græske kolonier ved Rhônemundingen, som tidligere havde været så dominerende, mistede en stor del af deres betydning. Forklaringen lå dels i omlægning af handelsruterne, dels i at Adriaterhavet nu omsider var åbnet for grækerne og dels i øget økonomisk konkurrence og militære konflikter i det vestlige Middelhav.

Massalias rolle blev delvis overtaget af etruskerne. Fra deres kultur kom i den følgende tid hovedparten af impulserne fra Middelhavslandene til Centraleuropa.

I tiden efter 500 f.Kr. trængte etruskerne også nord for Appeninnerne og ind i Podalen. Et af motiverne for denne fremtrængen mod nord må have været ønsket om at få kontrol med de Alpedale, der førte nordpå, specielt Ticino-dalen, hvorfra man via Simplon-passet kunne nå ind i Centraleuropa. Befolkningen i denne dal kom til at fungere som mellemmænd mellem etruskerne og centraleuropæerne.

Nord for Alperne havde billedet også skiftet karakter. De gamle høvdingedynastier fra det 6. århundrede havde været helt afhængige af Rhônehandelen. Da den næsten gik i stå i begyndelsen af det 5. århundrede, opløstes også de dynastiske centre. Borganlæggene blev forladt, og ej heller i gravkulten finder man spor efter den fordums storhed.

Men handelen med Syden var ikke ophørt. Den gik nu blot fra etruskisk domineret område over Alperne og spredtes derefter ud over en bred centraleuropæisk zone fra Belgien og Østfrankrig over Mellemtyskland ind i Tjekkoslovakiet. Tydelige centre for handelen var der dog.

Navnlig i området omkring Mosel, i Eifel- og Hunsrück-bjergene anlægger magtfulde høvdingeslægter nu overdådigt rige grave med både processionsvogne og mængder af etruskiske importvarer. De fremmede varer påvirker også det lokale håndværk, og en helt ny, levende og inspireret kunststil, den keltiske Latènestil, opstår.

Det 5. århundrede f.Kr. er højdepunktet for handelen tværs over Alperne, men samtidig også et vendepunkt i forbindelserne mellem nord og syd. Initiativet til kontakterne med Syden synes nu især at komme nordfra, fra Centraleuropa. Tidevandet var vendt, og først i det 2. århundrede f.Kr. blev det igen Middelhavslandene, først og fremmest Italien, som blev den drivende kraft i forbindelserne.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Grækere, etruskere og keltere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig