Christoph v. Dohna, 1539-4.7.1584, officer. Født på Mohrungen i Preussen, død i Nyborg, begravet i Skt. Knuds k. i Odense. Den preussiske gren af den højadelige slægt v. D. var en af de seks familier i den preussiske herrestand og havde fra 1589 hovedsæde på slottet Schlobitten. Slægten talte en række fremstående personligheder hvoraf ikke få gik i fremmed tjeneste. I kraft af v. D.ernes religiøse sindelag og pligtfølelse, af deres militære kunnen og franskorienterede dannelse er de blevet betragtet som forløbere for den senere "Preussentum". – Frederik II synes at have gjort v. D. ernes bekendtskab på sin rejse til Tyskland 1557–58 og tre af slægtens medlemmer kom i hans tjeneste. Medens Achatius v. D. (1533–1601) kun træffes i dansk tjeneste 1560–61, så tog hans yngre brødre Christoph og Friedrich v. D. fast ophold i Danmark. – v. D. træffes 1557 som studerende i Wittenberg og blev 1559 udnævnt til universitetets rektor honoris causa. 1563 og 1564 kæmpede han i den danske hoffane der blev ført af broderen Friedrich. Efteråret 1565 befandt han sig som såret på Varberg slot og var en af de få der blev skånet ved svenskernes erobring af slottet. Efter at være blevet udvekslet maj 1567 udarbejdede han ved sin tilbagekomst en betænkning om de opløste forhold i Sverige der spillede en rolle ved planlægningen af Daniel Rantzaus vinterfelttog 1567–68. I dette felttog førte v. D. med bravour avantgarden. Efter Daniel Rantzaus død blev v. D. i nov. 1569 gjort til øverstbefalende over den danske hær og førte den under de resultatløse vinteroperationer 1569–70. Nedslået over udfaldet af togtet mod Småland februar-marts 1570 bad v. D. om sin afsked med den begrundelse at han havde forstået, at han var for "ung og uforstandig" til så høj en post. Han mistede dog ikke Frederiks IIs gunst af den grund, men vedblev at være snævert knyttet til kongen, således var han 1572–74 hofmarskal. Han gled siden ind i lensadministrationen. Allerede 1572 havde Frederik II betænkt ham med Heinekirke kloster i Skåne mod at han forpligtede sig til blive i landet og gifte sig med en dansk adelsdame. 1576 blev han forlenet med Øvidskloster og fik endelig 1582 Sølvits-borg len. Forskellige repræsentative og diplomatiske hverv vidner om v. D.s position hos Frederik II. Således blev han 1573 sendt til Preussen som den danske konges repræsentant ved hertugens bryllup, da Holger Rosenkrantz undslog sig. Marts 1576 blev han sendt på en hemmelig mission til landgreve Wilhelm af Hessen for om muligt at få udleveret originale dokumenter vedr. Peder Oxes konspirationer med pfalzgreve Wolfgang under syvårskrigen. 1582 var han i Norge sammen med Niels Kaas og Hak Holgersen Ulfstand for at sikre hyldningen af prins Christian, og samme år ledsagede han hertug Karl af Sodermanland gennem riget. – 1571 gik der rygter om et ægteskab mellem v. D. og Anna Hardenberg; han forblev dog ugift. v. D. døde af pest i Nyborg og blev på kongens bekostning begravet i Skt. Knuds kirke i Odense hvor hans slægtninge i Preussen siden rejste et fornemt gravmæle.

Familie

Forældre: Peter v. D. (1482(83)-1553) og Katharina v. Zehmen (død 1557). Ugift. – Bror til Friedrich v. Dohna.

Ikonografi

Portrætfigur på gravmæle (Skt. Knuds k., Odense).

Bibliografi

Fra Fyens fortid IV, udg. G. L. Wad, 1924 182–88 (borggreven af D.s epitafium). V. Thorlacius-Ussing i Holland Danmark II, red. Kn. Fabricius, 1945 90–92. C. Grommelt og C. v. Mertens: Das Dohnasche Schloss Schlobitten in Ostpreussen, 2. udg. Stuttgart 1965 – Bau- und Kunstdenkmäler des dt. Ostens, Reihe B: V. F.P. Jensen i Hist. t. 12. r. VI, 1972 66–68 80.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig