Dansk Biografisk Leksikon

Frands

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Frands, vistnok Juul,  1647-1731/37, officer. J. kom 1664 på Sorø akademi, blev hofjunker og indtrådte i den franske hær hvor han antagelig har tjent sig op til kaptajn. Ved slutningen af skånske krig vendte han hjem og blev nov. 1679 major i livregimentet til fods, var 1683–88 oberstløjtnant i et norsk regiment, dernæst kommandør for marineregimentet der opløstes 1689, hvorpå han straks vendte tilbage til fransk tjeneste hvor han af nogle danske kompagnier, der var kapret af franskmændene, ved overføringen til England oprettede regimentet Youl-Danois, senere kaldet Royal Danois; det fik en tid Christian Gyldenløve til chef med J. som næstkommanderende, og heri indtrådte mange danske og norske officerer. Regimentet blev ophævet 1698. J. fik et fransk regiment og deltog indtil 1712 -fra 1704 som generalmajor – i en række felttog. 1711 søgte han genansættelse i den danske hær, men fik afslag. Om hans videre skæbne vides intet med sikkerhed. I en ansøgning 1718 om pension skriver hans hustru sig "sal. Hr. Oberst Frands Juuls", og hun havde da intet hørt fra ham i mange år. Ifølge en fransk tjenstlig opgivelse skal han dog først være død 1731. Muligvis har han i sine sidste år opholdt sig hos sin yngste datter Berthe Sophie, gift med jægermester David Cracowitz i Oldenburg. J. var en dygtig soldat, men skal have været stridbar og uomgængelig. Christian V der ikke kunne lide ham, skriver 1692 at han havde "chanjeret relligionen" og var blevet katolik, hvad der i øvrigt bekræftes fra anden side.

Familie

Forældre: Hans J. til Stårupgård (1612–97) og Lisbet Krag (1621-tidligst 90). Gift ca. 1680 med Johanne Sophie Kaas (død tidligst 1718), d. af Jens K. til Krabbesholm m.m. (død senest 1662) og Karen Reedtz (død 1709).

Bibliografi

Th. Thaulow: Lillie-Juulernes slægtebog, 1925 348–55. A. Tuxen i Militært t. XVII, 1888 305–404. Samme i Pers.hist. t. 7.r. VI, 1921 72f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Oldenburg (Slesvig-Holsten)
by på halvøen Wagrien 45 km nordvest for Lübeck ...Artikel i Den Store Danske
generalmajor
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
oberstløjtnant
se militære grader. ...Artikel i Den Store Danske
jægermester
oprindelig en overordnet stilling ved det kongelige ...Artikel i Den Store Danske
Fodboldenglen - en skrøbelig mandlig skønhedsutopi
Hans-Jørgen Nielsen forsøgte i 1975 at overbevise ...Artikel i Dansk litteraturs historie

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Rockstroh
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki