Samfundet og magten

I første del af 1500-tallet falder nogle af de mest urolige årtier i Danmarks historie. 1520'rne og 30'rne er kendetegnet af voldsomme begivenheder: en konges fordrivelse, opstande af bønder og borgere, landets sidste borgerkrig med livlig deltagelse udefra. Ud af dette fødtes efter 1536 et samfund, som i nogle henseender var meget anderledes end før, samtidig med at det markerer en foreløbig afslutning på en lang udvikling, der også omfattede det meste af 1400-tallet.

Det var ikke alene i Danmark, det gik sådan. Over hele Europa står perioden i de store indre konflikters tegn, tidsmæssigt lidt forskudt, i Tyskland således noget tidligere end i Danmark, med en tæt serie af bondeopstande fra 1476 og kulminerende i den store tyske bondekrig i 1525.

Hvad var baggrunden? Vi skal i dette kapitel beskæftige os med det danske samfund, således som det så ud, før begivenhederne tog fart. Vi skal se på nogle af modsætningerne og kriseområderne i det samfundsfællesskab, som var grundlag og vilkår for de enkelte befolkningsgruppers og individers tilværelse. Lad os her gøre det ud fra de begreber, vi nu om dage har om samfundsmæssige forhold og sociale konflikter, dvs. ud fra vore egne forestillinger om, hvad et samfund er, og hvor man skal søge de årsager, der får tingene til at ske. I et senere kapitel skal vi så forsøge at skyde os ind på, hvordan tidens mennesker selv oplevede deres situation, og hvad de tænkte om dens årsager og muligheder.