Frederik Stiernholm, Frederik Christian Stiernholm, 23.1.1822-25.4.1879, officer. Født på Gammellund på Mors, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). Efter forberedelse i Mariboes realskole tog S. 1838 adgangseksamen til højskolen, blev s.å. sekondløjtnant à la suite i artilleriet, afgik 1842 fra skolen i nummer i artilleriet som medhjælper hos artillerikonstruktøren og udnævntes n.å. til premierløjtnant (anciennitet 1842). 1846–47 var han på tjenstlig rejse i udlandet, var 1848 kort tid adjudant ved F. A. Schleppegrells korps, blev kaptajn II og adjudant ved artillerikommandoen (C. de Meza). 1849 var han souschef ved artilleriets overkommando, var 1850 først ansat ved batteri i C. A. Schepelerns korps og fik derefter kommandoen over artilleriet i Frederiksstad, de Meza, der satte megen pris på ham, anbefalede ham til sin ven, krigsminister C. F. Hansen, til optagelse i generalstaben hvor ellers hidtil kun officerer med den specielle generalstabsuddannelse optoges, og 1851–55 var han adjudant hos Hansen hvis militære og politiske anskuelser han ganske tilegnede sig og forfægtede i dagspressen. 1852 blev han kaptajn I i generalstaben, 1854 kar. major og 1855 medlem af og sekretær i den store befæstningskommission hvor han, som også i dagspressen, var ivrig talsmand for at koncentrere rigets forsvar om Sjælland med et stærkt befæstet Kbh. 1854–58 var han militær guvernør for prins Christians (IX's) to ældste sønner hvis opdragelse han ledede temmelig hårdhændet. 1858 blev han virkelig major og stabschef ved 1. generalkommando - fra efterår 1863 ved 1. division (G. Gerlach). Han rykkede 1864 op til den yderst vigtige og ansvarsfulde stilling som stabschef ved overkommandoen, da Gerlach først i marts blev overgeneral, og blev samtidig kar. oberstløjtnant. Den nye overkommando nød ikke i hæren den respekt som kombinationen de Meza-Kauffmann ubestrideligt havde nydt. Under Gerlachs sygdomsforfald var det S. der 14.4. førte de to telegrafiske samtaler med krigsministeriet om bemyndigelse til i hovedsagen at opgive forsvaret af Dybbølstillingen. Overkommandoen, vel nærmest S., drog den konklusion af den sidste samtale at denne ophævede den ved den første givne bemyndigelse, og at yderligere telegraferen herom var unyttig. Kort forud havde S. af D. G. Monrad været nævnt som krigsministeremne. Ved overkommandoens ophævelse overgik S. til generalstaben som chef for taktisk afdeling, blev kort efter fungerende chef for generalstaben, virkelig oberstløjtnant, kar. og virkelig oberst og blev 1867 virkelig chef for generalstaben og general.

S. udformede 1872 en forsvarsplan hvori tyngdepunktet ikke var København men Sjælland-Fyn, det såkaldte "tværforsvar". Efter længere tids tiltagende svugelighed afskedigedes han 1879 efter ansøgning og sattes à la suite. I hans cheftid begyndte generalstaben på den tjenstlige fremstilling af krigen 1848–50 og udsendte nogle gode statistiske oversigter over krigen 1864, men S.s personlige virksomhed som chef var ikke betydelig. Han var en intelligent, men kun lidet særpræget mand, en repræsentativ personlighed med en særdeles vindende optræden. I 1852 udgav S. Om Pyroxyl der vedrører fremstillingen af skydebomuld. Endvidere udsendte han 1854 Om Jernbaner, betragtede fra et militairt Standpunkt og 1858 udgav han Elementair Arithmetik og Algebra.

Familie

Forældre: proprietær, senere justitsråd Søren S. (1793–1840) og Inger Marie Jacobsen (1795–1869). Gift 14.7.1860 i Kbh. (Garn.) med Augusta Fredericka v. Schoultz, født 4.9.1833 i Karlshamn, død 26.9.1910 på Frbg. (gift 1. gang 1857 med legatstifteren Carl Andreas Ancker, 1828–57), d. af ritmester Carl Gustaf v.S. (1792–1852) og Carolina Charlotta v. Cock (1801–80).

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1850. K2. 1864. K1. s.å.

Ikonografi

Tegn. af N. Simonsen, 1850 (Fr.borg). Afbildet på sammes mal. af stormen på Frederiksstad 4.10.1850, udst. 1852, litograferet af Kittendorff og gengivet i træsnit af H. P. Hansen, 1887. Litografi 1853. Foto.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XLVI, 1929 II 282. Den dansk-tyske krig 1843–50, udg. Generalstaben I–III, 1867–87. Den danske-tyske krig 1864, udg. samme I–III, 1890–92. Berl. tid. 25.4.1879. Carl Th. Sørensen: Den anden slesv. krig II 1883. Generalstaben 1808–1908, 1908. D. G. Monrads deltagelse i begivenhederne 1864, udg. Aage Friis, 1914. N. P. Jensen: Livserindr. I–II. 1915–16. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 197?). A. F. Krieger: Dagbøger I-V, 1920–23. General de Mezas krigsdagbøger 1849–51, udg. K. C. Rockstroh, 1928. Jens Johansen: Hæren ved Danevirke 1864, 1938. Kr. Hvidt: Venstre og forsvarssagen, 1960 54. Hans Clir. Bjerg i Historie ny r. X, 1972–74 14f. Jons. Nielsen: Genrejsningshåb og undergangsangst, 1979 121f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig