Christian Friis, 24.1.1617-16.12.1657, til Lyngbygård i Skåne, officer. Født på Skanderborg slot, død i Kbh., begravet sst. F. var fra 1633 på Sorø akademi, og fra 1635 søgte han uddannelse i Leiden, Paris o.fl.st. Efter hjemkomsten var han fra 1640 hofjunker indtil han 1644 som ritmester opstillede et rytterkompagni og deltog i forsvaret af Fyn, senere i felttoget i Skåne. Herefter gik han i fransk tjeneste, men aflagde allerede 1648 ed som felttøjmester (chef for artilleriet), og 1651 blev han oberst. 1653-57 havde han Mariager kloster som len. Jan. 1657 opsatte han program for opstilling af et betydeligt felt- og belejringsartilleri, som dog ikke kunne gennemføres. Han påtog sig samtidig at opstille et fodregiment og en del dragoner, men nåede kun at få samlet nogle få spredte kompagnier i Skåne. I marts blev han beordret til at begive sig til det korps der under Anders Bille samledes i Holsten, og fra april var han i Rendsborg optaget af at opstille et angrebsartilleri. – I krigsrådet i Bargteheide i maj stemte F. for offensiv handling, og da det blev vedtaget at rette et angreb mod stift Bremen lykkedes det ham at samle det nødvendige belejringsartilleri, og de fleste af de faste pladser, navnlig Bremerforde, blev ved energisk angreb af infanteri og det af F. ledede artilleri indtaget hvorpå han lod sit skyts slæbe ud af moserne og løbegravene, indskibe og føre tilbage til Holsten til imødegåelse af den svenske hovedhær under Karl Gustaf. – 23.7. var det i "geheime Krigsraad", hvori F. deltog, vedtaget at hovedstyrken af korpsets rytteri under hans føring skulle gå tilbage til Rendsborg og søge tilslutning til nogle regimenter der ventedes nordfra; men fire dage senere blev det i et nyt krigsråd, hvor F. ikke var til stede, besluttet at hvis rytteriet ved Rendsborg skønnede det for farligt at forblive her skulle det marchere til en anden sikker plads i "Holsten" eller muligvis endog til Frederiksodde. Men allerede forinden var F. med rytteriet brudt op fra Rendsborg over hals og hoved og havde fortsat tilbagetoget lige til Frederiksodde uden at grunden dertil kan oplyses. Bille blev højlig overrasket over således at have mistet den bedste del af sit korps og rettede skarp anklage mod F. idet han hævdede at tilbagetoget var sket "meget hastig og ufornøden". Af de i Frederiksodde værende rigsråder beordredes F. til atter at marchere mod syd, men straks efter fik han ordre fra kongen til at føre rytteriet over til Fyn, senere til Sjælland. Kongen bevilgede vel Billes gentagne anmodninger om undersøgelse, men da Bille blev dødelig såret ved Frederiksodde og fanget faldt undersøgelsen bort. I nov. opholdt F. sig i Nyborg, formentlig som syg, idet han måtte afgive kommandoen over artilleriet på Fyn, og kort efter døde han.

Familie

Forældre: kansler Christen F. til Kragerup (1581-1639) og Barbara Wittrup (1591-1653). Gift 24.6.1649 i Odense med Ølsgaard Gyldenstierne, død 18.10.1697 på Bidstrup (gift 2. gang 1660 med Kaj Lykke, ca. 1625-99), d. af Axel G. til Lyngbygård og Bidstrup (1604-37) og Christence Lindenov (1615-81, gift 2. gang 1643 med Claus Sehested, død 1649). – Bror til Hans F.

Udnævnelser

BI.R. 1651.

Bibliografi

Danm.s adels årbog III, 1886 1. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (fot.optr. 1969). K. C. Rockstroh i Histt. 7.r.VI, 1906 366-512.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig