Dansk Biografisk Leksikon

Frederik Læssøe

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Frederik Læssøe, Verner Hans Frederik Abrahamson Læssøe,  23.9.1811-25.7.1850, officer. Født i Kbh. (Frue), død ved Isted, begravet i fællesgraven på Flensborg kgd. L. var af forældrene bestemt til at skulle studere og blev elev i Borgerdydskolen i Kbh., men opnåede dog forældrenes tilladelse til at forberede sig til landkadetakademiet hvor han indtrådte i 2. militærklassse nytår 1827. Da han vedblev at bo hjemme havde han kun i ringe grad omgang med kammeraterne. Moderen, Signe Læssøe, en datter af Werner Abrahamson, var et meget begavet menneske og allerede fra fædrenehjemmet kendt med mange kunstnere og forfattere ligesom hun hele sit liv stod i åndelig forbindelse med sådanne, bl.a. H. C. Andersen. Hun var levende interesseret i historie, og vakte tidligt sønnens interesse for fortidens og samtidens helte. 1828 tog L. officerseksamen og fik sekondløjtnants anciennitet, men forblev endnu et år i pageklassen hvorefter han udnævntes til sekondløjtnant fra nytår 1830 (anciennitet 1828) og afgik til tjeneste ved et infanteriregiment i Kbh. Et udbrud af hans stærke temperament pådrog ham kort efter en alvorlig straf for myndighedsmisbrug. 1832 tog han adgangseksamen til højskolen og gik efter oprykningseksamen 1834 over i generalstabsafdelingen hvorfra han afgik 1836, blev adjoint ved generalkvartermesterstaben og fik n.å. premierløjtnants karakter. Under hans ophold ved højskolen opstod en skarp strid mellem undervisningsdirektøren, Joseph Abrahamson, hans morbror, og nogle af lærerne, der endte med Abrahamsons afgang, og L.s naturlige partitagen for morbroderen bragte ham i et stærkt og varigt modsætningsforhold til en del af kammeraterne foruden at det hos ham vakte en stærk modvilje mod den senere krigsminister C. F. Hansen der som generaladjudant hos kongen havde haft indflydelse på afgørelsen. 1839 blev L. adjoint ved den nyordnede generalstab hvor han deltog i opmålingsarbejder.

Til hærlovskommissionen af 1840 indsendte han forslag om infanteriets uddannelse og i fællesskab med kammerater forslag om generalstabens fremtidige ordning, grundet på et forarbejde af ham selv. Dette sidste forslag blev årsag til et voldsomt sammenstød mellem L. og redaktøren af Militairt Repertorium og pådrog ham i sit forløb kongens alvorlige mishag. Samtidig skrev han i dagspressen om den fremtidige hærordning, hvad der var ildeset navnlig blandt de ældre officerer, og yderligere tillagde man ham forfatterskab til andre bladartikler som han ikke havde haft noget at gøre med. L. var politisk interesseret og stod i nær forbindelse med ledende nationalliberale personligheder, han blev en hyppig gæst i A. F. Tschernings hjem og var ivrig skandinav, hvad der ej heller var velset i størstedelen af officerskorpset. I generalstabschefens konduiteliste 1841 vurderes hans "Opførsel og Konduite i Tjenesten" kun som tilfredsstillende - uden for tjenesten mindre end tilfredsstillende, noget i listen enestående. L. søgte derefter orlov og rejsepenge og fik begge dele tilstået rundeligt, og fra foråret 1842 studerede han militære forhold i udlandet, tilbragte hele efteråret og vinteren i Paris og interesserede sig også for kunst. I sine breve hjem kritiserede han den politiske udvikling hjemme, den ringe interesse for hæren, forudså store farer fra Tyskland og hertugdømmerne, anså tilslutning til "Broderrigerne" for nødvendig og betragter det som sin livsopgave at virke herfor. 1842 var han blevet kaptajn II, n.å. kaptajn I. Efter hjemkomsten efteråret 1843 var han 1844-45 lærer ved højskolen i militærgeografi, men måtte afgå som følge af stridigheder med skolen og nogle af lærerne. 1844-47 arbejdede han med stor iver og interesse i den topografiske afdeling, hvis organisation var blevet forbedret betydeligt. Efter et langvarigt anfald af tyfus fik han lejlighed til en rekreationsrejse til Italien efteråret 1847. Dette år lød generalstabens bedømmelse af ham noget gunstigere om end ikke helt godt, og bl.a. takseredes hans duelighed til at tjene i højere charger kun til det forbeholdne "formenes ikke at ville fejle".

Allerede fra 9.3.1848 havde han samlet flere kammerater til drøftelse af forhold ved en krigs udbrud; 14.3. blev han sekretær i en kommission om organisation af forstærkningsafdelingerne, og han blev udset til en post ved et lille korps af Kbh.s garnison der påtænktes overført til hertugdømmerne. Den 22.3. blev Tscherning krigsminister og udnævnte L. til stabschef for armeen med den bagtanke at gøre ham til den egentlige leder, hvilket den kommanderende general, Hans Hedemann synes at have affundet sig med. 26.3. fik han fuldmagt som generalkvartermester ved Nørrejyske armékorps, og 30.3. udnævntes han til stabschef ved armeens hovedkvarter. Korpsets organisering til en krigsdygtig enhed var et betydeligt arbejde, men 9.4. ved Bov viste korpset sig operationsdygtigt. I maj blev L. major, i aug. oberstløjtnant. - Meget af den anerkendelse der er udtalt om hærens ledelse det første krigsår må tillægges L. personlig. De der under hans virksomhed af forskellig art kom til at stå ham særlig nær - deres antal var ikke stort - er enige om at fremhæve hans fysiske og moralske mod, hans idealisme og glødende fædrelandskærlighed, hans ansvarsbevidsthed og personlige uegennytte. L. var selv et udpræget pligtmenneske, men krævede med næsten despotisk hårdhed at hans undergivne tænkte, følte og arbejdede ligesom han selv. De krav til samliv i glæde med andre anerkendte han ikke, hvad der kunne tynge på hans omgivelser. Han skyede de højere samfundsklasser, tog kvarter hos jævne folk, og dameselskab undgik han ganske; arbejde og selskabsliv kan ikke trives sammen, udtalte han. Over for general Hedemann var han langt fra loyal, og han medvirkede til at undergrave hans autoritet over for krigsministeren. L. fortsatte aug. 1848-april 1849 som stabschef under Hedemanns afløser general Chr. v. Krogh, men førte sommeren 1849 bataljon i Ryes korps, hvorefter han næsten et år lå i kvarter på Als, og ved stadige øvelser og skarp tjenesteudførelse ved sin bataljon arbejdede han på selv at erhverve sig indgående kendskab til troppetjenesten. I felttoget 1850 hørte hans bataljon til F. A. Schleppegrells division, og 25.7. førte L., der havde fået obersts karakter, avantgarden gennem Øvre Stolk. Ved angrebet på Gryde skov red han op på en høj for at orientere sig og blev kl. 6 morgen ramt af en kugle i brystet.

L.s arbejde som stabschef i begyndelsen af krigen og hans senere føring af tropper under kamp viser at han var i besiddelse af et ubestrideligt militært talent der på grund af hans død ikke nåede at komme til fuld udfoldelse.

Familie

Forældre: grosserer i Kbh., senere toldinspektør i Frederikshavn, endelig havnekontrollør i Kbh. Niels Frederik L. (1775-1831, gift 1. gang 1798 med Anna Johanne Neergaard, 1779-1863, gift 2. gang med generalmajor, kammerherre Carl Rømeling, 1769-1839) og Margrethe Juliane Signe Abrahamson (1781-1870). Ugift.

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1849.

Ikonografi

Portr. af L. som barn gengivet i træsnit af C. Poulsen, 1895. Mal. af Constantin Hansen, 1824. Tegn. af J. Th. Lundbye, 1841. Tegn. af J. A. Jerichau, 1850, efter denne litografi af I. W. Tegner, 1851, og træsnit 1854, 1883, i gruppe af H. P. Hansen, 1888, og af samme, 1895, endv. tegn. af L. A. Smith (Fr.borg), herefter litografi 1853 og 1869 og træsnit 1869, 1875 og af H. P. Hansen, 1877. L.s fald gengivet på træsnit 1852. Relief af H. V. Bissen 1859-60, til Istedmonumentet (Nordjyllands kunstmus.; Tøjhusmus.; afstøbning på Fr.borg). Buste af J. A. Jerichau, 1882 (Århus kunstmus.; Odense bys mus.), hugget af E. H. Bentzen, 1884 (Fr.borg). Mal. af V. Irminger, 1912 (Fr.borg), mindre gentagelse 1913. Foto.

Bibliografi

Kilder. Breve til H. C. Andersen, udg. C. St. A. Bille og Nic. Bøgh, 1877 419-25. Breve fra H. C. Andersen, udg. samme I, 1878 405 410 497. Breve i Museum, 1894 II 67-72. A. F. Krieger: Dagbøger I-II. 1920-21; IV, 1921; VII, 1925. General de Mezas krigsdagbøger 1849-51, 1928.

LU. Den dansk-tyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87. F. Abrahamson: V. H. F. A. L., 1869 (optr. af Dansk militært t., 1868 193-240). Johs. Harbou: Nogle erindr, og betragtn. med hensyn til krigen 1848-50, 1870. Nic. Bøgh: Signe Læssøe, 1877. O. Vaupell: L.s levned og aktstykker til krigen 1848-50, 1895 (anm. i Militært t. XXIV, s.å. 308-24; J. P. Købke sst. 467-86; O. Vaupell sst. 604-11). J. P. Købke i Vort forsvar 20.10.-1.12.1895. Samme i Militært t. XXV, 1896 263-309 (Eckernforde-af Tæren). C. A. Garde i Tidsskr. for søvæsen ny r. XXXI, 1896 37-74. Generalstaben 1808-1908, udg. Generalstaben, 1908. J. T. Ræder: Krigserindr. 1848-50, 1911. N. P. Jensen: Oberst F. L., 1912. P. Andræ: W. H. F. A. L, 1912 (heri breve). A. Tuxen i Hist. t. 9.r.IV, 1925-26 1-52. Tormod Jørgensen: A. F. Tscherning, 1938. M. Vesterdal: Slaget ved Isted, 1978.

Læs også om Frederik Læssøe i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Frederik Læssøe
Frederik Læssøe
1811-1850, dansk oberst, bror til Thorald Læssø ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
oberstløjtnant
se militære grader. ...Artikel i Den Store Danske
generaladjudant
(fr. general + adjudant ), general, der er adjuda ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
organisering
(se organisere ), det at organisere. ...Artikel i Den Store Danske
Tscherning
dansk slægt, indvandret fra Schlesien. Fra ca. 1 ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
Werner Abrahamson
  Werner Hans Frederik Abrahamson , 10.4.1744 ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Rockstroh
18/07/2011
  • Læst 867 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki