Danmarkshistorien

Klostrene

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Til den middelalderlige religiøsitet hørte også klosterlivet, et liv i streng efterfølgelse af Kristus, et liv i arbejde, forsagelse, bøn og studering, et liv som blev henlevet i stadig forbøn for menneskeheden og som frem for alt var beregnet på at forøge de gode gerningers tal i verden. Til gavn for alle dem der stak i verdens gøremål og ikke kunne præstere sådanne indsatser selv, optagne af slidsomt arbejde og slægtens formering som de var.

Det var importerede udenlandske idealer der dominerede denne tilværelse, og de første danske klostersamfund var sikkert for en stor del sammensat af udlændinge der måske valgte dette ophold i Det høje Nord som en særlig krævende fromhedsgerning hvormed de bragte Vorherre et enestående offer. Men ved 1200-årenes midte var klostersamfundene sikkert overvejende bemandede af danske. Klosterlivets idealer havde slået an i Danmark. Måske gjaldt det også hos os, hvad der synes at have været gældende i de sydligere egne af Europa, at kvindedødeligheden i landbefolkningen inden for aldersklasserne mellem 15 og 40 på grund af barnefødslerne var så høj, at mange inden for den mandlige befolkning måtte se i øjnene at der ikke ville være nogen livsledsager for dem at finde, hvorfor de lige så gerne straks kunne indstille sig på en eneboertilværelse.

Børglum Kloster var indrettet i en ældre kongsgård og blev domkapitel for bispesædet i Vendsyssel fra 1200-årenes første årtier da Vestervig blev opgivet som bispesæde. Da fik Børglum Klosterkirke korsarme, østkapeller og et højkor med halvrund apsis, men disse bygningsdele findes ikke længere. De blev revet ned i 1500-årenes slutning da bispesædet ved reformationen var flyttet til Ålborg og klosteret kort efter var blevet kongeligt len. Hovedskibet og sideskibene der stammer fra ca. 1300 er bevaret, men kirken er aldrig blevet så lang som det oprindelig har været meningen. Klosteranlæggets sluttede firkant blev bygget grundigt om i midten af 1700-årene, da Børglum var blevet herregård.

Klostrenes indbyggere var udtrådt af verden, levede i bøn og askese, i fattigdom, arbejdsomhed og lydighed. De var som døde for deres slægtninge ude i verden, lykkeligt døde ganske vist. Ved indtrædelsen i klosteret havde de skiftet med deres verdslige arvinger. De levede i isolation, ordet kloster kommer af claustrum på latin der betyder et lukke. Men det er mere verden der er lukket ude, end sjælen der er lukket inde. Klosterfolket er glade, for de har valgt den bedste part.

Ved 1200-årenes midte betød tiggermunkeordenerne, dominikanerne og franciskanerne, en udfordring til de gamle klosterbevægelser. Disse havde opsøgt ensomheden, på bjerge og i dale, medens det nye klosterfolk virkede blandt menneskemængderne hvor de samledes talrigst, på købmandsfærd, i krig og på vandring. Den hellige Frans havde sendt grupper af brødre ud for, ligesom apostlene, at prædike blandt menigmand overalt hvor dette var muligt. Det fik også de gamle klostre der hidtil havde levet i forsagelse af verden til at optage en mere udadvendt virksomhed. Klostrene af de gamle ordener havde hidtil aldrig udøvet sjælesorg, ikke betjent den omboende kristenhed med sakramenterne, ikke f.eks. hørt skrifte og kun i stærkt begrænset omfang givet lægfolk adgang til deres gudstjeneste. Nu indlemmedes sognekirker i klostrene og de betjentes fra klosteret af en præsteviet munk der kom ridende og læste messe for bønderne i sognet. Sogneboerne betalte så deres tiende til klosteret, og klostrenes egne kirker blev i højere grad end tidligere åbne for lægfolket, til begravelser og gudstjeneste.

Øm Kloster i Midtjylland mellem Mossø og Gudensø er i de senere år blevet grundigt arkæologisk undersøgt. På luftfotografiet, der er optaget under udgravninger i 1978, er nord opad. Kirkeruinen var allerede blevet frilagt i 1900-årenes begyndelse. Nu kendes klosteranlægget og dets forbindelse med kirken bedre. Kirken har skullet udgøre nordfløjen af anlægget, som i alle cistercienserklostre, men den er ikke blevet bygget færdig. Korpartiet mod øst var også det vigtigste for at klosterlivet kunne begynde. Her foregik gudstjenesten, tidebønnerne døgnet rundt dag efter dag. Nær kirken findes i østfløjens underetage kapitelsalen, sakristiet og biblioteket. Længere borte i østfløjen findes tale- og varmestuen, medens østfløjens overetage optoges af munkenes dormitorium (sovesal) der havde direkte adgang til kirken. I sydfløjen findes munkenes refektorium (spisesal), i vestfløjen sove- og spisesal for lægbrødre. De afdækkede fundamenter viser klosteret i dets fulde udbygning. Det havde et kort efterliv som kongeligt jagtslot efter reformationen.

Det fælles præg der var over de klostergivne i almindelighed stammede fra Den hellige Benedikts klosterregel, forbilledet for alt vesteuropæisk munkevæsen, udarbejdet til klosteret Monte Cassino syd for Rom i 500-årene. Det var også Benedikts Regel der var blevet lagt til grund for de første danske klosterstiftelser i slutningen af 1000-tallet. Men i praksis kunne der være temmelig stor forskel på de forskellige klostres og ordeners liv og virksomhed. Det var f.eks. forskelligt hvilken grad af strenghed og ensretning der tilstræbtes. Cistercienserordenen er på vore breddegrader ubestridelig førende hvad angår den nøjeregnende regulering af fromhedslivets dagligdag. Klostrene var også bygget således at den der kendte ét af dem kendte dem alle, centrale rum og væsentlige funktioner var anbragt samme sted. Hermed kunne alt samle sig om det væsentlige, gudstjenesten, forbønnen og bodsøvelserne på hele menneskehedens vegne til evig tid. I modsætning til benediktinerne hvis tilværelsesform cistercienserne netop ville reformere, gjaldt der en streng tilsynsmyndighed over de enkelte klostre fra moderklostrenes side. Og alle cistercienserordenens abbeder mødtes årligt i et af de fire burgundiske moderklostre til generalkapitel, en forsamling frem for alt til indskærpelse af den strenge klostertugt. Abbeder i fjernereliggende klostre, som f.eks. de danske, havde lov at møde blot hvert tredje år og magtede måske endda ikke at komme så tit, men de danske klostre var ikke af den grund mindre strengt regelbundne i deres dagligliv end de andre. Der er en slående modsætning mellem dette organisationssystem og benediktinernes tradition. Her er det enkelte kloster sin egen verden, abbedens myndighed ene afgørende og forskellene mellem klostrene betydelige.

Plan fra 1740'rne over Sorø Akademis bygninger og park. Vest er opad. Det firfløjede anlæg på planens nedre del er det gamle cistercienserkloster, med kirken som nordfløj. Helt til venstre ses resterne af en trækranset kanal, der har ledt vand fra Sorø Sø til en mølle, der allerede fandtes her før 1247, da klosteret hærgedes af en voldsom brand. Møllen havde dengang fire hjul, og dens afløb skete gennem en fire km lang kanal („Møllediget”) til Tuel Sø i nord. Denne kanal er endnu til dels vandfyldt. Anlægget var en testamentarisk gave fra Sunesønnerne og er et af middelalderens store ingeniørarbejder i Danmark.

Ud over at være forbilleder i fromhedslivet og arnesteder for det gode var mange af de gamle klostre centrer for praktisk og teknisk virksomhed. Her er cistercienserne atter førende, dygtige landbrugere, nøjeregnende administratorer og f.eks. mestre i vandbygningskunsten. Sorø Klosters fire km lange afløbsrende fra vandmøllen er et eksempel på det høje tekniske niveau der var i sådanne stiftelser i Danmark. Samme kloster havde siden 1100-årene et stort gods i Tvååker i Halland hvorfra det blandt andet fik tommer til sine imponerende bygninger.

Et munkesamfund bestod af mindst 12 brødre, men der har også været klostergivne lægfolk enten til at bistå i arbejdet eller som mere eller mindre nyttige pensionærer. Der må tillige have været temmelig mange verdslige arbejdere og tjenere i et klosters husholdning, så at det har fungeret som et større gods. Det hele drejede sig om at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for de – måske kun 12 – egentlige munkes gudstjeneste og arbejde. Med få timers mellemrum døgnet igennem læste og sang de i kirken, og deres arbejde var både åndeligt og legemligt, studier i teologien, kirkeretten eller andre kunster og videnskaber, og praktisk virksomhed, finere håndværk, arkitektur- og ingeniørarbejde.

Klostrene kunne være forskellige fordi de tilhørte forskellige ordener og havde forskellig tradition. Men forskellene kunne også bero på de vilkår hvorunder de oprindelig var blevet til. Således har de to store kongelige benediktinerstiftelser, Odense Sankt Knud og Ringsted Sankt Bendt, givetvis adskilt sig fra rigets andre benediktinerklostre, fordi de i mange år levede under direkte kongelig begunstigelse. Cistercienser-klosteret i Tvis ved Holstebro var stiftet af et medlem af kongeslægten, prins Buris, der ifølge traditionen hviler på Vestervig kirkegård sammen med sin elskede Liden Kirsten. Slangerup skal have været Erik Ejegods yndlingskongsgård, hvor han indrettede et nonnekloster, der i denne del af middelalderen hørte til cistercienserordenen.

Rester af Sorø Klosters store vandmølle under udgravning i 1961. Fundamenterne blev fundet netop på det sted, hvor møllekanalen på planen til venstre ender.

Både by- og landklostrene kunne være grundlagt på formuer af stærkt varierende størrelse. Næstved Sankt Peders Kloster var således for al eftertid sikret med stormanden Peder Bodilsens donation i begyndelsen af 1100-årene, medens cistercienserklosteret i Sorø, der blev meget rigt, navnlig opnåede sin rigdom på grund af sin funktion som gravkirke for den sjællandske stormandsslægt der senere kaldtes Hviderne. At dette var Sorø Klosters funktion, udtalte et af slægtens medlemmer som var biskop af Roskilde i 1100-årenes slutning endda udtrykkeligt, selv om der egentlig slet ikke måtte begraves andre end gejstlige i cisterciensernes kirker- men Sorø Kloster drog tillige nytte af ved flere lejligheder at være blevet begunstiget af kongerne og især af roskildebisperne. Cistercienserklostrene Løgum i Sønderjylland og Øm ved de midtjyske søer førte hovedparten af deres rige tilliggende tilbage til begunstigelser fra biskopperne af henholdsvis Ribe og Århus, gods og rettigheder der ofte blev omstridt da de oprindelige velgørere for længst var afgået ved døden og munkenes ord om gavens størrelse og betingelser stod over for krav fra en nidkær efterfølger på bispestolen.


Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Alterbordsforside fra Løgum Kloster ca. 1325, nu i Nationalmuseet. Midtfeltet viser Kristus som verdens dommer, sidefelterne har scener af jomfru Marias liv fra bebudelsen (øverst til venstre) til hendes optagelse i Himlen (øverst til højre). Kunstneren har utvivlsomt haft et illustreret fransk håndskrift som forlæg for sin billedfortælling.

© Dette billede må du ...

Alterskab i Løgum Klosters kirke, ca. 1325. Midtfeltet er inddelt i 16 rum til opbevaring af relikvier. Svarende hertil er de to sidefløje bemalet i 16 felter med hver sit helgenbillede, hvoriblandt Den hellige Benedikt, munkevæsenets grundlægger i Vesten, og Den hellige Bernhard af Clairvaux, cistercienserordenens førende skikkelse.

© Dette billede må du ...

Rester af Sorø Klosters store vandmølle under udgravning i 1961. Fundamenterne blev fundet netop på det sted, hvor møllekanalen på planen til venstre ender.

© Dette billede må du ...

Plan fra 1740'rne over Sorø Akademis bygninger og park. Vest er opad. Det firfløjede anlæg på planens nedre del er det gamle cistercienserkloster, med kirken som nordfløj. Helt til venstre ses resterne af en trækranset kanal, der har ledt vand fra Sorø Sø til en mølle, der allerede fandtes her før 1247, da klosteret hærgedes af en voldsom brand. Møllen havde dengang fire hjul, og dens afløb skete gennem en fire km lang kanal („Møllediget”) til Tuel Sø i nord. Denne kanal er endnu til dels vandfyldt. Anlægget var en testamentarisk gave fra Sunesønnerne og er et af middelalderens store ingeniørarbejder i Danmark.

© Dette billede må du ...

Celebrantstol, dvs. stol til de tre præster, der celebrerede messen, i Løgum Kloster. Fra 1300-årene. Feltet over det midterste sæde bærer en fremstilling af Kristus der løfter jomfru Marias sjæl mod Himlen.

© Dette billede må du ...

Øm Kloster i Midtjylland mellem Mossø og Gudensø er i de senere år blevet grundigt arkæologisk undersøgt. På luftfotografiet, der er optaget under udgravninger i 1978, er nord opad. Kirkeruinen var allerede blevet frilagt i 1900-årenes begyndelse. Nu kendes klosteranlægget og dets forbindelse med kirken bedre. Kirken har skullet udgøre nordfløjen af anlægget, som i alle cistercienserklostre, men den er ikke blevet bygget færdig. Korpartiet mod øst var også det vigtigste for at klosterlivet kunne begynde. Her foregik gudstjenesten, tidebønnerne døgnet rundt dag efter dag. Nær kirken findes i østfløjens underetage kapitelsalen, sakristiet og biblioteket. Længere borte i østfløjen findes tale- og varmestuen, medens østfløjens overetage optoges af munkenes dormitorium (sovesal) der havde direkte adgang til kirken. I sydfløjen findes munkenes refektorium (spisesal), i vestfløjen sove- og spisesal for lægbrødre. De afdækkede fundamenter viser klosteret i dets fulde udbygning. Det havde et kort efterliv som kongeligt jagtslot efter reformationen.

Viser 1-6 af 7 billeder | Se alle

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Kristus
i Det Nye Testamente (NT) både en titel og, i Pa ...Artikel i Den Store Danske
Klostervæsenet
Ud over præsterne og biskopperne var der en eksklu ...Artikel i Dansk litteraturs historie
Liden Kirsten
opera i to akter med musik af J.P.E. Hartmann ...Artikel i Den Store Danske
gudstjeneste
i religionsvidenskab ofte kaldet kult ; i krist ...Artikel i Den Store Danske
Knudsen
Patronymet Knudsen bæres af adskillige slægte ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Børglum Klosterkirke
ca. 14 km NV for Brønderslev, Aalborg Stift, byg ...Artikel i Den Store Danske
Avignon
by ved Rhônefloden i Sydfrankrig; 89.700 indb ...Artikel i Den Store Danske
Barnum Eriksen
d. 1400, kongeætling. E. var en sjællandsk herremand ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Menneskets udnyttelse af søernes fiskebestande
Oldtiden Placeringen af oldtidens bopladser ved ...Artikel i Naturen i Danmark

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Redaktionen
20/02/2012
  • Læst 1041 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki