Danmarkshistorien

Opgør

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

På den ekstraordinære rigsdagssamling, indkaldt sidst i juni 1925 for at behandle Andelsbankens likvidation, løb veteranen fra provisorietiden Niels Neergaard i spidsen for den borgerlige opposition storm mod regeringen. Denne blev redet af med en socialdemokratisk-radikal dagsorden, der fastslog, at det i nødsfald kunne være påkrævet at standse omfattende arbejdskampe, men at Folketinget i øvrigt afstod fra „at udtale sig om det betimelige i at anvende et forfatningsmæssigt middel, der ikke er blevet bragt i anvendelse”.

Regeringen havde overlevet, men arbejderbevægelsen havde fået mange skrammer. Den økonomiske politik blev dens banesår. Den hurtige opskrivning af kronen medførte store vanskeligheder for eksportindustrien, og arbejdsløsheden steg. I efteråret 1926 foreslog regeringen en kriseplan med direkte støtte til virksomheder, der øgede beskæftigelsen, og store beløb til offentlige arbejder. Udgifterne skulle bl.a. dækkes ved en formueafgift. Socialdemokratiet ønskede ikke overklassens spillegæld betalt af den arbejdende befolkning. Langvarige forhandlinger endte i sammenbrud. De radikale foreslog en samlingsregering, hvad socialdemokraterne opfattede som forræderi. Den 6. november blev kriseplanen stemt ned, og Stauning meddelte, at han ville anmode kongen om at opløse Folketinget og udskrive valg til den 2. december.

Hvordan var status over den første socialdemokratiske regering? Kunne resultaterne, som nogen hævdede, bæres bort i en vestelomme, var de, som Neergaard mente, „lige som ved en øde strand, hvor øjet kun møder vrag på vrag”, eller havde Stauning ret, når han svarede, at „vore programforslag er aldeles ikke strandet … det ærede medlem kan være ganske rolig; han oplever at se dem igen for fulde sejl”.

Én sag var sikker. Socialdemokratiet havde erfaret, at den parlamentarisk-reformatoriske vej var tornestrøet. Arbejderbevægelsen havde lært, at der i det kapitalistiske samfund var nogle grænser, som et „ansvarligt” Socialdemokrati måtte acceptere, hvis det ville have regeringsmagten. Storkonflikten havde været det dyrekøbte lærestykke for den socialdemokratiske samfundspolitik, der ville tage hensyn til alle berettigede interesser.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Marinus Kristensen
Nicolaj Christian Marinus Kristensen ,  12.4.1891-3 ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
likvidation
(af senlat. liquidare 'opløse, gøre flydende', af ...Artikel i Den Store Danske
Niels Neergaard
Niels Thomasius Neergaard ,  27.6.1854-2.9.1936, st ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Neergaard
de Neergaard . Adelig og borgerlig slægt. Johan W ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
samlingsregering
særlig form for flertalsregering, som omfatter alle ...Artikel i Den Store Danske
parlamentarisk
(ty. parlamentarisch ), vedr. et parlament; passend ...Artikel i Den Store Danske
Dyrehaven
se Jægersborg Dyrehave . ...Artikel i Den Store Danske
Politiken
dansk avis, grundlagt i København 1884 af bl. ...Artikel i Den Store Danske
Niels Neergaard
27.6.1854-2.9.1936, dansk politiker og histor ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
NFC
13/02/2012
  • Læst 504 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki