Kongemordet i Finderup Lade må have forfejlet sit politiske mål. Hvad de end har villet, de ukendte mænd der 56 gange stak deres sværd i Erik Klippings legeme, kan de ikke have ønsket at se hans søn den unge Erik efterfølge ham på tronen. Men dette kunne de ikke forhindre. Læs videre ...
Det nordtyske Landefredsforbund som Erik Klipping havde tilsluttet sig i 1284 bevarede sin betydning for dansk udenrigspolitik indtil traktaten udløb i 1293. Da havde Erik Menved ganske vist været myndig i flere år, men først nu kunne han overtage den fulde indflydelse på udenrigspolitikken. Læs videre ...
Stillet over for det fjerde flådeangreb af den norske konge og den norske hertug, lod kongemagten den 9. april 1294 ærkebiskop Jens Grand fængsle under brutale og vanærende former. Læs videre ...
I september og oktober 1302 foregik der, åbenbart på norsk initiativ, et grænsemøde mellem den norske og den svenske konge i Solberga ved Götaelven. Og disse forhandlinger lagde en ny linie i den nordiske politik. Læs videre ...
En del af forklaringen på at Erik Menved blev forhindret i at nyde frugterne af sin militære fremgang i Sverige før 1310, må være at hans broder Christoffer gjorde oprør imod ham. Læs videre ...
1312 lod kongen mange bønder hænge ved København, hedder det i en årbog, og næste år udbrød der oprør mod ham i befolkningen i Nørrejylland. Læs videre ...
Ikke desto mindre må Erik Menved efter Helsingborgfreden 1310 anses for at stå på tinden af sin magt. Læs videre ...
Nu var det Christoffer der var Erik Menveds hovedmodstander, og kongens position var tydeligt nok ikke præget af svaghed. Men sin politiske og militære magt havde kongen ingen at give videre til. Læs videre ...
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki