Erhard Wedel Jarlsberg, Erhard Frederik Wedel Jarlsberg, 26.11.1668-24.7.1740, baron, kommanderende general i Norge. Død på Evenburg, bisat i St. Lamberti k. i Oldenburg. Efter at have været i fransk krigstjeneste blev W. J. 1692 oberstløjtnant i dansk tjeneste, n.å. oberst og regimentschef, 1700 højstkommanderende i "grevskaberne", 1703 brigader, 1708 generalmajor og næstkommanderende ved det danske korps i kejserlig tjeneste, derefter atter højstkommanderende i grevskaberne. 1710 blev han generalløjtnant, deltog 1711-15 i krigen i Nordtyskland og kommanderede hærens 2. træfning i slaget ved Gadebusch. Allerede ved forberedelserne til felttoget 1716 ønskede kongen at W. J. skulle tage overkommandoen i Norge, hvad denne meget nødig ville; han krævede i hvert fald den øverste militære og civile myndighed. Kongen ville ikke gå ind herpå, men pressede yderligere på, skønt W. J. anførte at han ikke kunne tåle det norske klima. Endelig jan. 1717 rejste W. J. til Norge med hele sin husstand som "general i Norge". Som sin fars søn var han meget godt kendt med norske forhold, havde megen sympati for folket og udtrykte sig godt på dansk (norsk). Han kom hurtigt i godt forhold til de underordnede generaler og de civile myndigheder, traf anstalter til at styrke forsvaret og forbedre sundhedsvæsen, forplejning og beklædning. Hans bestræbelser for et godt samarbejde med søforsvaret forblev derimod resultatløse, så længe Peter Tordenskjold var chef for dette. Hans forhold til den militære ledelse i Kbh. formede sig ikke godt, navnlig fordi hans forsvars-anstalter krævede troppeforstærkninger fra Danmark og større pengesummer end man i Kbh. fandt nødvendigt.

Vigtige krigsbegivenheder forefaldt ikke, mens W. J. havde overkommandoen, men man fulgte spændt kong Karls store forberedelser til det andet anfald på Norge. W. J.s planer og forestillinger mødte vedblivende vrantenhed, kritik og mest afslag i Kbh., hvorfor han efter en lang inspektionsrejse vinteren 1717-18 og et general-krigsråd "faldt kongen for fode" og bad om nådig afsked, der omgående fulgte, og han forlod Norge. På hjemvejen havde han i Holsten en kort audiens med kongen der med usædvanlig hårdhed bebrejdede ham at han havde anvendt for store pengemidler på Norges forsvar og svækket land og folk ved at holde for store styrker på benene. Han kom ikke mere til tjeneste. Da overkrigssekretær, admiral C. Gabel, der stadig havde modarbejdet W. J. s.å. arbejdede på en operationsplan for 1719, bad han W. J. udtale sig om denne, men svaret kendes ikke. – W. J. var en samvittighedsfuld administrator af statens midler, en fornemt tænkende, ridderlig, uselvisk karakter; men han var ikke altid klar og fast i tankegang og planer, og han manglede den på en vanskelig post nødvendige hårdhed, parret med en smidighed der i Kbh. kunne have skaffet ham, land og folk den nødvendige støtte hos de herskende personligheder. – Gehejmeråd 1716.

Familie

Forældre: oberst i münstersk tjeneste, senere dansk feltmarskal, kommanderende general i Norge m.m. grev Gustav Wilhelm Wedel til grevskabet Jarlsberg (1641-1717) og rigsfriherreinde Marie v. Ehrentreiter (1633-1702). Gift 21.10.1703 med rigsgrevinde Maria Juliane Freydag til Godens, født 6.2.1684 i Wels i Østrig, død 2.10.1727 på Evenburg, d. af østrigsk rigshofråd grev Franz Heinrich F. (død 1694) og komtesse Sophie Elisabeth Aldenburg (1661-1730). – Far til Erhard Wedel-Friis.

Udnævnelser

Hv.R. 1712.

Ikonografi

Mal. (Jarlsberg; Kristiania militære samfund), kopi af J. Kaimeyer.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXV, 1908 518. C. J. Anker: Biogr. data om 330 norske generalspersoner, Kria. 1885. K. C. Rockstroh: Et dansk korps' hist., 1895. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-X, 1899– 1934. F. C. Rode: Kriegsgesch. der Festung Glückstadt II, Glückstadt 1940.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig