Specialbibliografien er Anna-Lise Nevald Dansk sikkerhedspolitisk bibliografi 1945-1983 (1984). De fleste studier af dansk udenrigspolitik i tiden efter 2. verdenskrig koncentrerer sig om de første år, hvor beslutningerne blev truffet om at modtage Marshallhjælpen og slutte landet til den vestlige alliance. Det gælder også Udenrigsministeriets publikation Dansk Sikkerhedspolitik 1948-1966 (1968), hvis utilstrækkelighed som officiel historieskrivning er blevet påvist af Poul Villaume i En studie i gråt i tidsskriftet Vandkunsten (1989). Marshallplanen 1947-1987 (1987-88) er et temanummer af Økonomi og Politik med oplæg fra en konference om Marshallhjælpens betydning for den danske genopbygning. Vibeke Sørensens arbejder, navnlig bogen Social Democratic Government in Denmark under the Marshall Plan 1947-1950 (2001), der rækker ind i 1950'erne, er væsentlige bidrag til belysning af periodens økonomiske politik.

Spørgsmålet om amerikanske flybaser i Danmark er analyseret i Erik Beukel Socialdemokratiet og stationeringsproblemet 1952-53 (1974) og Poul Villaume Amerikanske flybaser på dansk jord i fredstid? i Historisk Tidsskrift (1987). Tilsvarende er spørgsmålet om Danmarks holdning til atomvåben belyst i Klaus Jørgensen Atomvåbnenes rolle i dansk politik (1973) og Erik Boel Socialdemokratiets atomvåbenpolitik (1988). Amerikaneren Eric S. Einhorn har i National Security and Domestic Politics in Post-War Denmark (1975) fastholdt og udbygget sin opfattelse, at Danmark søgte at bibeholde så meget som muligt af sin neutrale tradition også efter tilslutningen til NATO. Den nyere forsknings stade ridses op i Carsten Due Nielsen, Johan Peter Noack og Nikolaj Petersen (red.) Danmark, Norden og NATO 1948-1962 (1991). En grundlæggende analyse af hele problemfeltet kom med Poul Villaumes disputats Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961 (1995) og sammes Denmark and NATO through 50 years, trykt i: Danish Policy Yearbook, red. af Heurlin og Mouritzen (1999). En mere liberal arkivlov og arkivpraksis vil gøre det muligt at studere dansk udenrigspolitik med udnyttelse af de hidtil lukkede danske arkiver.

Finn Gad Grønland (1984) er en god og grundig introduktion, der kan suppleres med grønlandskommissionernes betænkninger fra 1946-1960. Oplysningerne om amerikanske atomvåben på Thulebasen i Grønland og om H. C. Hansens tidlige accept heraf var anledningen til undersøgelsen Grønland under den kolde krig. Dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68 (1997), udgivet af Dansk Udenrigspolitisk Institut. Axel Kjær Sørensen Ophævelsen af Grønlands kolonistatus – et grønlandsk krav? i tidsskriftet Historie (1977) er, som spørgsmålstegnet i titlen antyder, kritisk over for den danske politik. Effekten af moderniseringsbestræbelserne er analyseret i Mogens Boserup og Viggo Svendsen Grønland: Den økonomiske udvikling siden 1950, trykt i G. V. Mogensen (red.): Økonomiske udviklingslinier 1945-1965 (1967). Endelig kan nævnes Mads Lidegaard Det gælder Grønlund (1968), Niels Højlund Krise uden alternativ (1972) og Palle Koch Grønland (1975). For Færøernes efterkrigshistorie henvises til Napoleon Djurhuus m.fl. Færøerne, I-II (1958), Anders Ølgaard (red.) Færinger – frænder. Sprog, historie, politik og økonomi (1968) og John F. West Færøerne, en nation og dens historie (1974).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig