Dansk Biografisk Leksikon

Carl Christian Erdmann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Carl Christian Erdmann, hertug af Württemberg-Oels,  25.10.1716-14.12.1792, officer. Født på Wilhelminenort, Oels, død i Oels. C.C.E. blev opdraget i Stuttgart og udnævntes dec. 1736 til dansk generalmajor, 1738 til kommandør for livgarden til hest og for det 1737 oprettede husarkompagni og kom snart til at høre til hoffets intime omgangskreds. Med sin hustru tog han ophold på Frydenlund ved Vedbæk hvor de førte stort hus og ofte modtog besøg af majestæterne. Da C.C.E.s farbror, hertug Carl Friderich, 1744 nedlagde regeringen i Oels overlod han den til brorsønnen der hyldedes 15.10. s.å., ligesom han 8.2. n.å. overtog Bernstadt efter den sidste hertugs, Carls, død uden livsarvinger. Han vendte imidlertid snart tilbage til Danmark og blev 1746 generalløjtnant idet han stadig beholdt kommandoen over garden til hest. Efter Christian VI's død søgte han sin afsked og trådte okt. 1747 med samme charge i preussisk tjeneste. Han døde som den sidste mand af sin linie.

Familie

Forældre: hertug Christian Ulrich af W. af den julianske linje Oels (1691-1734) og grevinde Charlotta Philippina v. Reder (1691-1758). Gift 28.4.174-1 med grevinde Maria Sophia Wilhelmina af Solms-Laubach, født 3.4.172 l,død 25.3.1793 i Oels, d. af grev Friedrich Ernst af Solms-Laubach (1671-1723) og grevinde Friederike Charlotte af Stolberg-Gedern (1686-1739).

Udnævnelser

Bl.R. 1737.

Ikonografi

To kobberstik. Formodet mal. af Tischbein.

Bibliografi

Kabinetsstyrelsen i Danm. 1768-72, udg. Holger Hansen I, 1916, II 1919. - Ch. D. Biehl: Hist. breve i Hist. t. 3.r. IV, 1865-66 181 191-f 202 205 218f 221. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm II, 1930.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Vedbæk
by ved Øresundskysten i Rudersdal Kommune nord ...Artikel i Den Store Danske
generalmajor
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
Stuttgart
hovedstad i den tyske delstat Baden-Württembe ...Artikel i Den Store Danske
Frydenlund
tidligere kongeligt landsted i Trørød nord for K ...Artikel i Den Store Danske
generalløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Rockstroh
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki