Carl Tvermoes

Carl Tvermoes, Carl Madsenius Wilhelm Tvermoes, 23.6.1830-3.4.1898, officer, politiker. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet på Frbg. T. blev kadet 1843, 1848 sekondløjtnant i fodfolket (anciennitet 1847), deltog i treårskrigen og udmærkede sig særlig ved Isted, blev 1849 kar., n.å. virkelig premierløjtnant; gennemgik Den militære højskole 1851-55 og ansattes ved generalstaben. Han forrettede herefter en meget lang årrække tjeneste i forskellige stabe, ledede 1858-61 de militære rekognosceringer i Holsten, var 1864 først souschef ved 3., derefter stabschef ved 2. division, blev 1858 kaptajn II, 1863 kaptajn I og chef for krigsføringsdepotet 1867-70. 1870 blev han oberst og chef for taktisk afdeling, 1879 kom han til praktisk tjeneste som bataljons-chef, blev regimentschef 1880, generalmajor og brigadechef 1885, generalinspektør for fodfolket 1887, generalløjtnant og chef for 1. generalkommando 1891 og afskedigedes efter ansøgning og langvarig sygdom 1894. Han var genstand for sine jævnaldrendes beundring og virkede under alle forhold med en urokkelig ro, han havde betydelige åndelige evner og stor kundskabsrigdom. Som chef for taktisk afdeling ledede han med stor dygtighed, venligt og ligetil, sine underordnedes militære udvikling. Han gav stødet til ordning af krigsarkivets materiale for en officiel fremstilling af treårskrigen og nåede selv at udarbejde de første bind af dette grundige og objektive værk. Han var formand for eller medlem af vigtige kommissioner, bl.a. 1888 om indførelse af et magasingevær.

Da den fastsatte revision af forsvarslovene forestod blev T. 1872 valgt til folketingsmand (højre) for Kbh.s 3. kreds som han beholdt til han 1892 trak sig tilbage fra politik. Som formand for partiets valgkomité for Kbh. efter rigsdagsopløsningen 1873 viste han betydelige organisatoriske evner. Til at begynde med talte han kun sjældent i tinget; først efterhånden tog han i stigende grad ordet, navnlig når militære sager behandledes, men også på andre områder, altid grundigt forberedt; han udtrykte sig med lethed, smagfuldt, behersket og, ikke sjældent, med vid. Han ydede et meget betydeligt og almindelig påskønnet arbejde i talrige vigtige udvalg, både om militære og andre forhold (jernbanesager, lønningslove, post- og telegrafvæsen m.m.), og ved sin grundighed og sine mangesidige kundskaber, sin klare forstand, elskværdighed og ligefremhed øvede han betydelig indflydelse. Han var under alle forhold en pålidelig støtte for sit parti, men hævdede gentagne gange i militære sager et fra de krigsministerielle forslag afvigende standpunkt og var navnlig modstander af at koncentrere alt om Kbh.s befæstning og forsvar på bekostning af det øvrige land. Han blev gentagne gange nævnt som vordende krigsminister. Under pseudonymet Spectatores udarbejdede T. 1865 et skrift Tilbagetoget fra Dannevirke, en skarp polemik mod major W. Kauffmanns pjece og angreb på overkommandoen, men efter henstilling fra flere sider undlod han at offentliggøre dette skrift.