Mellemkrigstidens økonomiske problemer er beskrevet af Vagn Dybdahl, Hans Chr. Johansen, Ole Hyldtoft og Erik Helmer Pedersen i den lettilgængelige Krise i Danmark. Strukturændringer og krisepolitik i 1930'me (1975). Bankerne behandles i Per H. Hansen: På glidebanen til den bitre ende. Dansk bankvæsen i krise 1920-1933 (1996). Forholdet mellem statsmagten og samfundet er behandlet dels i Birgit Nüchel Thomsen, August W. Erichsen, Michael Hertz og Karen Hjorth: Samspillet mellem organisationer og stat (1987; dels i Henning Koch: Demokrati slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945 (1994). Kvindernes forhold har været genstand for særlig opmærksomhed og fort til mange studier som Kirsten Geertsen: Arbejderkvinder i Danmark. Vilkår og kamp 1924-39 (1982) og Hanne Caspersen: Moderskabspolitik i Danmark i 30'rne (1985). Et bidrag til tidens mentalitetshistorie er Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920-56 (1996). En særlig side af arbejdsløsheden har Hans Sode-Madsen skildret i Ungdom uden arbejde (1985). Det kulturpolitiske milieu er behandlet i Bent Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle (1984) og i sammes Gulag og glemsel (2002); endvidere af Morten Thing i Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960, 1-2, (1993). To antologier er Sven Møller Kristensen (red.); Kritisk Revy (1963) og Ole Grünbaum & Henrik Stangerup (red.): Kulturkampen (1968). Mellemkrigstidens flygtningeproblem er taget op i Steffen Steffensen: På flugt fra nazismen. Tysksprogede emigranter i Danmark efter 1933 (1986) og i Jørgen Hæstrup: Dengang i Danmark, jødisk ungdom på træk 1932-1945 (1982).

Hovedværket om Danmarks forhold til omverdenen or Bo Lidegaard: Overleveren, 1914-1945 (bind 4 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, 2003). Et grundlæggende værk er Viggo Sjöqvist: Danmarks udenrigspolitik 1933-1940 (1966), hvortil kan føjes Susan Seymour: Anglo-Danish Relations and Germainy 1933-1945 (1982). Vilhelm la Cour polemiserer i Paa Vej mod Katastrofen, 1-3 (1945-49) mod den førte udenrigs- og forsvarspolitik, som især P. Munch var eksponent for. Af dennes omfattende Erindringer omhandler bind 5-8 tiden 1924-47 (1964-67). Ole Karup Pedersen analyserer hans politik i Udenrigsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling i international politik (1970). Væsentlig er også Søren Helstrup: Truslen mod Danmark. Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse 1938-40 (2000).

Det danske mindretal syd for grænsen er analyseret i Johan Peter Noack: Det danske mindretal i Sydslesvig 1920-1945, 1 -2 (1989) og i: Carsten R. Mogensen: Dansk i hagekorsets skygge. Det tredie rige og det danske mindretal i Sydslevig 1933-1939 (1981). Henrik Becker Christensen har skrevet Det tyske mindretal i Nordslesvig 1920-1932, 1-2 (1990). Væsentlig er Robert Bohn m. fl. (red.): Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1933-1945 (2001). En kort fremstilling af grænselandets historie er Troels Fink: Sønderjylland siden genforeningen i 1920 (1955).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Mellemkrigstiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig