Carl Th. Sørensen

Carl Th. Sørensen, Carl Theodor Sørensen, 29.4.1824-19.10.1914, officer, krigshistorisk forfatter. Født i Kbh. (Trin.), død sst., urne på Århus kgd. S. blev student 1843 fra v.Westens institut, cand.phil. 1844. Før han 1848 meldte sig ved hæren som frivillig, var han (frivillig) fourer ved kongens livkorps, gennemgik herefter centralskolen for reserveofficerer og udnævntes 1848 til sekondløjtnant. Han deltog 1849 i Sundeved og ved Fredericia, 1850 ved Hellebæk og Isted, blev gentagne gange fremhævet i fægtningsrapporterne og optoges 1849 i hærens linje som fast officer. 1854 udnævntes han til premierløjtnant, deltog som kompagnikommandør i krigen 1864 (Oversø, Vejle) fik s.å. kaptajns karakter og blev 1865 kaptajn II, 1867 (virkelig) kaptajn. 1879 afskedigedes han på grund af alder. – Mellem de to krige lå han i garnison i Rendsborg og blev her opmærksom på at der i tøjhuset fandtes flere betydelige militære arkiver, navnlig prins Frederik af Hessens, som han indgående studerede, og ved fæstningens rømning dec. 1863 var han virksom for transporten af sagerne til Kbh. 1861–62 havde han udsendt et arbejde om den nylig afsluttede krig i Italien, men de politiske og krigeriske begivenheder herhjemme i århundredets første år optog ham stedse stærkere og førte ham ind på en hidtil enestående, systematisk gennemgang af krigsarkiverne, foruden at han på korte orlovsrejser i udlandet mellem 1863 og 1875 samlede materiale til et stort værk Danmarks Historie i den Napoleonske Periode. En frugt heraf blev Kampen om Norge i Aarene 1813 og 1814 I–11, der udkom 1871 og blev grundlæggende for den senere behandling af disse års krigshistorie. 1876 efterkom han imidlertid krigsministeriets og generalstabens ønske om udarbejdelsen af en fremstilling af krigen 1864, blev kommanderet til tjeneste ved generalstaben og havde 1880 dette arbejde færdigt i udkast. Han var dog ikke selv helt tilfreds dermed, og da adskillige afsnit vakte anstød i betydende kredse, forbød krigsministeriet offentliggørelsen. Han tog herefter straks fat på en privat fremstilling, idet han dog enedes med generalstaben om før rentrykningen at forelægge denne institution korrekturarkene til godkendelse, hvad der førte til en række ikke altid lige behagelige skriftlige og mundtlige konferencer med mænd der havde øvet betydelig indflydelse på begivenhederne. 1883 forelå så Den anden slesvigske Krig I–III. Værket mangler vel det korrektiv som det senere udkomne preussiske generalstabsværk giver, men det må alligevel regnes for den hidtil bedste kritiske danske fremstilling af denne krig. Med sin gamle plan om Danmarks historie i Napoleonstiden for øje havde S. foreslået og fået generalstabens samtykke til i historisk ramme at udgive de vigtigste aktstykker fra generaladjudantstabens arkiv – egentlig Frederik VI's eget arkiv. Fra 1883 redigerede han herefter de i historisk henseende særdeles betydningsfulde Meddelelser fra Krigsarkiverne og havde 1890 udsendt Ure bind deraf foruden Frederik VI's fortrolige brevveksling med Norge 1809 (1889), da krigsministeriet standsede hans virksomhed ved generalstaben. Allerede i 50erne havde han skriftligt deltaget i forsvarsdiskussionerne, var senere tilhænger og forsvarer af hærloven 1867 og blev efterhånden skarp modstander af at gøre Kbh.s landbefæstning til det centrale i forsvars-planerne. Som venstres militære konsulent og ved sine talrige artikler i Dagbladet, senere Morgenbladet og Politiken kom han i så stærk modsætning til de i militæretaten officielt herskende anskuelser, især J. Bahnson, at krigsministeriet 1890 som nævnt greb ind, hvad der fremkaldte hans pjece Min historiske Virksomhed ved Generalstaben, 1890. Yderligere indlæg i forsvarsdiskussionen var hans pjece Om vort Forsvar, 1884, under pseudonymet S. Kjetterup, Forsvarssagen, 1891, Lmsagen, 1906, Vor Øresundsstilling, 1909. – Skønt stedse stærkere hindret af svagt syn, til sidst næsten ganske blind, så han behøvede medhjælp til undersøgelser i biblioteker og arkiver, fortsatte han sine studier næsten lige til sin død. 1895 udsendte han det lille skrift Danmark 1864 og 1903–04, næsten 80 år gammel, sit sidste hovedværk Bernadotte i Norden ... I–III. Yderligere har han i aviser og tidsskrifter meddelt en mængde mindre bidrag til Napoleonstidens historie, navnlig de to meget værdifulde om det engelske overfald 1807 (Hist. Tidsskr. 6.r.I, 1887–88) og Kielertraktaten 1814 (Tilskueren XI, 1894) Til Vort Forsvar har han skrevet flere bidrag. – S. var en særpræget, selvstændig, højt begavet historisk forfatter – han besad en livlig og klar fremstillingsevne, satte sit forfatterskabs mål højt, stræbte stedse oprigtigt efter at bedømme personer og forhold upartisk, og fremfor nogen anden dansk krigshistoriker skildrede han krigsbegivenhederne i nøje sammenhæng med de politiske forhold. Han havde været en interesseret og dygtig officer. Til op i sin høje alder var han selskabeligt anlagt. En ualmindelig elskværdig personlighed, en mild bedømmer selv af sine personlige modstandere. – 1914 blev han medlem af Videnskabernes selskab i Kristiania.