Skattetrykket

En nok så væsentlig årsag til de dårlige tider for fæstelandbruget var skattetrykket. Fra begyndelsen af 1650'erne til slutningen af århundredet firedobledes skatterne. Staten havde brug for penge til finansiering af forsvaret. Og efter 1660 måtte kronen afhænde en betydelig del af krongodset for at dække statsgælden. Det betød, at staten mistede den indtægtskilde, der hidtil havde skaffet midlerne til den ordinære statshusholdning. I 1688 udgjorde krongodset kun lidt over en fjerdedel af det samlede danske jordegods mod halvdelen før 1660. Tilbage var der kun skattevejen, når statens udgifter skulle dækkes.

Allerede på stændermødet i 1660 havde borgerskabet foreslået udarbejdelsen af en matrikulering, en registrering af al fast ejendom. Før 1660 havde gård- og husstørrelsen været grundlaget for skatteligningen, men disse størrelser var mere eller mindre tilfældige, opstået gennem århundreders hævd. Nu skulle man gennemføre en ordentlig vurdering af, hvad hver enkelt gård kunne yde, således at man ikke blot tog hensyn til arealets størrelse, men også til dets ydeevne, dets bonitet. Alt skulle omregnes til hartkorn, rug og byg, og skatten fastlægges derefter.

I første omgang nøjedes man med at vurdere skatteevnen i forhold til fæsteafgiften, landgilden. Men også dén var mere eller mindre vilkårlig efter alders hævd. Først i 1680'erne lykkedes det at gennemføre en grundig matrikulering. Amtmænd, godsejere, præster og udvalgte erfarne bønder blev sat til at undersøge gårdenes størrelser, jordenes frugtbarhed og værdien af de græsningsarealer, fællederne, som landsbyerne brugte til deres kreaturer.

Da det hele blev regnet sammen, fandt man ud af, at værdien var næsten en fjerdedel lavere, end man var gået ud fra 20 år tidligere, da man i det store og hele havde bygget på et skøn. Det hang sammen med, at dette skøn havde været baseret på bondebrugets ydeevne, således som den havde været i begyndelsen af århundredet. Til de skattelignende myndigheders bestyrtelse blev det konstateret, at der var sket et ret kraftigt fald i landbrugets produktivitet.

I 1688 var alt materialet samlet sammen, og man kunne barsle med den endelige matrikel. Danmark havde fået sit første gennemarbejdede grundlag for en fast årlig beskatning.

Landboerne skulle imidlertid ikke tro, at dermed var det slut med særskatter. Både i perioden før og efter 1688 vrimlede det med kopskatter, kreaturskatter og afgifter på ildsteder. Selv bier blev beskattet.