Dansk Biografisk Leksikon

Ditlev Ahlefeldt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ditlev Ahlefeldt,  20.2.1617-29.11.1686, officer, diplomat, forfatter. Født på Gelting i Angel, død i Hamburg. Efter at A. 1635 havde tiltrådt den vanlige "grand tour" for unge aldelsmænd og 1629–32 besøgt Académie royal i Paris og desuden besøgt Italien (Rom o. 1639), Schweiz, England og Nederlandene vendte han 1640 hjem og overtog administrationen af godserne Haseldorf, Haselau og Kaden hvoraf han havde erhvervet de to sidste ved sit ægteskab. 16.3.1644 fik han bestalling som ritmester og deltog i Torstenssonkrigen. 1645–48 var han i hessen-kasselsk tjeneste. 1651 blev han landråd i hertugdømmerne, og 1652–79 var han amtmand i Flensburg. 26.2.1657 fik han bestalling som oberst i rytteriet og 23.3. s.å. blev han generalkrigskommissær. Under krigene 1657–60 blev han tillige anvendt som gesandt bl.a. til Polen og Brandenburg. Også efter krigen benyttedes han til diplomatiske hverv. 1663 underrettede han Frederik III om Corfitz Ulfeldts formodede planer som han havde erfaret under en ny sendelse til Brandenburg. 1680 afskedigedes han efter ansøgning fra statstjenesten og tilbragte sine sidste år i Hamburg. A. var tillige en litterær mand; hans forfatterskab der for størstedelen består af utrykte politiske, moralske og okkultiske skrifter har dog næppe større almen interesse med undtagelse af hans erindringer der først fremdroges 1893 og blev udgivet 1895. Erindringerne der indtager en betydelig plads i 1600-tallets tyske memoirelitteratur er af stor interesse for dansk historie ved sine karakteristikker af samtidige politiske personligheder i Danmark og hertugdømmerne. I øvrigt er de præget af en tidstypisk vidtløftighed, og en del af teksten har nærmest karakter af ekskurser over forskellige moralfilosofiske og metafysiske emner. Disse afsnit er udeladt i de trykte udgaver.

Familie

Forældre: godsejer Bendix A. (1593–1634) og Christina A. (1589–1645). Gift 5.5.1642 på Osterrade ved Rendsborg med Ida Pogwisch, født 15.9.1619, død 31.10.1679, d. af godsejer, kgl. råd, klosterprovst i Uetersen, senere amtmand i Rendsborg Sivert (Siegfried) P. (1587–1626) og Magdalena P. (død 1627, gift 1. gang med Marqvard A., 1571–1608).

Udnævnelser

Gehejmeråd 1680. Bl. R. 1667.

Ikonografi

Mal. fra 1681 (Boknis). Flere gentagelser eksisterer.

Bibliografi

D. v. A.: Memoiren aus dem Jahren 1617–1659, udg. Louis Bobé, Kbh. 1896 (i dansk oversættelse ved Palle Rosenkrantz og Louis Bobé 1922). L. Laursen: Danm.-Norges traktater 1523–1750 V, 1920; VI, 1923; VII, 1926. – Louis Bobé: Slægten A. V, 1899 1–26, till. 38. Helene Höhnk i Zeitschr. der Gesellsch. für Schlesw.-Holst. Gesch. XXXVI, 1906 79–169. L. Krabbe i Hist.t.8.r.VI, 1915–17 266–70. Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under Svenskekrigene, 1973. Dieter Lohmeier i Nordelbingen XLIV, 1975 127–141. Eckardt Opitz i Zeitschr. der Gesellsch. für Schlesw.-Holst. Gesch. CI, 1976 171–258. – Papirer i Haseldorfs godsarkiv.

Læs også om Ditlev Ahlefeldt i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Ditlev Ahlefeldt
Ditlev Ahlefeldt
1617-1686, embedsmand og diplomat. Ahlefeldt del ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Gelting
(1231 Gyælting, Geltyng , opr. områdenavn, af e ...Artikel i Den Store Danske
bestalling
udnævnelsesdokument, der siden Tjenestemandslove ...Artikel i Den Store Danske
Angel
ty. Angeln , tætbefolket, frodigt og bakket mor ...Artikel i Den Store Danske
Haseldorf
herregård i Holsten vest for Hamburg. Hovedbygningen ...Artikel i Den Store Danske
Brandenburg
tysk delstat, 2,5 mio. indb. (2011), 29.479 k ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
SHei
17/07/2011
RPaulli
17/07/2011
  • Læst 317 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki