Danmarkshistorien

Udenrigspolitik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Christian 3. og den svenske konge Gustav Vasa var svogre, begge gift med hertugdøtre fra det lutherske Sachsen-Lauenburg. Under Grevens Fejde havde de kunnet stå sammen imod de fælles farer fra Lübeck og Christian 2., men samarbejdet var fuldt af gensidig mistro, og den blev ikke mindre efter krigen. Gustav Vasa kunne sagtens forestille sig, at der var indflydelsesrige kredse i Danmark, der gerne så Sverige reduceret til en dansk landsdel, som Norge var blevet det. De to svogre var begge usikre på deres kongemagt, som ikke var internationalt anerkendt. I denne situation kunne en aftale imellem dem være en fordel for dem begge.

Resultatet blev Brømsebro-traktaten i 1541. Den skulle gælde i 50 år og gik ud på gensidig bistand imod både indre og ydre fjender. Sverige opgav kravet på Gotland, som Danmark stadig var i besiddelse af. Fremtidige stridigheder mellem Danmark-Norge og Sverige skulle afgøres ved forhandling og voldgift.

For den danske regering måtte hovedmålet i øvrigt være at sikre den dansk-norsk-holstenske stat i forhold til kejseren og Christian 2.s arvinger. I det dybt splittede Tyskland stod den katolske kejser over for en stærk alliance af protestantiske fyrster og byer, Det schmalkaldiske Forbund, som Christian 3. i 1538 fik en gensidig bistandsaftale i stand med. Hertil kom i 1541 et forsvarsforbund med Frankrig. Med Brømsebro-traktaten med Sverige i hus mente regeringen nu at kunne føre en mere aktiv udenrigspolitik.

Dronning Dorothea, udsnit af en kopi efter maleri af Jacob Binck. Fyrstedatteren fra Sachsen-Lauenburg blev i 1525 gift med hertug Christian. Hun var lige så luthersk som sin mand, og selv om hun lige så lidt som han lærte dansk, har hun uden tvivl været ham en god støtte i hans kongegerning. Vi kender hende mest fra hendes lange enkestand, hvor hun holdt hof på Koldinghus. Hendes mange bevarede breve til sønnen, Frederik 2., viser et meget konfliktfyldt forhold. Hun advarer myndigt sønnen mod drikkeri og selvrådighed, og han fandt hendes forsøg på indblanding i det politiske liv utålelige.

Øresund blev spærret for nederlandske skibe, og en dansk flåde udrustet under store bekostninger med henblik på et direkte angreb på Nederlandene. Men det var ikke Guds vilje. En storm splittede flåden, og forbundsfællerne sendte ikke ordentlig hjælp. For kejserens vedkommende var det af betydning at få Christian 3. skilt fra den protestantiske sag i selve Tyskland. Resultatet blev en fredsslutning i Speyer i 1544. De nederlandske byer skulle have fuldstændig fri handelsret i Danmark, og i Norge fik de samme rettigheder som hansekøbmændene. Den danske regering skulle opgive sit forbund med Frankrig. Kejseren anerkendte med denne traktat i praksis Christian 3.s kongemagt.

Den kamp mellem hanseaterne og de nederlandske byer om handelen i Norden og Østersøområdet, som havde været så afgørende i den foregående tids historie, var dermed bragt til et afgørende gennembrud. Speyer-freden markerer begyndelsen til nederlændernes uanfægtelige storhedstid i den nordiske handel.

Et punkt i Speyer-freden var, at Christian 2. skulle have sin frihed igen. Han var ikke længere nogen trussel imod Christian 3.s kongemagt, og i 1549 blev den gamle konge overført til Kalundborg Slot, hvor han levede de sidste ti år af sit liv i relativ frihed.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Dronning Dorothea, udsnit af en kopi efter maleri af Jacob Binck. Fyrstedatteren fra Sachsen-Lauenburg blev i 1525 gift med hertug Christian. Hun var lige så luthersk som sin mand, og selv om hun lige så lidt som han lærte dansk, har hun uden tvivl været ham en god støtte i hans kongegerning. Vi kender hende mest fra hendes lange enkestand, hvor hun holdt hof på Koldinghus. Hendes mange bevarede breve til sønnen, Frederik 2., viser et meget konfliktfyldt forhold. Hun advarer myndigt sønnen mod drikkeri og selvrådighed, og han fandt hendes forsøg på indblanding i det politiske liv utålelige.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Koldinghus
tidligere kongeligt slot i Kolding, formentli ...Artikel i Den Store Danske
Speyer
by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz 20 km syd ...Artikel i Den Store Danske
Øresund
118 km langt farvand, der forbinder Østersøe ...Artikel i Den Store Danske
udenrigspolitik
staters politik over for omverdenen. Udenrigspolitik ...Artikel i Den Store Danske
Gotland
svensk ø i Østersøen, 125 km lang i retningen ...Artikel i Den Store Danske
Jacob Binck
1500-.antagelig aug.1569, kunstner. Efter eget u ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Jacob Binck
ca. 1500-1569, tysk-dansk maler og kobberstik ...Artikel i Den Store Danske
fredsslutning
se fredstraktat . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AWit
13/02/2012
  • Læst 655 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki