Jægerstenalderen

Litteraturen om menneskets ældste oprindelse er meget omfattende. Af bøger udgivet på dansk skal kun nævnes Leakeys og Lewins Folket ved søen (1982) samt Peter K.A. Jensens Menneskets oprindelse og udvikling (1996). En populær oversigt over de nyere udviklingsteorier er publiceret af R. Lewin i Human Evolution (London 1984).

Om naturudviklingen i Danmark gennem tiderne kan generelt henvises til værket Danmarks Natur (2, udg. 1979-82) og diverse artikler i Da klinger i muld… 25 års dansk arkæologi (1992). Den sidste istids forløb er skildret af Kai Strand Petersen i Journal of Danish Archaeology 4,1983, og om dyrelivet i Danmarks forhistorie skriver Kim Aaris-Sørensen i Danmarks forhistoriske dyreverden, 2. udg. 1998.

En meget instruktiv oversigt over de ældste stenalderkulturer i Danmark foreligger med A.D, Johansson: Ældre stenalder i Norden (2000), Samme emne er behandlet i Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, bd. 1 (2001) og i Søren H. Andersens bd. 1 af Oldtiden i Danmark (2001).

Nyere resultater vedr, den senglaciale Hamburgkultur kan man finde hos J. Holm & Fl. Rieck: Istidsjægere ved Jelssøerne (Haderslev 1992) og hos Peter Vang Petersen & Lykke Johansen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1994. En række nye resultater vedr. Brommekulturen finder man hos A. Fischer og RO. Nielsen i Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1986. Nye fund fra Ahrensburgkulturen er fremlagt af Peter Vang Petersen & Lykke Johansen i Journal of Danish Archaeology 10,1993.

Blandt de klassiske afhandlinger fra begyndelsen af 1900-tallet om den mesolitiske Maglemosekultur finder man Georg Sarauws arbejde om Mullerupbopladsen i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1903. Nyere monografier om vigtige fundpladser er bl.a. Birgitte Bille Henriksen: Sværdborg I (1976) og Lundby-holmen (1980) samt K. Andersen & J. Richters Maglemose hytterne ved Ulkestrup Lyng (1982). Om udgravningerne af Prejlerup-uroksen, se Kim Aaris-Sørensen: Uroksen fra Prejlerup. Et arkæo-zoologisk fund, udg. af Zoologisk Museum, København 1984.

Litteraturen om Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen er meget omfattende. En monografi om den første foreligger med Søren A. Sørensens Kongemosekulturen i Sydskandinavien (1996), mens de nyere udgravninger ved Vedbæk Fjord er skildret i Søllerødbogen, årgangene 1975, 1977, 1979 og 1982. Til de sidstnævnte udgravninger hører også artikler om Bøgebakkegravpladsen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1976 og Acta Archaeologica 47 (1976).

Den klassiske afhandling om skaldyngerne fra Ertebølletiden er Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark (1900) af A.P. Madsen og Sophus Müller. Vigtige Ertebøllebopladser er beskrevet i en lang række tidsskriftartikler: Ølby Lyng på Sjælland i Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie 1970; Ringkloster i Østjylland i Kuml 1973/74 og Journal of Danish Archaeology 12, 1994-95; Norsminde ligeledes i Østjylland i Journal of Danish Archaeology 8, 1989; Ertebølle ved Limfjorden i Antikvariske Studier 6, 1983 og Journal of Danish Archaeology 5,1986; Bjørnsholm også ved Limfjorden i journal of Danish Archaeology 9, 1990 og ibid. 10, 1993; Tybrind Vig på Fyn i Kuml 1982-83, Antikvariske Studier 6, 1983, Journal of Danish Archaeology 4, 1985 og Acta Archaeologica 57, 1986.

Ertebøllekulturen i Sydsjælland er desuden behandlet af A.D.Johansson i Aarbøgerfor nordisk oldkyndighed og historie 1997. Endelig foreligger der en vigtig oversigt over danske køkkenmøddinger af Søren H. Andersen i Antiquity 66, 2000.