Ungdomsoprøret hørte uløseligt sammen med den nye ungdomskultur, der for alvor slog igennem i årene omkring 1970. Dens musik, digtning, happenings, aktioner og andre udtryk er fint beskrevet i Niels Martinov Ungdomsoprøret i Danmark (2000). En række tilbageskuende og perspektiverende indlæg om de politisk-kulturelle følger af ungdomsoprøret findes i antologien Morten Bendix-Andersen og Niklas Olsen (red.) 1968 – dengang og nu (2004), mens Jens Emil Nielsen Ung i 70'erne. Ungdoms-krøniken, bd. 3 (2004) giver en kortere og letlæst indføring i tiåret. Kvindebevægelsen er velbeskrevet i Drude Dahlerup Rødstrømperne. Den danske rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985, bd. 1-2 (1998), mens den gamle rødstrømpe Bente Hansen i En køn historie. Erindringer fra kvindebevægelsen (2004) giver et godt øjenvidne-supplement. Jacob Ludvigsen Christiania – fristad i fare (2003) er en personlig skildring af fristaden fra én af dem, der var med til at oprette den. At de fleste danskeres tolerance over for fænomener som Christiania og andre alternative livsformer var stor afspejles i Peter Gundelach og Ole Riis Danskernes værdier (1992), som kortlægger befolkningens holdninger til spørgsmål om moral, religion, familie og andre ikke-materielle værdier i begyndelsen af 1980'erne (og i 1990). Et bredere perspektiv på danskernes selvopfattelse i perioden er anlagt i Ole Feldbæk (red.) Danmark og Europa 1940-1990, der er bind 4 af Dansk Identitetshistorie (1992). For Socialforskningsinstituttet har Torben Fridberg udgivet undersøgelsen Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998 (2000).

En oversigt over de politiske og økonomiske rammer for kunst- og kulturlivets udfoldelse i Danmark, også set i et europæisk perspektiv, fremlægges i Peter Duelund Kunstens vilkår – om de kulturpolitiske tendenser i Danmark og Europa (1994), som er et godt supplement til Marit Bakke Spillet om kulturen. Dansk kulturpolitik 1945-85 (1988) og Mia Fihl Jeppesen Kulturen, kunsten og kronerne – kulturpolitik i Danmark 1961-2001

(2002). Overgangen fra 1970'ernes overvejende politiske enighed om at støtte breddeidrætten til de tidlige 1980'eres brede ønske om tillige at fremme eliteidræt og privat sponsorering af idrætten er kortlagt i Ivan Løvstrup og Jørn Hansen Da eliteidrætten blev stueren. Eliteidræt og idrætspolitik i Danmark (2002). I antologien af Jakob Holm og Ole Knudsen (red.) Danmark i 1980'erne (2003) giver en række fremtrædende forfattere og kulturpersoner læseværdige bud på tiårets karakteristiske kulturelle og æstetisk-politiske udtryk. Det samme gælder Martin Kongstad og Henrik Vesterberg Dengang i 80'erne (2003).

De litterære strømninger i 1970'erne og ved 1980'ernes begyndelse bliver udredt i Michael Bruun Andersen m.fl. Dansk Litteraturhistorie, bind 8: Velfærdsstat og kulturkritik 1945-80 (1984/2000), mens en fin kortfattet oversigt findes i Carl Johan Bryld m.fl. (red.) Dansk litteratur fra runer til graffiti (1996). Anne-Marie Mai (red.) Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 2 og 3 (4. udg., 2000/2001) indeholder portrætter af en række forfattere fra 1970'erne og 1980'erne. Teater- og skuespilkunsten er beskrevet i Kela Kvam m.fl. (red.) Dansk Teaterhistorie, bind 2: Folkets teater (1992). Skulptur- og billedkunsten skildres i Mikkel Bogh m.fl. Ny dansk kunsthistorie, bind10: Kunsten i mediernes tid (1996), godt suppleret af de sidste afsnit i Hans Edvard Nørregård-Nielsens flotte étbindsværk Dansk Kunst (1988) og af den mere leksikalske Peter Michael Hornung Dansk billedkunst (1995). Tendenserne i arkitekturen er bedst kortlagt i Kim Dirckinck-Holmfeld (red.) Guide til dansk arkitektur 1960-1995 (1995), suppleret af de to sidste kapitler i sammes m.fl. (red.) Dansk Arkitektur 250 år (2004).

De elektroniske mediers hastigt voksende indflydelse i kulturlivet er dokumenteret i Klaus Bruhn Jensen m.fl. (red.) Dansk Mediehistorie, bind 3: 1960-1995 (1997). Fjernsynets dominerende stilling og den gradvise nedbrydning af Danmarks Radios tv-monopol fra begyndelsen af 1980'erne er solidt skildret og perspektiveret i Preben Sepstrup TV i kulturhistorisk perspektiv (1994). Udmærkede oversigter over dansk filmproduktion i perioden findes dels i Ib Bondebjerg m.fl. (red.) Dansk film 1972-97 (1997), dels i Peter Schepelern (red.) 100 års dansk film (2001).

Den bedste samlede oversigt over tidens danske rockscene findes i Torben Bille (red.) Politikens rockleksikon 1956-2002 (2002), mens dansk jazzhistorie er kyndigt kortlagt i kapitlerne om Danmark i Peter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren (red.) Politikens Jazzleksikon (2003). Det klassiske musikliv i perioden er ikke velbeskrevet. Et vist indblik gives dog i Flemming Behrendt Fra et hjem med klaver. Herman D. Koppels liv og erindringer (1988) og tillige i Jørgen I. Jensen (red.) Mangfoldighedsmusik: Omkring Per Nørgård (2002), hvori en række kulturpersoner fortæller om den inspiration, den danske komponist har givet dem.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Kulturliv og kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig