Lørdagen blev brugt til at vaske og polere bilen, så man om søndagen kunne køre en tur i det grønne. Familiens aktionsradius på en almindelig sommersøndag blev drastisk forøget.

.

„Er her ikke ualmindelig koldt i skyggen, Emilie?” lod Arne Ungermann en af de mange charterrejsende til Spanien spørge. Det var hans kommentar til kontrasten mellem „ferieparadiset” og landets fascistiske diktatur under general Franco.

.

„Spies-rejser” startede i november 1956 på et tidspunkt, hvor – iflg. formanden – enhver, der kunne skaffe en brugt rutebil, kunne tjene penge på at arrangere rejser til Harzen. Simon Spies var selv rejseleder på selskabets første ture.

.

Arbejdstidsforkortelse og længere ferie var afgørende forbedringer i overenskomsterne sidst i 1950'erne og først i 1960'erne. Weekendordning blev almindelig og gav i sommerhalvåret mulighed for „at komme væk fra det hele”, som det karakteristisk hed. Mens kolonihaven havde haft stor betydning både som rekreativ syssel og med sit tilskud af grøntsager til kostplanen, blev det nu sommerhuset, der blev det eftertragtede mål. Der blev åbnet for megen planløs udstykning og spekulation, så kommuner og fredningsmyndigheder måtte løbe om kap med ødelæggelsen af den naturskønhed, som køberne havde efterspurgt. I midten af 1960'erne var der ca. 100.000 sommerhuse, og boligstatistikken holdt op med at regne sommerhuse for midlertidige nødboliger.

For langt flere familier fik ferierejsen en fast plads i årets kalender og udgifterne til ferie en stigende del af budgettet. Fra busrejsernes start i begyndelsen af 1950'erne voksede rejseindustrien, der solgte rejser som færdigpakket vare, næsten eksplosivt. Sidst i tiåret satte charterflyvningen ind, og i 1960 passerede den alene et årligt passagertal på en million. Turen til et eller andet sted ved Middelhavet var ikke en gentagelse af tidligere tiders borgerlige dannelsesrejse, men en landlov fra en stresset hverdag. Det var „årets badesøndag” flyttet til Mallorca og forlænget til 14 dage.

Næst efter eget hus med en lille have „til børnene” stod bilen øverst på mange familiers ønskeseddel. I 1950 havde der været 179.000 biler i landet, hvoraf 112.000 var private personbiler. Ti år efter var der kommet fart på; der indregistreredes næsten 100.000 biler om året, og i midten af 1960'erne var bilparken på over en million. Det betød ikke, at alle nu var blevet selvkørende, mere end halvdelen af husstandene havde ikke bil; men uden motoriseringen havde omformningen af levevilkårene på en række andre områder ikke fundet sted.

Læser man aviser fra de år, hvor de danske familiers forbrugsmuligheder voksede hurtigst, kan man blive overrasket over, at det ikke var den materielle fremgang, der var dagens tema i spalterne. Det tilbagevendende emne hos bekymrede forældre og i politik var derimod, at der skulle spares. Dagligdagen var nok blevet nemmere med køleskab, vaskemaskine og kaffemaskine, og turen til sommerhuset eller til campingpladsen kunne slet ikke gøres uden bilen. Men som historikeren Søren Mørch har bemærket: det første køleskab er en forbedring og vækker derfor glæde; når det skal udskiftes, er det bare en ærgrelse og en nødvendig udgift.

Mens jagten på de nye forbrugsgoder gik ind i slutningen af 1950'erne, var den nye generation, børnene fra de store årgange, nået til konfirmationsalderen. Der havde været megen bekymring for, om der ville være plads til dem, og de havde tidligt og silde fået at vide, at det gjaldt om at være flittig og dygtig, hvis de skulle klare sig. Nu viste alle de gode råd sig unødvendige. I stedet for mangelsamfundet mødte de overflodssamfundet. Men til stor overraskelse for den ældre generation var det ikke taknemlighed, der kom til at præge deres holdning til det samfund, de skulle overtage.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Fritid, ferie og egen bil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig