Carl v. Görtz, Carl Friedrich Adam v. Görtz, kaldet v. Schlitz, 21.12.1733-24.8.1797, greve, officer. Født i Schlitz i Franken, død i Ohlau i Schlesien, begravet sst. Efter undervisning i Carolinium i Braunschweig kom v.G. 1750,1 hessisk militærtjeneste hvor han 1760 blev oberst. Marts 1762 under den truende konflikt med Rusland trådte v.G. i dansk tjeneste under P. E. v. Gähler i generalfeltmarskal de Saint-Germains stab. Efter felttogets afblæsning fik han regiment i Odense hvor han blev til han i begyndelsen af 1767 kom til Kbh. og blev inddraget i intrigerne mod Carl af Hessen og Wilhelm v. Huth i kampen om magten i de militære kollegier. I kraft af den indflydelse han en tid fik på Christian VII sammen med bl.a. den preussiske minister A. H. v. Borcke, "durch allerhand listige Insinationes, Vorspiegelungen und Uberredungen" (v. Saldern) kom han til at spille en stor rolle der ikke svarede til hans faglige kvalifikationer. Da prins Carl måtte træde tilbage som leder af vort høje krigsråd, og generalkrigsdirektoriet genoprettedes (10.3.1767) med Saint-Germain som præses blev G. deputeret og udnævnt til kommandør af garden til hest og fods. G. tilhørte gruppen af reformvenlige officerer hvis forbillede var den preussiske stat, men dybest set var intrigen et forsøg på at styrte konseilministrene der med J. H. E. Bernstorff i spidsen var i færd med de vigtige mageskifteforhandlinger med Rusland, og en kraftig modintrige blev iværksat af den russiske minister i Kbh. M. Filosofof og forhandleren Caspar v. Saldern. I deres indberetning herom til den russiske regering fremstiller de forholdet som planer til et kup hvis formål bl.a. skulle være at få indført det preussiske finanssystem. Det lykkedes dem ikke at hindre magtskiftet i den militære ledelse, men ved i de alvorligste vendinger at foreholde kongen at forhandlingerne ville komme i fare hvis ikke v.G. blev fjernet, tog kongen udnævnelsen tilbage 14.3., og efter kun fire dage i kollegiet måtte han forlade Kbh. og overtog sit gamle regiment i Odense. Ved Saint-Germains fald s.å. blev v.G. i dec. afskediget. 1771 trådte han i preussisk tjeneste hvor han 1795 blev general af kavaleriet. – Kammerherre 1762.

Familie

Forældre: grev Johann v. G., besidder af rigsgrevskabet Schlitz (1683-1747) og Marie Friederike Dorothea Sophie v. G. af linjen Rittmarshausen (1696-1773). Gift 15.6.1764 i Kbh. (Slotsk.) med komtesse Louise Charlotte Knuth, født 4.3.1745 i Kbh., død 1795, d. af stiftamtmand, greve Eggert Christopher K. til Knuthenborg (1722-76) og Marguerite M. F. I. Casado de Monteleone (1723-52).

Ikonografi

Mal. tilskrevet J. Darbes (Schierensee). Andre mal., bl.a. af P. Als.

Bibliografi

Danske mag. 5.r. III, 1893 (indberetn. til den russ. reg.). Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I, 1904. Inkvisitionskomm. af 20. jan. 1772, udg. H. Hansen H-V, 1930-41 (bl.a. brevveksl, med P. E. v. Gähler III 553-66). – E. Holm i Hist. t. 4.r. III, 1872-73: samme: Danm.-No.s hist. 1720-1814 IV, I, 1902. Otto Brandt: Caspar v. Saldern, Erlangen 1932. John Danstrup i Hist. t. ll.r. II, 1947-49.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig