Danmarkshistorien

Forbrug og fritid

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Det var en fast, gammel frase, at ingen i Danmark behøvede at lide nød. Der kunne nok sættes spørgsmålstegn ved frasens forhold til virkeligheden; men i det store og hele var det sociale sikkerhedsnet fintmasket og stærkt nok til, at de sygdomme, der er fattigdommens følgesvende, var blevet sjældne. Som et summarisk mål for fattigdom har man brugt den situation, hvor mere end 60 procent af en families udgifter må bruges til mad. Efter alt at dømme var der i Danmark i 1950'erne ingen, der blev efterladt på den forkerte side af sultegrænsen.

Det betød altså, at forbrugerne stod i daglige valgsituationer; men deres valg var ikke blot begrænset af pengepungens størrelse, også social og kulturel sædvane spillede en rolle. Selv om maskinerne i stigende grad overtog det hårde fysiske slid, ændrede danskerne ikke deres kostvaner fra den ene dag til den anden. Den kalorierige madplan med rugbrød, kartofler og sovs som hovedbestanddele var ikke nem at slippe. De standarder i tøj og boligindretning, som man tilstræbte, var måske ikke fysisk nødvendige, men var en forudsætning for at bevare selvrespekten eller naboens agtelse.

Forudsætningen for forbruget og variationerne i folks indkøb var som sagt, at de havde penge. I gennemsnit blev danskerne rigere, og da de ikke viste nogen tilbøjelighed til at spare op, medmindre de blev tvunget til det, omsatte de også de stigende indtægter i forbrug.

På grundlag af skattestatistikken kan man se, hvad de forskellige befolkningsgrupper omtrentligt tjente. Selv om nogle befolkningsgrupper og erhverv utvivlsomt havde bedre muligheder end andre for at blive lignet efter en lavere indtægt, end den de havde haft, giver tallene dog et indblik i indkomstudviklingen og i indkomstforskelle.

Gennemsnitlig årlig indkomst:
  Funktionærer og tjenestemænd Arbejdere i håndværk og industri Håndværksmestre i byggeri Selvstændige landbrugere
1950 7.400 6.200 7.950 7.000
1955 9.750 7.900 10.200 8.100
1960 13.050 10.750 15.100 8.700
1965 22.550 17.350 25.100 13.100
1970 46.950 34.750 54.700 24.400

Esbjerg og Omegns Brugsforening åbnede i 1949 landets første selvbetjeningsbutik på hjørnet af Strandbygade og Cort Adlersgade. Varerne var emballeret og prismærket på forhånd; det var arbejdsbesparende og gav butikskæderne en fordel i konkurrencen. Indkøbsvognens beskedne kapacitet svarer til husholdningsbudgettets størrelse dengang.

Umiddelbart ser det ganske voldsomt ud. Indkomsterne blev mere end seksdoblet for funktionærer og tjenestemænd, endnu mere for håndværksmestrene, mens arbejderne i 1970 havde 5 1/2 gange så meget i årsindkomst som 20 år tidligere. De selvstændige landbrugere sakkede uhjælpeligt bagud i indkomstkapløbet, selv om det lykkedes erhvervets organisationer at skaffe statsstøtte for at hæve indkomsten. Men et er indtægten talt op i kroner og øre, noget ganske andet er, hvad man kunne købe for pengene. Prisstigningerne tog deres store del af indtægtsforøgelsen, og den samlede beskatning steg i samme periode fra et gennemsnit på omkring 25 til ca. 45 procent.

Detailpristallet fra Statistisk Departement, senere Danmarks Statistik, blev beregnet med forskellige basisår i de to tiår, 1955 for 1950'erne og 1964 for 1960'erne.

Prisstigningerne fra 1950 til 1969:
1950'erne (1955 = 100)
 
1960'erne (1964 = 100)
1951 92 1960 82
1952 94 1961 85
1953 92 1962 92
1954 94 1963 97
1955 100 1964 100
1956 105 1965 107
1957 106 1966 114
1958 108 1967 122
1959 108 1968 132
1960 110 1969 136

Modregner man de samlede prisstigninger i periodens lønstigninger, bliver det alligevel næsten en fordobling af reallønnen. Der er nogle uundgåelige usikkerheder i beregningerne, og der er tale om et gennemsnit. Nogle fik altså mere, andre sakkede bagud i kapløbet. Den solidariske lønpolitik ved overenskomsterne, der skulle bringe de lavest lønnede med op, kunne navnlig i 1960'erne ikke hamle op med lønglidningen hos de faglærte arbejdere.

Den sociale udligning af forbrugsmuligheder over de offentlige kasser, f.eks, i form af boligstøtte og andre tilskud og udvidelsen af samfundets gratisydelser sigtede naturligvis på at hæve levestandarden for de lavtlønnede og for dem, der ikke engang havde en lønindtægt; men i den sidste del af perioden kom også dette system under angreb for især at blive brugt af folk, der i forvejen var i besiddelse af både økonomiske og sociale ressourcer.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Esbjerg og Omegns Brugsforening åbnede i 1949 landets første selvbetjeningsbutik på hjørnet af Strandbygade og Cort Adlersgade. Varerne var emballeret og prismærket på forhånd; det var arbejdsbesparende og gav butikskæderne en fordel i konkurrencen. Indkøbsvognens beskedne kapacitet svarer til husholdningsbudgettets størrelse dengang.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
statsstøtte
se subsidier og EU . ...Artikel i Den Store Danske
beskatning
se skatter samt skattepolitik . ...Artikel i Den Store Danske
spørgsmålstegn
sætningstegn, der markerer, at noget er ment som et ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Redaktionen
02/03/2012
  • Læst 730 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki