Andreas Harboe

Andreas Harboe,  8.5.1648-29.7.1706, officer. Født i Kristiania, død ved Szilagy Somlio i Ungarn, begravet i Roskilde domk. H. blev 1665 indskrevet ved Kbh.s tøjhus for at oplæres i fyrværkerikunsten (artilleri) og var avanceret til fyrværker, officer, da han 1669 rejste til udlandet, foreløbig til England, til yderligere uddannelse. Ved skånske krigs udbrud 1675 var han artillerikaptajn i hollandsk tjeneste og blev hjemkaldt skønt prinsen af Oranien nødig gav afkald på ham. Juni n.å. var han major og deltog herefter – fra 1677 som oberstløjtnant – i indtagelsen af Helsingborg, Landskrona og Kristianstad, belejringen af Bahus m.m. 1679 blev han chef for artilleriet i Holsten der under hans kraftige ledelse blev stærkt udvidet og fast organiseret i et fæstnings- og et mobilt feltartilleri, samtidig med at han konstruerede moderne skytstyper, det såkaldte H.ske system. 1682 blev han oberst, og 1684 fik han ligesom broderen Jens Harboe adels- eller våbenbrev. Fra 1690 var han kommandant i Glückstadt, 1693 ledede han artilleriangrebet på Ratzeburg og blev generalmajor. 1695 overværede han Namurs belejring, ledede 1700 artilleriangrebet på Tønning og blev s.å. kommandør over infanteriet i hjælpekorpset til Sachsen. Han vendte dog s.å. tilbage med den del af korpset der ikke skulle gå i kejserlig tjeneste, men blev n.å. kommandør over infanteriet i korpset til sømagternes tjeneste i Flandern og deltog i kampe og belejringer her, indtil han juni 1704 blev generalløjtnant og chef for korpset i Ungarn og meget mod sit ønske måtte afgive kommandoen over holstenske artilleri. – H. var netop den chef som korpset trængte til, en mand med ordenssans, præcision og personlig hæderlighed, hvilket ikke var almindeligt i hin tid. Hans forgængere havde dels været sygelige, dels mere betænkte på deres egen velfærd end på korpsets. Utrætteligt og energisk bragte han orden i de forvirrede forhold, med kraft og sejhed overvandt han al modstand, drev på at enhver chef gjorde sin skyldighed, og holdt regeringerne i Wien og Kbh. til at gøre deres. Samtidig viste han sig som en dygtig, uforfærdet soldat, en erfaren og omsigtsfuld fører i de to felttog hvor han var chef, og under ham deltog korpset med udmærkelse i felttogene i Ungarn, navnlig 1705 i slaget ved Szibo. – Efter at korpset 1705–06 havde overvintret i Siebenbürgen skulle den kejserlige hær samles til et nyt felttog; 29.7. havde hans korps slået lejr nær ved Szibo. Her blev H. i sit telt ramt af et vådeskud fra en skildvagt.