Einar M. Nordentoft, Einar Mygdal Nordentoft, 12.5.1896-12.1.1968, officer. Født i Kbh. (Sundby), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). N. blev sekondløjtnant 1918, premierløjtnant s.å., kaptajn 1932, oberstløjtnant 1942, mdl. generalmajor 1949 og generalmajer 1950. Afsked 1961. Efter generalstabskursus 1926-28 tjenstgjorde N. i generalstaben 1929-32, derefter i 1. regiments stab 1934-36. 1937 kom han til generalstabens generalstabsafdeling og var 1938-43 chef for generalstabens efterretningssektion. Efterretningstjenesten havde gennem 1930erne været stærkt forsømt, men N. reorganiserede denne med de få ressourcer der var til rådighed ligesom han fik nedbrudt den barriere af skepsis som havde eksisteret mellem generalstabens og marinestabens efterretningssektioner. Han etablerede således et udmærket samarbejde med sin sømilitære pendant P. A. Mørch. Inden anden verdenskrigs udbrud fik N. etableret et meddelernet i Nordtyskland gennem sin medarbejder H. M. Lunding. Generalstabens efterretningssektion var derfor i stand til foråret 1940 at forsyne den danske regering med oplysninger om hvilke troppebevægelser der foregik i det nordlige Tyskland uden dog at kunne forudse det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940. Efter den tyske besættelse fungerede efterretningstjenesten videre uden restriktioner. N. tog ansvaret for den forbindelse der fra efterretningstjenestens side, væsentlig gennem V. Gyths arbejde, via Ebbe Munck i Stockholm, blev etableret med engelske militære myndigheder. Disse blev 1940-43 løbende forsynet med alle oplysninger om tilstanden i Danmark og de tyske troppers styrke og bevægelser. Endvidere tog N. initiativ til etablering af en justering af de eksisterende mobiliseringsplaner, således at de kunne anvendes under de nye forhold (de såkaldte P-styrker). Ordningens brugbarhed har været diskuteret. N. var af den overbevisning at en forøgelse af sabotagehandlingerne ville besværliggøre efterretningsarbejdet og søgte derfor over for englænderne længst muligt at hævde kravet om efterretningernes prioritet over for sabotagefunktionen. De engelske myndigheder kunne kun frem til 1943 følge dette synspunkt. Kort efter den 29. august 1943 flygtede N. til Sverige hvor han sammen med den dertil ligeledes flygtede P. A. Mørch ved det danske gesandtskab fik status som militær rådgiver. I virkeligheden fortsatte efterretningstjenestens virke nu fra Stockholm samtidig med at et meddelernet blev etableret hjemme i Danmark ved hjælp af S. Truelsen. N. stod på god fod med Ebbe Gørtz, men kom 1943-45 i et modsætningsforhold til den hjemmeværende "lille generalstab" hvis indflydelse på Gørtz N. søgte at dæmme op for. Ved krigens ophør havde S. Schjødt-Eriksen fra den lille generalstab etableret sig som formel chef for den hjemmeværende del af efterretningstjenesten, og der var derfor pludselig to efterretningschefer. Striden mellem dem afgjordes til N.s fordel. N. havde 1940-41 udover at være chef for efterretningssektionen tillige fungeret som chef for generalstabens generalstabsafdeling. Efter 29.8. 1943 og frem til 5.5.1945 blev han sat i nr. ved l.regiment. 1945-48 var N. atter chef for efterretningssektionen. Han blev chef for 1. regiment 1948-49 og blev derefter tilknyttet den nordeuropæiske planlægningsgruppe i London, fra 1950 som formand. Efter den nye forsvarsordning blev N. hjemkaldt og udnævnt som den første chef for den nyoprettede forsvarsstab som han opbyggede fra grunden. 1956-61 var N. derefter til rådighed for forsvarsministeriet og stationeret ved SHAPE (Supreme Headquarters Allied Powers in Europe) som rådgiver ved det nordatlantiske råd i Paris. 1964-65 var N. leder af den gruppe af tidligere efterretningsofficerer der fik afleveret det under krigen opståede arkiv inden for denne tjeneste til Rigsarkivet, således at dette senere kan benyttes til forskning. N. ejede i en årrække det private forberedelseskursus for officerer, Galster & Holbøll, som han overtog efter sin svigerfar. N. var en velbegavet officer og en glimrende og værdsat chef, fåmælt og med en udpræget evne til at kunne koordinere sine medarbejderes talenter og opfange det bæredygtige i deres ideer.

Familie

Forældre: overmaskiningeniør Otto N. (1867-1937) og Emma Mygdal (1873-1917). Gift 15.11.1924 med Karen Holbøll, født 7.7.1901 i Kbh., død 3.12.1959 på Frbg., d. af oberstløjtnant Aage H. (1867-1937) og Frida Dreyer (1870-1954).

Udnævnelser

R. 1938. DM.1947. K2. 1951. K1. 1956.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954. Samme: Hemmelig alliance I–II, 1959. Samme i Jyske saml. ny r. V, 1959-62 357-120. H. M. Lunding: Stemplet fortroligt, 1970. Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik -politikernes værn, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig