Med en evig uberørtheds gåde land af solens gunst og havets nåde.

Således indledte Sophus Claussen i 1917 midt under den 1. verdenskrigs ragnarok en række digte med kærlighedserklæringer til Danmark. Han anslog den samme grundtone, som året før havde fået Jeppe Aakjær til at tale om puslinglandet, der hygger sig i smug. Den kunne have sin berettigelse med tanke på, at Danmark undgik at blive inddraget direkte i krigen og de vældige rystelser, som den afstedkom i de fleste europæiske lande. Men den moderne verden lod ikke Danmark uberørt, og landet kunne ikke blot forlade sig på solens gunst og havets nåde. På godt og ondt blev Danmark underlagt strømningerne i den store verden med beskedne muligheder for at påvirke strømmens retning.

Det 20. århundrede så dagens lys i en stemning af optimisme og fremskridtstro. 25 år senere fornemmes igen en vis optimisme. Men den har fået en anden tone. Verdenskrig og revolutioner i politik og videnskab blandede lyssynet med usikkerhed og bange anelser.

De, der identificerede fremskridt med materielle forbedringer, fik opfyldt forventningerne i fuldt mål. Stort set alle danskere oplevede en fremgang i de ydre levevilkår, i sundhed, levealder, boligkvalitet og forbrugsmuligheder. Mest synligt viste denne udvikling sig i de mange nye tekniske sager, som folk nu omgav sig med. Cykler, biler, motorcykler og elektrisk drevne sporvogne erobrede gader og veje. Af og til sås en flyver på himlen. Flere end i noget andet europæisk land kunne nå hinanden gennem telefonen. På gårde, værksteder, fabrikker og i hjemmene blev tekniske hjælpemidler uundværlige. De lettede arbejdet, men gjorde tempoet hastigere. En af periodens forbedringer med varig betydning, nedsættelsen af arbejdstiden, kunne i nogen grad opveje dette.

På det kulturelle område blev det 20. århundredes første fjerdedel stærkt præget af brydninger mellem traditionelle folkelige kulturformer og nye massekulturelle fænomener, der appellerede til befolkningen på tværs af sociale skel. Med begejstring eller bekymring kunne danskerne iagttage reklame, film og sport bryde sig vej og tilbyde oplevelser, der i princippet var fælles for alle.

Kun de mest standhaftige konservative kunne ikke deltage i glæden over, at de politiske rettigheder nu blev udstrakt til også at omfatte kvinder og tyende. Frygten for massedemokratiets farer blev rigeligt modvirket gennem udformningen af et stabilt politisk mønster inden for det parlamentariske demokrati. Yderst få udfordrede disse rammer, og de følgende årtiers politik handler om det indhold, som klasser og partier ønskede at give det politiske demokrati.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet På vej ind i den moderne verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig