Sven Thorgunnasen, Sven Trundsen (Thrugotsen), levede 1086, hirdmand. T. og broderen Astrad var ifølge Knytlingasaga Knud den Helliges hirdmænd og kæreste venner. De ledsagede ham da oprøret i Jylland brød ud; under kampen i Skt. Albani kirke forsvarede de ham tappert. Sagaen har en legendeagtig fortælling om, at de to brødre efter Knud den Helliges død drog til Flandern og fik grev Balduin til at løslade Knuds bror Oluf.
Forældre: Thrugot Ulvsøn og Thorgunna (-1070-); den lundske dødebog angiver Thorkil som hans oprindelige navn. Gift Inga. – Far til Asser (død 1137), Sven (død 1153), Christiern Svensen og Eskil Svensen. Bror til Bodil.
Lunde domkapitels gavebøger, udg. C. Weeke, 1884–89 (reproudg. 1973) 128 158.-C. Paludan-Müller i Kirkenist, saml. 2.r.III, 1864–66 430. Spgur Danakonunga, udg. Carl af Petersens og Emil Olson, Kbh., Lund 1919–25 92f. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki