Christian Gyldenløve, 28.2.1674-16.7.1703, greve af Samsøe, officer. Født i Kbh, død i Odense, begravet i Frue k. i Kbh., 1734 flyttet til Petri k. Sammen med broderen Ulrik Christian G. blev G. opdraget i huset hos faderens halvbror Ulrik Frederik G. og otte år gammel trolovet med dennes nyfødte datter. Kong Christian var en særdeles omhyggelig far for sine naturlige børn og drog på alle måder omsorg for dem. G. fik 1678 indtægten af stiftamtet Bergen, og senere fik han og broderen hele overskuddet af postvæsenet i rigerne, fra 1696 ændret til at brødrene fik en fast, årlig sum – alt foruden de store indtægter som deres mor nød. G. blev tidligt bestemt til at indtræde i hæren, og 1683 sendtes han til udlandet: Nederlandene, Frankrig og Italien under dygtige og omhyggelige vejledere og ledsaget af et følge som en fyrstelig person og var i hovedsagen ude til 1690 hvorefter han ledsagede svigerfaderen på rejse i Norge. Foråret 1691 rejste han ledsaget af flere særdeles dygtige officerer til Frankrig hvor han blev modtaget af Ludvig XIV med æresbevisninger som en prins af blodet og overværede et felttog. Efter et besøg i Kbh. drog han n.å. atter til Frankrig hvor han fik overdraget det af oberst Frands Juel kommanderede, til dels af fangne danske soldater bestående regiment, nu kaldet "Royal Danois". Indtil han 1694 blev hjemkaldt deltog han i krigen ved Frankrigs nordøstgrænse mod Wilhelm III, bl.a. i slagene ved Stenkerke og Neerwinden, og blev rost af de franske feltherrer for mod og udholdenhed. 1694(95) blev han generalløjtnant til fods og til hest i den norske hær, fik n.å. et geworbent regiment og blev s.å. stiftamtmand i Bergen (indtil 1697); 1696 blev han general, n.å. feltmarskalløjtnant, og 1699-1702 var han højstkommanderende general i Norge under feltmarskal Wedel der mest opholdt sig i Oldenburg. Man havde ventet at G. ved svigerfaderens fratræden 1699 som statholder skulle have, afløst denne, men netop fordi Frederik IV – i modstrid med ret udbredte rygter i tidligere år – holdt meget af halvbrødrene ville han ikke give G. en så vigtig post da tidspunktet, var særlig vanskeligt. Dog fik G. efteråret 1699 i al hemmelighed paritionspatent og fornøden ordre for det tilfælde at feltmarskal Wedel ved svagelighed eller død faldt fra, til da at overtage dennes post. Aug. 1701 fik han kommandoen over det korps, der en tid havde stået i Sachsen og nu var blevet udlejet til den tyske kejser, og fra vinteren 1701-02 deltog korpset i belejringen af Mantova. Der herskede stor sygelighed i korpset og sommeren 1702 blev også G. hårdt angrebet og nødtes meget mod sit ønske til midlertidigt at afgive kommandoen for, ledsaget af sin anden hustru, at tage ophold i Verona hvor hun fødte sønnen Christian Danneskjold, og hvor de traf de afsluttende bestemmelser om oprettelsen af et adeligt jomfrukloster af Gisselfeld gods som G. havde erhvervet 1699. Efteråret s.å. rejste han tilbage til Danmark for at genvinde kræfterne, men beholdt nominelt kommandoen over korpset og blev samtidig udnævnt til kejserlig general-felttøjmester. Sommeren 1703 lod Frederik IV ham afløse som chef for korpset. På en inspektionsrejse sammen med kongen blev han angrebet af småkopper hvoraf han døde. 22 år gammel havde G. fået tildelt den højeste militære charge uden at have haft lejlighed til at vise hvorvidt han besad virkelige førerevner, og han fik ikke senere lejlighed til at vise sådanne. Derimod havde han ved alle lejligheder vist stor pligtfølelse og interesse for sin militære gerning, naturlig venlighed, uegennytte og virksom omhu for sine undergivnes vel. – Overkammerherre 1696.

Familie

Forældre: Christian V (1646-99) og Sophie Amalie Moth (1654-1719). Gift 1. gang 27.11,1696 på Kbh.s slot med grevinde Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig, født 15.11.1682, død 7.12.1699, d. af statholder i Norge, feltmarskal Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) og Antoinette Augusta af Aldenburg (1660-1701). Gift 2. gang 25.5.1701 på Kbh.s slot med Dorothea (Dorte) Krag, født 27.9.1675, død 10.10.1754 på Gisselfeld (gift 1. gang 1694 med general-admiral, gehejmeråd baron Jens Juel, 1631-1700, gift 3. gang 1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt til Bukhagen, 1679-1761), d. af oberst Mogens K. (1625-76) og Helvig v. d. Kuhla (f 1676). – Far til Christian Danneskiold-Samsøe (1702-28) og Frederik Danneskiold-Samsøe. Bror til Ulrik Christian G. (1678-1719).

Ikonografi

Afbildet som barn på mal. af moderen af Horatius Paulijn, 1682 (Gisselfeld). Malet som dreng til hest af Jacob d'Agar (sst.). Stik af P. Drevet efter mal. af H. Rigaud, lille mal. i samme type (Fr.borg). Mal. af Rigaud (Fr.borg), kopi (Gisselfeld) og i min. (Rosenborg, Fr.borg). To ovale portr. (Gisselfeld), det ene af N,. Wichmann; efter dette min. (Fr.borg). Maleri (forhen Orebygård). Min. af A. Thornborg (Fr.borg). Afbildet på to ligprædikenstik af A. Reinhardt efter tegn. af G. Fuchs og J. S. Ebbert. Buste fra sarkofagen (nu Gisselfeld). Stik af J. Haas, 1753, efter tegn. af P. Cramer

Bibliografi

Danske saml. 2.r. V, 1876-77 128 330 348; VI, 1877-79 fl. st. (svenske relationer). – Danm.s adels årbog XLVI, 1929 II 216f. H. G. Masius: Traur-Rede, 1709. O. F. C. Rasmussen: Optegn, om Gisselfeld, 1868. C. J. Anker: Biogr. data om 330 norske generalspersoner, Kria. 1885. A. Tuxen i Militært t. XVII, 1888 305-404. K. C. Rockstroh: Et dansk korps' hist., 1895. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I, 1899. Matthias Skaanlund: Gyldenløves lakaj, 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVII. O. v. Munthe af Morgenstierne: Ulrik Fr. Gyldenløve, 1944 239f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig