Andreas Harboe, 8.5.1648-29.7.1706, officer. Født i Kristiania, død ved Szilagy Somlio i Ungarn, begravet i Roskilde domk. H. blev 1665 indskrevet ved Kbh.s tøjhus for at oplæres i fyrværkerikunsten (artilleri) og var avanceret til fyrværker, officer, da han 1669 rejste til udlandet, foreløbig til England, til yderligere uddannelse. Ved skånske krigs udbrud 1675 var han artillerikaptajn i hollandsk tjeneste og blev hjemkaldt skønt prinsen af Oranien nødig gav afkald på ham. Juni n.å. var han major og deltog herefter – fra 1677 som oberstløjtnant – i indtagelsen af Helsingborg, Landskrona og Kristianstad, belejringen af Bahus m.m. 1679 blev han chef for artilleriet i Holsten der under hans kraftige ledelse blev stærkt udvidet og fast organiseret i et fæstnings- og et mobilt feltartilleri, samtidig med at han konstruerede moderne skytstyper, det såkaldte H.ske system. 1682 blev han oberst, og 1684 fik han ligesom broderen Jens Harboe adels- eller våbenbrev. Fra 1690 var han kommandant i Glückstadt, 1693 ledede han artilleriangrebet på Ratzeburg og blev generalmajor. 1695 overværede han Namurs belejring, ledede 1700 artilleriangrebet på Tønning og blev s.å. kommandør over infanteriet i hjælpekorpset til Sachsen. Han vendte dog s.å. tilbage med den del af korpset der ikke skulle gå i kejserlig tjeneste, men blev n.å. kommandør over infanteriet i korpset til sømagternes tjeneste i Flandern og deltog i kampe og belejringer her, indtil han juni 1704 blev generalløjtnant og chef for korpset i Ungarn og meget mod sit ønske måtte afgive kommandoen over holstenske artilleri. – H. var netop den chef som korpset trængte til, en mand med ordenssans, præcision og personlig hæderlighed, hvilket ikke var almindeligt i hin tid. Hans forgængere havde dels været sygelige, dels mere betænkte på deres egen velfærd end på korpsets. Utrætteligt og energisk bragte han orden i de forvirrede forhold, med kraft og sejhed overvandt han al modstand, drev på at enhver chef gjorde sin skyldighed, og holdt regeringerne i Wien og Kbh. til at gøre deres. Samtidig viste han sig som en dygtig, uforfærdet soldat, en erfaren og omsigtsfuld fører i de to felttog hvor han var chef, og under ham deltog korpset med udmærkelse i felttogene i Ungarn, navnlig 1705 i slaget ved Szibo. – Efter at korpset 1705–06 havde overvintret i Siebenbürgen skulle den kejserlige hær samles til et nyt felttog; 29.7. havde hans korps slået lejr nær ved Szibo. Her blev H. i sit telt ramt af et vådeskud fra en skildvagt.

Familie

Forældre: toldembedsmand Christopher H. (død 1652) og Ursula Andreasdatter Kaal (Kohl), -(bevilling 8.3.1678) med Anna Bülche, død 28.11.1720 i Rendsborg (gift 1. gang 1667 med landsdommer i Sjælland Jesper Sørensen Hjort, 1641–73), d. af præsident i Kbh., læge Peter B. (1605–71) og Margrete Thombs (død 1663).-Bror til Jens'H.

Udnævnelser

Hv.R. 1705.

Bibliografi

J. H. F. Jahn: De danske auxiliairtropper II, 1841. H. W. Harbou i Pers. hist. t. 2.r. V, 1890 95–105. K. C. Rockstroh: Et dansk korps' hist. 1701–09, 1895.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig