Hertug Christoffers oprør

En del af forklaringen på at Erik Menved blev forhindret i at nyde frugterne af sin militære fremgang i Sverige før 1310, må være at hans broder Christoffer gjorde oprør imod ham.

Senest fra 1307 har det været almindelig viden i politiske kredse omkring Østersøen at kongen af Danmark „lå i hadefuld strid med sin broder”. Det er ord markgreven af Brandenburg benytter i en udateret depeche til rådet i Lübeck som senest kan være skrevet i dette år og måske kan være så tidlig som 1302-04. 1307 var det år hvor kong Erik gjorde sin broder der hidtil havde været hertug af Estland til hertug af Sønder Halland og Samsø. Og straks samme år, i det første år af den svenske krig, er det at Christoffer indleder underhandlinger med kongens fjender. Gennem sin drost og en af sine kapellaner lader han, med grev Jakob som mellemmand, den norske konge tilsige løfte om tjeneste og alle indrømmelser – åbenbart særlig i forholdet mellem grevskabet Nørre Halland og hertugdømmet Sønder Halland – „på den betingelse at der ved råd og gerning af hr. Håkon af Guds nåde konge af Norge og ved venners hjælp gøres en stor krig eller et stort slag mod Vor broder hr. Erik konge af Danmark, og at de aldrig slutter fred med ham før de har overvundet ham og indsat Os som magt-udøvende konge af Danmark i hans sted”.

Denne skrivelse har naturligvis været hemmelig, da den blev udfærdiget, faktisk kendes den kun gennem en højtideligt bevidnet afskrift Erik Menved lod tage af den i 1314 ved to danske biskopper. Senest da har han altså kendt den, og den skulle komme til at indgå sammen med andre aktstykker i optrævlingen af en rigsomfattende sammensværgelse. Men allerede medens forhandlingerne fandt sted, har Erik Menved vidst om broderens trussel imod hans kongemagt, vidst at der i hans rige fandtes mænd der ville foretrække at investere deres støtte i hans broder i stedet for i ham. Det var vilkårene i tidens fyrstelige politik. De evindelige broderstridigheder i kongeslægterne er nok udtryk for magtbegær og hjerteløshed, men de er også rent politiske fænomener.

Christoffers opposition mod Erik Menved forhindrede ikke at krigen indtil 1310 mest faldt ud til kong Eriks fordel. Men kort tid efter begyndte kongens udenrigspolitiske magtstilling at svækkes. Særlig var det et tilbageslag at han faktisk 1312 måtte godkende hertug Erik af Sveriges ægteskab med prinsesse Ingeborg af Norge, og senere endda positivt måtte love at virke for at Norge i tilfælde af kong Håkons død skulle tilfalde hertug Erik. Han har nok håbet på at han aldrig skulle blive nødt til at indfri dette løfte. Det er aflagt i Kolding i sommeren 1314 da han stod midt i et omfattende bondeoprør i Nørrejylland som havde støtte både i Christoffers kreds og hos Esger Juul der netop var blevet ærkebiskop af Lund.

Fra 1315 er fjendskabet mellem Christoffer og Erik Menved en utilsløret realitet. Samme år vælger hertugen og hans gemalinde Euphemia af Pommern deres sidste lejersted i Sorø Klosters kirke på grundlag af en storstilet gave af gods til klosteret, der skal sikre dem at de til evig tid ville blive mindet her snarere end i naboklosteret, den kongelige benediktinerstiftelse i Ringsted.