Den historiske kikkert

At se ud over historiens landskab er som at se gennem en kikkert. Alting bliver mindre, mere utydeligt, kun få ting kan skimtes. Man får øje på enkelte begivenheder eller enkelte personer, der rager op i den historiske horisont. Århundrederne virker som årtier, årtierne som år, og det enkelte år fylder én, måske kun en halv side i den historiske skildring – eller det springes simpelt hen over.

Denne beretning om Danmark i 1600-tallet begynder med året 1600. I sig selv er der ikke megen mening i at begynde med netop dét år, blot fordi det astronomiske ur har slået hundrede slag. Alligevel kan man lige så godt vælge dette dobbelte runde år som et hvilket som helst andet uden dermed at ville påstå, at der i året 1600 skete noget revolutionerende nyt, nogle iøjnefaldende hændelser, som for alvor betød et spring fremad – eller tilbage – i historien.

Året 1600 kan ikke sammenlignes med 1536, hvor reformationen officielt blev gennemført, eller med 1660, hvor enevælden blev til virkelighed, eller med 1945, hvor Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt. Men mennesker fødtes og døde, arbejdede og levede i året 1600 som i et hvilket som helst andet år i Danmarks historie. Hverdagen i år 1600 er lige så meget en del af forudsætningerne for vor tid som enevældens indførelse og Danmarks befrielse.

Hvad kan man skimte af dette år gennem den historiske kikkert?

Den 16. februar 1600 blev den frafaldne italienske munk Giordano Bruno brændt på bålet. Bruno havde i skrift og tale hævdet, at verdensrummet var uendeligt, og at Gud ikke var en person, der befandt sig uden for det. Gud var i Alting. Universet var Gud selv. Brunos opfattelse var en hån mod Kirkens lære, men den pegede frem mod eftertidens astronomiske videnskab, der foreløbig er trængt milliarder af lysår ud i verdensrummet.

Ligeledes i året 1600 påviste den engelske dronning Elizabeths livlæge William Gilbert, at ved gnidning får visse genstande evnen til at tiltrække. De har samme egenskaber som rav. Det græske ord for rav er „elektron” – deraf navnet elektricitet. Gilberts opdagelse banede vejen for den teknologiske udvikling, hvis foreløbige højdepunkt er IT-alderen.

Samme år syslede den engelske regering og Londons købmænd med et projekt, der også skulle få den allerstørste betydning for menneskeheden. Den 31. december 1600 fik 218 købmænd monopol på Ostindiens-handelen. Dermed grundlagdes Det engelsk-ostindiske Kompagni, der i et par århundreder blev murbrækker for den europæiske imperialisme, og som mere end noget andet handelsfremstød lagde grunden til europæernes verdensmarked.