Med forårets kongevalg bag sig, kunne Margrete vende sig mod efterårets begivenheder, dels betalingen af hansestæderne for deres velvillige neutralitet i dette vigtige spørgsmål, dels det militære sammenstød med mecklenburgerne. Hun havde sin gemal kong Håkon af Norge med sig heri. Han forhandlede i august 1376 med repræsentanter for hansestæderne på Kalundborg Slot – som om dette slot var hans eget – og udstedte her den 14. august en omfattende, nærmest betingelsesløs bekræftelse af deres privilegier i Norge. I Korsør samme dag, måske samme time beseglede Oluf og Margrete over for hansestæderne en lige så betingelsesløs bekræftelse af Stralsundfreden 1370, traktaten om de skånske slottes pantsættelse i 15 år som også indeholder det mest omfattende hanseatiske handelsprivilegium i Danmark og på Skånemarkedet. Dagen var ikke tilfældig. Forhandlingerne måtte, for at kunne nyttiggøres, være afsluttede inden markedet på Skanør og Falsterbo åbnede. Og det skete den 15. august.

I begyndelsen af september kom der en stor mecklenburgsk flåde til Øresund. Parterne mødtes den 21. september i København og der sluttedes nu en aftale med Mecklenburgs højtidelige bekræftelse af Olufs valg til gengæld for bekræftelse af Albrechts godsbesiddelser i Danmark. Dermed var en virkelig alvorlig hindring ryddet af vejen i hvert fald for en tid.

I 1378 holdt hansestæderne mode for at gøre op hvilket udbytte de havde haft af de skånske slotte. Hvorledes man end så på det, var resultatet ikke tilfredsstillende, og stæderne forsøgte at hjælpe på det ved at kræve hanseatiske lensmænd indsat på slottene ved siden af Henning Podebusk. Udgifterne fra krigen, som disse indtægter nu skulle dække, var også meget skævt fordelt mellem stæderne. Når de delte hanseforbundet i to dele, med Stralsund som midtpunkt, viste det sig at det var forbundets vestlige del, frem for alt de vendiske stæder, der havde penge til gode. Og kunne de ikke få dem af de skånske indtægter, måtte de have dem af den anden halvdel af forbundet. Dette spørgsmål forblev uafgjort, men efter 1378 er det naturligt nok de vendiske stæder der vedligeholder interessen for de skånske slotte, medens de preussiske stæder i nogen grad taber interessen.

Kong Håkon af Norge døde i 1380, og Margrete overtog regeringen på den lille Olufs vegne. Og i 1385 ville kong Oluf kunne lægge Skåne til sit magtområde, hvis altså slottene blev leveret tilbage i henhold til fredstraktatens ordlyd. Den var udstedt i Stralsund Kristi himmelfart 1370, og terminen for slottenes tilbagegivelse var Kristi himmelfart 1385. Margrete mødte derfor op ved Helsingborg med Oluf ved denne tid og gjorde sine krav gældende. Hun fik dem ikke imødekommet og havde måske heller ikke ventet det. Det politiske spil hun havde forberedt skulle dog vise sig at være effektivt. Der havde også været et forspil, som de hanseatiske politikere har haft al grund til at holde i erindring, og hvor Margrete havde spillet højere end de måske havde ventet.

Det gjaldt privilegierne i Norge som stæderne havde bedt om at få fornyet efter kong Håkons død i 1380, men hvor Margrete havde tilladt sig at svare at kongen af Norge var død og deres privilegier af ham var døde med ham. Det er et ordvalg der forekommer at være karakteristisk for familien, og det må have vist hanseaterne at den fattige fyrstinde ikke var til at løbe om hjørner med. Hvad hun satte på spil var at gå glip af indtægterne af den tyske handel i Norge for en tid. Men det kunne hun tillade sig, når hun havde indtægterne af Skåne. Og skånehandelen hverken kunne eller ville hanseaterne være foruden. Hanseaterne må have forstået at der ikke kunne blive tale om fornyelse af deres privilegier i Norge, før de skånske slotte atter stod under dansk forvaltning.

Da indløsningen Kristi himmelfart 1385 var blevet afvist, skrev Margrete nogle velformulerede, harmdirrende skrivelser til de tyske stæder, hvori hun malende beskrev den unge konges vrede over således at være blevet trodset i sin fyrstelige ret, samt hvad hende selv angår, gør det klart at hun ikke kan svare for følgerne. Vægringen skyldtes konkret at den hanseatiske repræsentant, den store borgmester Wulf Wulflam fra Stralsund kunne hævde at have penge til gode i slottet og således nægtede at opgive det før han var fyldestgjort. Hvis hanseaterne ville undgå en krig – som de formodentlig ville vinde, med lige så store omkostninger som de to krige mod kong Valdemar – måtte de dække Wulf Wulflams tilgodehavende og give slottene tilbage. Det skete i efteråret, men dokumenterne dateredes fromt til Kristi himmelfartsdag.

Dette begivenhedsforløb omtales med en professionel anerkendelse i den lybske Detmar-krønike under 1386. Da fik, hedder det, dronningen af Norge hele riget Danmark tilbage i det omfang hendes fader kong Valdemar i sin tid havde haft det. Hun fik landet Skåne tilbage som havde stået ude til søstæderne i 15 år på grund af de skader de havde lidt af riget, og straks derefter tog hun over til jyderne og udsonede sig med sine fjender holstenerne, som hun forlenede arveligt med hertugdømmet Slesvig, alt sammen udført med stor klogskab.

"Da dette således var sket, blev hele rigets mandskab meget bange, da de blev bekendt med fyrstindens visdom og styrke, og de bød sig i tjeneste hos hende og hendes søn. Hun fordrede fogederne i landet til sig og drog fra slot til slot og lod sig hylde, og hun sendte hver foged fra det ene slot til det andet som en abbed sender munke fra kloster til kloster. Dette skete alt sammen fra kyndelmisse og inden for en fjerdedel af året." [Her er der uorden i krønikens kronologi, for slottene kom tilbage i efteråret 1385 og forleningen fandt sted i august 1386, men det ændrer ikke på værdien af den følgende karakteristik] "det er højlig at forundres over hos en fyrstinde at hun var så fattig at hun ikke formåede at give et måltid brød uden venners hjælp fordi alle hendes slotte stod ude og var mere bekymret med vold end med ret. Men da blev hun og hendes søn inden for et kvartal af året så mægtige at der intet manglede dem i hele deres rige."

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Skåne frit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig