Frederik v. Arenstorff, Friedrich v. Arenstorff, 24.6.1626-5.5.1689, officer. Født på Rosenow, Mecklenburg, begravet i Udbyneder k. A. blev page hos en slesvigsk adelsmand og 1643 edelknabe hos hertugen af Holsten-Gottorp, derefter musketer ved Lubbes' regiment i biskop Frederiks, den senere Frederik IIIs tjeneste i stift Bremen hvor han 1645 blev korporal. Ved Bremerførdes overgivelse 1658 kom han i svensk fangenskab og blev fændrik ved Konigsmarks livregiment. 1658 var han adjudant hos Karl Gustaf Wrangel og under Kbh.s belejring generaladjudant hos Karl X Gustaf samtidig med at han stod som oberstløjtnant ved Uplandske regiment. Efter fredsslutningen gik han i dansk tjeneste og blev jan. 1661 chef for den nyoprettede livgarde til hest der efterhånden i 60erne reduceredes til ét kompagni. 1670 naturaliseredes han som dansk adelsmand og blev s.å. et virksomt medlem af Christian Vs første rytterkommission, godt kendt som han var med de tilsvarende svenske forhold. I aug. s.å. blev han chef for sjællandske nationale rytterregiment, 1672 assessor i krigskollegiet, 1673 generalmajor, 1675 generalløjtnant. A. kom til at stå højt hos Christian V. Som chef for livgarden til hest fik han 11.3.1676 ordre til at arrestere Griffenfeld for om aftenen at føre ham til fængslet i Kastellet. I den skånske krigs første afsnit deltog han i felttoget i Pommern og Mecklenburg. I slaget ved Lund 1676 førte han den danske hærs højre fløj og drev svenskerne ind under Lund hvor han holdt dem fast indtil han selv blev angrebet i flanke og ryg af Karl XI der havde slået den af broderen Carl A. anførte danske venstre fløj og forfulgt den til Lødde å. Da broderen var blevet hårdt såret overdrog Christian V A. at føre kampen videre men med store tab måtte han trække sig ud af kampen tilbage mod Landskrona. Han førte derefter størstedelen af rytteriet over til Sjælland. Vinteren 1677 ledede han nyordningen af det danske rytteri som generalinspektør for dette våben. I slaget ved Landskrona s.å. blev han såret, men deltog dog to måneder senere i "Kavalkaden mod Kristianstad", en ekspedition som han kraftigt havde frarådet ved krigsrådet i Mølleryd. Sammen med rigsadmiralen H. Bielke og rigsmarskallen J. C. v. Kørbitz virkede han i krigens første år som en slags øverste krigsledelse. De uheldige kommandoforhold i hæren med indbyrdes jalousi mellem generalerne fik ham til i slutningen af året at afslå den tilbudte vigtige post som chef for rytteriet, men febr. 1678 måtte han, tvunget af forholdene, overtage posten, og en måned senere udnævntes han til v. Korbitz' efterfølger som vicepræsident i krigskollegiet. Kommandoforholdene i hæren bedredes ikke, og Christian V formåede ikke at bringe enighed til veje mellem sine generaler. I aug. 1678 blev chefen for de münsterske hjælpetropper, general G. W. Wedel, udnævnt til overgeneral, og der nedsattes en kommission til at undersøge A.s forhold under krigen. Ud over det opsatte anklageskrifts femten punkter rejstes der en ugrundet mistanke om forræderske forbindelser mellem ham og den fjende han tidligere havde tjent. Der måtte skaffes en syndebuk på hvem man kunne lægge skylden for at der på den glimrende begyndelse af krigen 1675 og 1676 var fulgt ulykker og tilbagegang i den følgende tid. Kommissionens kendelse afgaves 7.11.1678, og A. indstilledes til tab af ære, liv og gods. Forræderisagen der førtes uafhængig af kommissionen måtte man lade falde. Kongens resolution faldt ved åbent brev af 5.6.1679. Det afgørende deri blev A.s i hvert fald tilsyneladende vage dispositioner og hans til gengæld kraftige opposition mod kongen i krigsrådet i Mølleryd hvor han "havde toucheret Kgl. Majs.s Souverænitet". Resolutionen lød på embedsfortabelse, forvisning fra Kbh. og en bøde på 2000 rdl. til kvæsthuset, og dens mildhed i forhold til kommissionsdommen motiveredes ved både hans egne tidligere og hans afdøde broders fortjenester af hæren. A. blev dog atter taget til nåde. Først blev han anvendt i de kommissioner der nedsattes angående ryttergodset, og til 1688-planen for hærens forstærkning ved hvervning afgav han forslag for rytteriets vedkommende. De udenlandske gesandters omtale af ham til deres regeringer viser at hans ry både i administrationen og som soldat var stigende. 1686 udnævntes han til gehejmeråd og kommanderende general i Slesvig og Holsten.

N.å. blev han direktør for krigshospitalet. – Både som officer og som privatmand var A. let og fuldstændigt gledet ind i forholdene i Danmark, og hans vindende personlighed bragte ham i et godt forhold til standsfællerne i den gamle danske adel. Han lærte hurtigt dansk. Hans dobbeltstilling som rytterofficer og godsejer gjorde ham særlig egnet til arbejde i de kommissioner til ordning af ryttergodset som Christian V lod nedsætte, og hans skriftlige indlæg viser grundigt kendskab til landbruget og udpræget retsind såvel over for bønderne som for rytterne. For en loyal og hensynsfuld mand som A. måtte kongens hyppige nærværelse ved hæren under krigen volde vanskeligheder ved ledelsen som mindre hensynsfulde generaler – navnlig Johan Adolf af Pløn og v. d. Goltz – ganske satte sig ud over. – Af A.s godser kan nævnes Overgård (Udbyneder sg.) som han købte 1661 af rentemester Gabel til hvem Christence Lykke havde solgt den efter hendes første mands død, desuden Svanholm, Harridslevgård og Skiern "slot" (Middelsom hrd., Viborg amt). – En søn, Christian v. Arenstorff (død 1747) ejede Svanholm, og Overberg i Horns hrd. men døde i armod.

Familie

Forældre: gehejmeråd Friederich v. A. til Rosenow, Wustrow m.m. (død før 1655) og Cathrine v. Jasmund af adelsslægten Spycker på Rügen (død 1654). Gift 1. gang 4.11. 1661 med Christence Lykke, født 14.4.1636 på Gisselfeld, død 11.7.1667 i Kbh., begr. sst. (Nic. k.) (gift 1. gang 1655 med Frands Brockenhuus til Sebber kloster, 1623–60), d. af Frands Lykke (død 1655) og Elisabeth Esgesdatter Brock (ca. 1603–52). Gift 2. gang 1669 med Augusta Elisabeth Rumohr af huset Roest, død 1728, d. af Henning R. og Ide Brockdorff. – Bror til Carl v. A.

Udnævnelser

Hv. R. 1674.

Ikonografi

Min. af Alexander Cooper (Fr.borg). Mal. (Overgård). Portrætteret af A. Steenwinckel på karton (Fr.borg) til tapet af Landskronas erobring samt på et par andre af Rosenborgtapeterne, udført af B.v.d.Eichen (Chr.borg). Træsnit, 1880, efter ukendt forlæg.

Bibliografi

C. J. v. A.: Generalerne F. og C. v. A., 1889. A. Stille: Kriget i Skåne, 1903: Samme i Hist.t. XXI, Sth. 1901. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale hær II, 1916. Samme i Hist.t. 8.r. IV, 1912–13 103–50. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration I, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig