H.N. Andersen (med ryggen til) modtager den engelske marineminister Winston Churchill ved fremvisningen af M/S „Selandia” i London i marts 1912. Churchill – uden den senere så uundværlige cigar – var i spidsen for topfolk fra det engelske admiralitet. H.N. Andersen var ved at blive en stor mand i det internationale selskab, og her kunne han virkelig præsentere en nyhed, der bevirkede, at det fornemme besøg ikke alene skyldtes almindelig høflighed.

.

M/S Selandia 1912 indvarslede en revolution i søtransporten. Indførelsen af dieselmotoren muliggjorde en forøgelse af skibenes aktionsradius og fart. Oliens afløsning af kullene som brændstof gav mere plads og mindre snavs om bord, og det var således oplagt at anvende dieselmotoren i passagerskibe. Det skete dog først for alvor fra begyndelsen af 1920'erne, da den svenske Amerikalinie introducerede motordrevne passagerskibe, selvfølgelig med B & W-motorer, der nu var udviklet til at kunne yde 13.000 hk.

.

Den 17. marts 1912 berettede borgerskabets søndagsavis, Illustreret Tidende, fra London:

"Har man nogensinde set og oplevet en smukkere og virkningsfuldere iscenesættelse end den, hvorunder skuespillet „Dampmaskinens afløser” eller „Selandias første rejse” er blevet opført? Hvilken genial sceneinstruktør er ikke etatsråd Andersen!"

H. N. Andersens geniale iscenesættelse gjaldt en præsentation for verdensoffentligheden af det første fragtskib drevet ikke af en dampmaskine, men af en dieselmotor. Skibet var konstrueret og bygget på et dansk skibsværft, Burmeister & Wain. På mange måder betegnede denne begivenhed et højdepunkt i en af det kapitalistiske borgerskabs mest succesrige epoker herhjemme, de to sidste årtier før 1. verdenskrig.

Betydningen af begivenheden fremgik af det udvalgte sted for præsentationen. Den foregik i London, den internationale kapitalismes hovedstad, og mens „Selandia” lå i West India Dock, valfartede høj og lav til det nye vidunder. Blandt dem, der gæstede den stolte etatsråd, var selveste marineministeren, Mr. Winston Churchill. Forevisningen af „Selandia” i London fik yderligere aktualitet, fordi den foregik midt under en langvarig strejke i de engelske kulminer. Illustreret Tidende var ikke i tvivl om perspektivet:

"just som verden er i gang med at undergå den forfærdeligste katastrofe, standsning af industri og samfærdsel, fordi de sorte kularbejdere nægter for en ussel løn at slæbe flere kul op af Jordens skød, truende kulde og mørke på gader og i huse, fordi minefolk også har menneskelige krav, sørger han for at komme glidende op ad Themsen med sit nye stolte skib, som er uafhængig af kulnød og kan rejse Jorden rundt på trods af al strejke."

En del af gæsterne fulgte med skibet til Antwerpen. Herfra gik turen til Bangkok og Java og tilbage til London. Under søsterskibets „Fionia”s jomfrurejse gennem Kielerkanalen kom kejser Wilhelm om bord i admiralsuniform, ledsaget af Andersens tyske forretningsforbindelser og admiral von Tirpitz. Da „Selandia” ankom til Københavns Frihavn 26/6, kunne en stolt offentlighed konstatere, at Danmark var blevet placeret på verdenskortet.

ØK fortsatte sin udvikling til et firma i verdensformat, og B & W blev i årtier førende i konstruktion af dieselmotorer til skibe til verdensmarkedet. „Selandia” symboliserede foreningen af to linier i det store danske erhvervsliv, på den ene side den internationalt orienterede, dynamiske finansverden med rødder i C. F. Tietgens epoke og på den anden side den forskningsbaserede, teknologiudviklende industrisektor, hvis mest markante profiler i denne periode var ingeniørerne.

I 1897 var der sket et erhvervsøkonomisk systemskifte i Danmark, fire år før det politiske systemskifte. Tietgen trådte tilbage efter 40 år som den ubestridte leder af Privatbanken og blev afløst af Axel Heide. Få dage forinden havde en lille gruppe på otte herrer på et møde i Landmandsbanken truffet beslutning om at stifte et Østasiatisk Kompagni, ØK, med banken som garant bag tegningen.

Disse begivenheder markerede et magtskifte i dansk kapitalverden. Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt havde stået i skyggen af Tietgen, skønt han havde arbejdet sin bank op til at være landets største. Nu kom banken til at stå i spidsen for en vældig erhvervsekspansion, og navnlig leverede den det finansielle rygstød til H. N. Andersens opbygning af ØK. Med en dristighed, der flere gange bragte firmaet på randen af sammenbrud, og med en hensynsløs fremfærd, der efterlod brudte menneskeskæbner, styrede Andersen sit kompagni frem til at blive landets største virksomhed, til et multinationalt imperium med et vidtforgrenet net af aktiviteter, råstofudvinding, skibsfart, handel og industri. Med snild udnyttelse af Danmarks placering som småstat fandt han en plads for ØK i det store imperialistiske kredsløb i årene op til 1. verdenskrig. Hans forudseenhed og dristighed gav sig just udslag i, at han før nogen anden i verden vovede at opbygge en flåde af dieseldrevne fragtskibe. Det gav bonus i form af enorme profitter, da de i forvejen gunstige konjunkturer blev til krigskonjunkturer.

H.N. Andersen havde en enestående evne til at vække tillid hos samfundets ledende mænd. Det gjaldt såvel siamesiske konger og regeringsmedlemmer i 1880'erne, som hjemlige ledere i forretningsliv og politik, f.eks. Heide, Glückstadt og Hørup, senere også J. C. Christensen og Niels Neergaard. Han færdedes hjemmevant ved de europæiske hoffer og blev i mange lande modtaget nærmest som en statsmand. Ved det danske hof udøvede han gennem et kvart århundrede en overmåde stor og vanskelig gennemskuelig indflydelse. Han trak diskret i trådene ved adskillige regeringsdannelser og blev jævnligt konsulteret af ministre. Han færdedes ubesværet blandt høj og lav i „Kompagniet”. Vidt forskellige personer brugte ordet hypnotisk, når de skulle karakterisere hans evne til at få folk til at handle for sig.

H. N. Andersen havde også et sikkert blik for pressens betydning. Han skaffede sig derfor tidligt et godt forhold til toneangivende blade som Politiken og Børsen, senere også til de konservative blade Nationaltidende og Berlingske Tidende. Han støttede den unge kommende stjerne i bladverdenen Henrik Cavling og fik til gengæld en beundrende dækning fra de mange rejser på ØK's skibe, som Cavling blev inviteret på.

Andersen blev tidligt lidt af en myte, og hans livs eventyr var også værd at berette om. Som „Skidt-Lise”s søn fra Nakskov havde han ved energi, fantasi og viljestyrke opbygget et firma, der kunne måle sig med de store i udlandet, og ladet Dannebrog blive set på de store have og i klodens fjerneste havne. Han kunne gennem sin indsats legemliggøre datidens borgerligt liberale drøm om de ubegrænsede muligheder for den, der har vilje, evne og vovemod. Til gengæld veg han ikke tilbage for at lade andre betale omkostningerne, når det gik galt.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Den geniale iscenesætter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig