E.C.L. Koefoed

E.C.L. Koefoed, Ehrenreich Christopher Ludvig Koefoed, 6.7.1830-25.10.1904, officer. Født i Nibe, død på Frbg., begravet i Kbh. (Holmens). Under sit arbejde som lærer på officersskolen traf K.J. J. Bahnson og N. F. Ravn der ligeledes underviste på skolen. Sammen udformede de idégrundlaget for et eksistensforsvar af Danmark og befæstningen af København til lands og til vands. Denne gruppe stod bag oprettelsen af Det krigsvidenskabelige selskab 1871 i hvis bestyrelse K. sad indtil 1890. Som led i et propagandafremstød for fæstningstanken offentliggjorde K. i Tidsskrift for Krigsvæsen 1871 en større afhandling om Danmarks Fæstningsvæsen. Artiklen synes ikke ved sin fremkomst at have vakt større opmærksomhed, men den er interessant ved at være den første og iøvrigt mest omfattende formulering af den landmilitære strategiopfattelse der byggede på Københavns forsvar som eneste og vigtigste punkt. Mange af de argumenter som fæstningstilhængerne senere i slutningen af 1800-tallet benyttede kan genfindes i denne afhandling. Først efter 1880 lykkedes det K. og kredsen omkring ham at få politisk opbakning til fæstningstanken da højre gjorde den til sin mærkesag. K. fik nu sin drøm opfyldt idet han, efter at være kaldt til København, i 1882 gik i gang med at projektere befæstningen af hovedstaden, politisk dækket af Bahnson og Ravn der sad henholdsvis som krigsminister og marineminister. K. udførte ved sin ledelse af projekteringen og anlægget af befæstningen et fremragende ingeniørarbejde der gør ham til en af Danmarks største fæstningsbyggere. Konstruktionen var på flere punkter udtryk for nye og originale tanker inden for krigsbygningsvidenskaben, og i samtiden vakte Københavns befæstning stor interesse. Gennemføreisen af byggeriet skete imidlertid på et tvivlsomt parlamentarisk grundlag og blev derfor gjort til genstand for politiske stridigheder. Dette sammen med den hastige tekniske udvikling inden for de militære våben gjorde at fæstningen ingen varig betydning fik for landets forsvar.

K. hostede megen anerkendelse inden for fæstningsbyggeri. Han skrev den oplysende pjece Fæstningernes Konstruktion og Betydning i Nutiden, 1874. Flere af hans lærebøger blev anvendt i Sverige og Norge, og 1875 fik han tildelt en sølvmedalje af det norske militære tidsskrift for besvarelsen af en prisopgave vedrørende befæstningsvæsen. Et andet område K. ligeledes var levende interesseret i var jernbanevæsen, inden for hvilket der også administrativt blev trukket på hans store tekniske viden. 1884 udgav han med støtte af den danske afdeling af den letter-stedtske forening et stort værk om jernbanerne i Danmark, Norge og Sverige bl.a. skrevet på grundlag af en omfattende studierejse. Yderligere interesserede K. sig for raderinger og var fra 1893 formand for den danske radérforening. Politisk tilhørte han højre og sad i Frederiksbergs kommunalbestyrelse 1866–70 og i landstinget 1889–90 som følge af et suppleringsvalg i 2. kreds. Han søgte dog ikke genvalg hertil.

K. var en dygtig og talentfuld ingeniørofficer der dog til tider kunne være præget af overbevisningen om sine ideers fortræffelighed.