Den amerikanske skuespiller James Dean (længst til højre), her i filmen „Rebel without a Cause”. Da hans film kom op i de danske biografer, sluttede de danske teenagepiger sig til de millioner af medsøstre i andre lande, der ønskede at trøste ham og tilbyde ham en mening med livet. Drengene gjorde ihærdige forsøg på at ligne ham.

.

Hurtigt fandt konfektionsfabrikkerne på, at der også kunne præsteres modeskift i cowboybukser, f.eks. at de skulle sidde mere stramt end hjorteskindsbukserne på Fredrik den Stores gardister. Det slidte udseende, der var så vigtigt, kunne frembringes allerede ved fabrikationen. Et signal om nye tider var det, da også pigernes cowboybukser i midten af tiåret forsynedes med gylp og med lynlås foran i stedet for i siden.

.

Som i alle andre kulturer og sociale klasser var det tøj, man gik i, et tydeligt signal. Islandsk trøje, fodformede sko, fuldskæg og mærkelige livsanskuelser havde hørt uløseligt sammen i 1950'erne. Nu blev teenagemode en vare for sig, forskellig fra det, der blev tilbudt de voksne. Allerede under krigen var det som en afsmitning fra de lande, der var i krig, blevet acceptabelt for damer at gå i lange bukser eller slacks, som det hed, for at der skulle være forskel.

Cowboybukser eller „jeans”, der introduceredes omkring 1960, var amerikansk arbejdstøj af bomuld, men havde ikke noget specielt med kvægavlen i Texas at gøre. I nogle hjem medførte denne nye beklædning et generationsopgør, når husmoderen forlangte bukserne vasket eller endog kasseret på grund af for tydelige slidmærker.

Nogle unge fik chancen for at komme til USA; de fleste var studerende, der fik et af de eftertragtede amerikanske stipendier; danske kroner rakte ikke langt i dollarens hjemland. En del erhvervsfolk kom også af sted, og det gav prestige at have været „en tur over dammen”. De fik – ud over det faglige udbytte – lejlighed til at konstatere, at amerikanerne faktisk kørte i dollargrin og drak Coca-Cola eller Pepsi. Det tog længere tid at opdage, at forskellene i USA mellem nord og syd, mellem øst og vest og ikke mindst mellem rig og fattig kunne være lige så store eller større end i Europa.

Nogle af rejsestipendierne var et led i den officielle eller halvofficielle amerikanske propaganda. Den var ganske effektiv, og selv om de fleste, når de kom hjem, nok kunne berette om træk ved det amerikanske samfund, de ikke brød sig om, var det få, der ikke var blevet imponeret af rigdommen, tempoet, vitaliteten og størrelsesforholdene.

Den massive amerikanske påvirkning blev også mødt med kritik og modvilje. Mange intellektuelle, og ikke kun dem, der befandt sig til venstre i politik, tog afstand fra den materialisme og den dyrkelse af pengene, som de mente var karakteristisk for amerikanernes kultur. Man anerkendte deres styrke, deres effektivitet og deres rigdom, men fandt dem også noget vulgære.

Selv om cowboybukser, t-shirts og meget andet af det nye ubetvivleligt var af amerikansk oprindelse, var det ofte umuligt at sondre sikkert mellem, hvad der faktisk var påvirkning fra USA, og hvad der var en fælles udvikling i hele den vestlige verden. For det første var også de andre europæiske lande under samme påvirkning fra den magtfulde og pengestærke allierede, og budskabet nåede lige så ofte Danmark i fransk eller engelsk forklædning. For det andet var Europa selv i gang med de samme forandringer som det amerikanske samfund. Meget af den kritik, der rettedes mod den amerikanske kulturelle påvirkning, drejede sig i virkeligheden om mekaniseringen, urbaniseringen og moderniseringen, hvor USA blot var længere fremme i processen end de europæiske lande.

Kritikken af den amerikanske påvirkning og ængstelsen for den europæiske eller den nationale kultur nåede ikke meget uden for de intellektuelle kredse. Ingen kunne unddrage sig påvirkningen, der kom i så mange af dagligdagens rutiner. Endnu i begyndelsen af 1960'erne var „helt amerikansk”, sagt uden ironisk undertone, et udtryk for, at noget var smart. Genstanden for beundringen behøvede ikke at have nogen forbindelse med USA.

Det var ikke kun skolernes engelskundervisning, der kunne tage æren for, at kendskabet til engelsk og evnen til at udtrykke sig til husbehov på engelsk blev så meget bedre for generationen, der voksede op i 1950'erne og i 1960'erne, end for deres forældre. De unges musik havde amerikanske tekster, deres filmhelte talte amerikansk, og hvis de unge mødte jævnaldrende fra europæiske lande syd for grænsen, opdagede de hurtigt, at de selv nok var bedre til engelsk, men at det under alle omstændigheder var nemmere at forstå hinanden, når man mødtes på den sproglige midte, og midten var det sprog, amerikanerne talte.

Man har talt op, hvilke låneord danskerne tog til sig fra fremmede sprog i tiden fra 1955 til 1975. Der var tale om direkte overtagelse af ord, der blot blev bøjet på dansk facon (carport – carporten) eller om ord, der blev oversat led for led (dåselatter, overflodssamfund) og endelig såkaldte betydnings-lån (vibrationer, koge ned), ord som nok fandtes i forvejen, men som fik en ny betydning fra et andet sprog. Man registrerede 6 1/2 tospaltede sider med låneord fra amerikansk plus halvanden side, hvor man kun formodede, at ordene kom fra den anden side af Atlanten. Ingen andre sprog leverede låneord nok til en hel spalte. Fra russisk kom der i samme periode fire ord til dansk, de tre af dem havde med rumfart at gøre. Kosmonauten Jurij Gagarin var det første menneske i rummet; da amerikanerne sendte et bemandet rumskib op, var der ikke kosmonauter, men astronauter om bord.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Bukser, slacks og jeans.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig