Axel Liljefalk

Axel Liljefalk, Axel Theodor Larsen Liljefalk, 15.10.1848-28.4.1915, officer, militærforfatter. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Garn.). Efter at L. tre år havde været søkadet gennemgik han 1867-68 hærens reserveofficerskole og blev sekondløjtnant, 1869-72 næstyngste og næstældste klasse og blev premierløjtnant i fodfolket, 1872-74 stabsafdelingen, var 1878-82 ansat i generalstaben, blev 1882 kaptajn og var senere gentagne gange atter til tjeneste ved generalstaben. 1895 blev han oberstløjtnant, 1902 oberst, regimentschef og kommandant i Fredericia og afskedigedes 1908. - L. var en ivrig, velmenende fædrelandsven der i skrift og tale tog levende del i forsvarsbevægelsen, en fornøjelig mand med mange interesser og kendt i vide kredse; han var en årrække formand i bestyrelsen for børnehjemmet Ove Hohlenbergs minde, i forretningsudvalget for Den danske komité til bekæmpelse af den hvide slavehandel, medlem af bestyrelsen for Sønderjysk samfund m.m. Han var medudgiver af det militære ugeblad Danebrog og hørte til bladet Vort Forsvars flittigste medarbejdere. Fra hans livlige pen foreligger yderligere en statelig række særlige arbejder om krigshistoriske emner, navnlig hans fornøjelige, velskrevne Dansk-norske Heltehistorier der udkom 1893-95 og vandt ham en stor læserkreds og som viser, at de populære skildringer lå særligt for ham. Det samme gælder til dels også for de tidligere arbejder Felttogene i vore første Frihedsaar som han udarbejdede 1888 sammen med oberstløjtnant Frits Holst, og bogen om Christian IV i samarbejde 1890-91 med Bering Liisberg. Andre af hans arbejder: Kalmarkrigen, 1889, Kejserkrigen, 1901 og Christian den Fjerdes Krige, 1895 der var forsøg på videnskabelig fremstilling med benyttelse af trykte og utrykte kilder, faldt derimod mindre heldigt ud, er kritikløse og mangler grundighed, og også hans artikelrække i Militært Tidsskrift 1893, Magnus Stenbock i Pommern og Mecklenburg 1712, er af ringe værd. Hans sidste større arbejde, det populære, illustrerede Vor sidste Kamp for Sønderjylland som han 1904 udgav sammen med Otto Lütken (1849-1906), hviler vel ikke på egentligt kildestudium, men er dog ret grundigt og er blevet læst meget. I Julebogen 1915 har han meddelt sine erindringer.