Efterkrigstiden

Populære fremstillinger er givet af Paul Hammerich: Fred og ingen fare (1976) og Malin Lindgren: Dagligdag i Danmark 1945-85. 1. Dagen derpå 1945-50 (1985). Hovedværket om opgøret med landssvigerne er Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen (1984). Allerede i 1955 fremlagde Karl O. Christiansen sin analyse Landssvigerkriminaliteten i sociologisk belysning. Om de tyske flygtninge, der kom til landet, foreligger Henrik Havre-hed: De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949 (1987). Kritisk heroverfor er Kirsten Lylloff: Kan lægeløftet gradbøjes? Dødsfald blandt og lægehjælp til de tyske flygtninge i Danmark 1945 (i Historisk Tidsskrift, 1999).

Besættelsesårenes fortsatte eksistens i erindringen er behandlet i Claus Bryld & Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring. Historie- og traditionsforvaltning af krig og besættelse 1945-1997 (1998).

Udenrigspolitisk måtte Danmark hurtigt vælge side mellem øst og vest. Tidlige undersøgelser er Mary Dau: Danmark og Sovjetunionen 1944-49 (1969) og Erik Thostrup Jacobsen: Foden i døren. Danmark mellem Sovjetunionen og England 1944-45 (1984). Begge er nu overhalet af Bent Jensen: Bjørnen og haren. Sovjetunionen og Danmark 1945-1965 (1999). Forhandlingerne om et nordisk forsvarsforbund og Danmarks tilslutning til Atlantpagten er behandlet i Thorsten Borring Olesen: Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiets holdninger til sikkerhedspolitikken 1945-1948, trykt i Birgit Nüchel Thomsen (red.): Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 (1994). Emnet er endvidere behandlet i Bo Lidegaard: I Kongens navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958 (1996) samt i Peer Henrik Hansen & Jakob Sørensen: Påskekrisen 1948. Dansk dobbeltspil på randen af den kolde krig (2000). Interessant er Wilhelm Christmas-Møller: Obersten og kommandøren. Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og Socialdemokrati 1945-1955 (1995). Dansk Udenrigspolitisk Institut har undersøgt Grønland under den kolde krig – dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68 (1997).

Det danske mindretals ekspansion i Sydslesvig er behandlet i Bjarne W. Frederiksen: Danmarks sydslesvigpolitik efter det tyske sammenbrud i 1945 (1972) og i Johan Peter Noack: Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-47, 1-2 (1991) og sammes Det danske mindretal i Sydslesvig 1948-55 (1997). Nævnes bor Martin Klatt: Flygtningene og Sydslesvigs danske bevægelse 1945-1955 (2001).

For Færøernes vedkommende har John F. West skrevet Færøerne. En nation og dens historie (1974). Forholdene er også beskrevet i Anders Ølgaard (red.): Færinger – frænder. Sprog, historie, politik og økonomi (1968). Kirsten Harder har i De danskfærøske forhold 1945-48 (1979) analyseret den konflikt, der endte med hjemmestyreloven.

Grønlands forhold er skildret i Finn Gad: Grønland (1984) og i Axel Kjær Sørensen: Danmark-Grønland i det 20. århundrede (1983). Efterkrigstidens udvikling drøftes i Niels Højlund: Krise uden alternativ (1972).